Kold som sne

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 24 jan. 2015
  • Opdateret: 12 mar. 2015
  • Status: Igang
''Jeg bliver nødt til at flygte'' Sarah er en ung pige på 16 år, som der aldrig har forstået hvad hendes liv går ud på. Hun møder Mads, som der har en masse tilfælles med hende, mere end hvad hun tror. Han tager hende med ud på hendes livs rejse, men hver en drøm har sin ende, spørgsmålet er bare om enden i hendes livs historie er god nok, eller om hun vil vågne op, og opdage at det hele bare var endnu en drøm.

4Likes
3Kommentarer
378Visninger
AA

7. Når isen smelter

Jeg lader min hånd køre over isen på døren, så det smelter, åbner døren, og løber så hurtigt jeg kan ned ad trappen, så jeg nærmest falder.
Jeg ligger ikke sådan mærke til noget, for mig var der den samme temperatur, jeg løber ind ad døren, og kaster mig i armene på Mads. Han smiler til mig, men hans smil forsvinder, da hans øjne kigger rundt i rummet, jeg bliver forvirret, og pludselig kan jeg dufte det, den helt vildt friske og lidt kolde luft, den når det er rigtig vinter med frost, jeg kigger rundt, og mine øjne bliver større og større for hvert vindue jeg kigger på, jeg kan ikke kigge ud, det er helt tildækket med is, helt lyseblåt og smukt.

''Hvad er der sket?''

Han kigger på mig, ikke uforstående, han ved udmærket godt hvad der er sket, han vil bare ikke indrømme det, jeg fandt min egenskab uden ham, og det piner ham, han kan ikke gemme det, jeg ser lige gennem ham, kender ham.

''Jeg... åh ja, jeg tror jeg har fundet min specielle evne...''

Han kigger tilbage på mig, jeg føler mig rædselsslagen, for hvad hans reaktion vil blive. Og så sker det, han begynder at smile, mere og mere, og bløder mig mere og mere op, til sidst begynder han at små grine.

''Hvad griner du af?''

Han svare mig ikke, griner bare for sig selv, jeg ryster glad lidt på hovedet.

''Ej kom nu, jeg kan ikke se det sjove i, at jeg har frosset hele huset til?''

''Det er præcis det sjove ved det Sarah''

Han løfter mig og svinger mig rundt, sætter mig ned lige foran ham, med vores ansigter helt tæt på hinanden, kun en af os skulle rykke lidt på os, også ville vores læber mødes, vi står der lidt. Stilheden, den ver ikke akavet, eller træls, vi nyder den, nød hinandens selvskab, indtil Mads rykker sig lidt tætter, og vores læber er lige ved at rører hinanden.

'' *host host* Hvor et sødt lille øjeblik, men hvis I ikke lige har lagt mærke til det, er vores hus dækket med is, og folk vil hurtigt finde ud af, at der bor nogle som os her''

John stod i døråbningen med armene over kors, hans hår sidder helt forkert, jeg fokusere på kun at tænke på hans hår, og hvordan det sidder helt forkert. Han rømmer på sig, og tager en hånd gennem håret, jeg smiler rigtig lusket, og han kigger ondt tilbage på mig. Mads kigger tilbage på mig, og har stadig sit flirtende skæve smil på læben.

''Sarah, tror du, at du kan fjerne isen igen?''

''Det ved jeg ikke, jeg kunne på døren til soveværelset, men ved ikke om, jeg kan i de her mængder...''

Det er jo rigtigt, jeg aner ikke om jeg kan. Tør jeg overhovedet, det var rigtig hårdt at få isen frem, og at fjerne den ville nok være ligeså hårdt.

''Jeg går oven på, nu hvor døren er tøet op''

Mit blik går tilbage til John, der er alt for opmærksomhedskrævende, til at lade Mads og jeg stå og snakke, han kigger hen på mig, hans øjne er helt følelsesløse, og vi når at få øjenkontakt, og han smiler, hans klamme irriterende smil, også fortsætter han.

''Så må I jo hygge jer her nede, og få den is fjernet med det samme!''

Han vender sig om og går ud af døren, og kan høre ham gå op af trappen. Mine øjne vender tilbage til Mads, men øjeblikket er totalt ødelagt, ARHH hvor er han irriterende !!!!!

''Nåhh Sarah, vil du prøve at fjerne isen?''

Mine øjne kigger rundt, jeg nikker, og løfter hånden. Jeg koncentrerer mig, og lægger alle kræfter i, jeg kan mærke, hvordan alt energien i mig bevæger sig ud mod mine fingrespidser, og hvordan mine fingrespidser nærmest sprænges af alt for meget energi, efter at ha stået sådan et stykke tid, sker der ingen ting. Jeg lader min arm falde hårdt ned, og min arm rammer siden af min krop med et ordentligt klap, og derefter kigger jeg tilbage på Mads.

''Det virker ikke, jeg sagde jo at det ikke ville virke''

''Du skal bare tømme dit hoved, lad ikke tankerne påvirke din koncentration.''

''Okay... Jeg kan vel prøve igen, men det er simpelthen alt for udmattende''

Jeg løfter igen hånden, og prøver at lade mine tanker glide væk, og koncentrerer mig. Men jeg kan ikke, der er for mange ting at tænke på, til at jeg kan lade dem ligge, som energien, jeg kan ikke lade være med at føle hver en blodåre, hver en muskel, hver en nervecelle blive opfyldt med energien hele vejen gennem min ene arm. Jeg lader armen falde, og kigger bare ned i jorden, og puster hårdt ud, og hiver hurtigt mere ilt ind, der er bare ingenting der gider virke.

''Jeg viste det ikke ville virke''

Han tager min hånd, svinger mig rundt, og vi mødes, eller rettere vores læber mødes i et kys. Et helt fantastisk kys, jeg følte jeg stod alene, men samtidig ikke. Alt bliver forstærket, jeg kan lugte alt, og hører alt, men jeg lader det ligge, tænker ikke på det. Jeg løfter hånden, og sænker den lige så stille, og mens min hånd sænkes, forsvinder isen stille helt oppe fra taget, ned til det sidste lille snefnug på græsset, og huset står igen som før, bare meget renere, og der løber lidt vand ned fra vinduerne. Jeg kommer tilbage til kysset, han tager armene rundt om mig, og kører dem op og ned af min ryg, jeg løfter mine arme op, så de ligger på hans skuldre, og min ene hånd nusser ham i håret. Vi stopper, og rykker os lidt væk fra hinanden, vi står bare og kigger hinanden ind i øjnene, han smiler til mig, han er bare helt fantastisk.

''Woow''

Hans smil ændre sig ikke da han siger det, han trækker O'et langt ud, mens han ånder ud, vores øjne flytter sig ikke, og jeg hader hver eneste gang jeg bliver nødt til at blinke, bare den lille brøkdel af et sekund, hvor jeg ikke kan se ham, fordi mine øjenlåg er i vejen, jeg ville elske, hvis jeg kunne holde op med at blinke for evigt.

''Yeah.. Woow''

 

Hyggehejsa
 Sorry at dette kapitel ikke blev så langt, men mente det var et godt sted at slutte.
Jeg er allerede begyndt på det næste kapitel, og uden at fortælle det hele, kan jeg vist lige sige lidt.
Hun skal møde en ny person, med en hemmelig evne, men hvilken evne skal han ha??
Skriv i kommentaren hvilken evne du mener han skal have
(Ps. han er ond, så nok ikke noget med regnbuer og sommerfugle ;D)

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...