Kold som sne

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 24 jan. 2015
  • Opdateret: 12 mar. 2015
  • Status: Igang
''Jeg bliver nødt til at flygte'' Sarah er en ung pige på 16 år, som der aldrig har forstået hvad hendes liv går ud på. Hun møder Mads, som der har en masse tilfælles med hende, mere end hvad hun tror. Han tager hende med ud på hendes livs rejse, men hver en drøm har sin ende, spørgsmålet er bare om enden i hendes livs historie er god nok, eller om hun vil vågne op, og opdage at det hele bare var endnu en drøm.

4Likes
3Kommentarer
382Visninger
AA

5. Flyvende kakao

Vi står inde i et kæmpe center, alting er stort, en masse mennesker myldre forbi mig, de skubber mig, jeg bliver hele tiden nødt til at undvige dem. Den duft der er her, den er fantastisk, den dufter af nyt tøj eller af nye sko, som har denne særlige duft, når du åbner skoæsken, som en gave fra en man holder af. Det er langt tid siden, jeg sidst fik en gave, eller at nogen købte noget til mig, men det gør han, bare sådan, han bruger rent faktisk sine penge, bare for at give mig noget, og jeg ved ikke engang hvad det er. Han viser mig hen til den første butik med tøj, og vi træder ind i en jungle, en jungle hvor træerne er alle de store stativer med alt fra bukser til sokker og jakker til trøjer, og kjoler er der også og sko!!!

Vi køber 3 par sko, nogle stramme jeans og trøjer, og en kort rød kjole. Vi går fra den ene butik til den anden, og han bliver ved med at komme med nogle så lamme jokes, og det er ikke de lamme jokes han kommer med, der får mig til at grine, det er den måde han er på, den måde hans øjne strøler, hver gang han snakker, og bare håber på at jeg forstår hvad han siger, så det ikke bliver akavet. Vi får købt en masse ting, og vi sidder på en bænk, og bare kigger på alle de folk der nærmest løber rundt efter deres egne haler, mens vi sidder der og drikker vores varme kakao fra Starbucks. Jeg lægger mit hoved på hans skulder, mens jeg kigger op på ham, han smiler til mig, og jeg smiler tilbage, og fjerner mit blik fra hans fantastiske øjne hen på hovedindgangen, hvor folk kommer ud og ind fra.

Jeg tænker ikke da jeg ser ham, han kommer ind af den midterste dør af de 3 døre, det virker som om han bliver lyst op, at han er centrum af centret, det er først da vi får øjenkontakt, at det går op for mig, han er her... han er her virkelig!!!

''Mads... Mads! Det er ham, det er ham der holde mig fanget. Det er ham!''

Mads kigger lidt rundt, og ser ham komme hen imod os, han tager min arm, og vi løber afsted, hen mod den anden ende af centret, vores kakao falder ud over det hele, og det er som om alting er i flowmotion, den måde kakaoen bliver i luften, det er ligesom at den flyver, men da den sidste dråbe kakao falder til jorden, og den har dannet en lille kakao vandpyt, går alt til bage til virkeligheden, hvor Mads river mig afsted, og når jeg kigger mig tilbage, ser jeg ham løbe igennem alle folk, som hvis han var på vej igennem en forhindringsbane.

Vi løber ind i den tøjbutik vi var i før, og løb ind i junglen af tøj, om bag kassen, og ind gennem en dør, jeg kunne høre kassedamen råbe, at det er kun for medarbejdere, men vi lader som ingenting. Mads har ført mig ind i et lager, og slipper min hånd. Han går rundt og løfter på nogle kasser.

''Hvad har du gang i?''

Han svare ikke, og begynder, at sætte kasserne op foran døren, genialt. Jeg hjælper til, og før jeg ser mig om, har vi lavet en tyk kæmpe mur med kasser. Jeg ser hen på ham, han er ikke spor forpudset, hvor jeg derimod er ved at dø, og nærmest hyperventilere. Men hver en lykke har sin ende, og der kommer et kæmpe skub på døren, og muren går næsten i stykker.

''Sarah jeg ved I er derinde! Kom her ud nu.''

Jeg er bange, og kigger hen på Mads, han læser hvad jeg tænker, og nikker forstående.

''Sarah kom her ud! Jeg ejer dig!''

Endnu et skub får mere af muren til at vælte, den vil ikke holde til et skub til, jeg kigger til siden, får at se, hvor Mads er, men han er der ikke, jeg kigger forvirret rundt, og drejer nærmest rundt om mig selv, men  ser ham fjerne kasser henne i hjørnet, han må ha været igang længe, for der er næsten ikke flere kasser, men der er noget bag dem, er det mund, nej det kan ikke passe, jo det er rigtigt, der er en dør!

''Sarah kom den her vej!''

Mads sparker døren op, og vi løber ud, jeg kan høre bag mig, at han er kommet igennem døren, men før jeg når at tænke, løfter Mads mig op, ligesom da han samlede mig op på gaden, og bar mig ind i huset, han løber afsted med mig, han løber hurtigere og hurtigere, og jeg kan se hvordan træer og huse passerer forbi mig, det går så stærkt, at alting smelter sammen, mens vinden puster mit hår tilbage, den prøver næsten at rive mit hår af, men den vil aldrig blive stærk nok, og nogle få minutter efter er vi tilbage til det faldefærdige hus.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...