The notes - Larry stylinson

Det er december, der skal vælges nisser, og den populære Louis får sit liv vendt op og ned, eftersom han skal være nisse for den nye, upopulære elev, Harry. Louis beslutter sig for at skrive et anonymt brev til Harry hver dag, og imens han udtrykker sine følelser, prøver Harry på at finde ud af hvem hans nisse er

5Likes
0Kommentarer
274Visninger
AA

2. 30. November

Harrys POV:

Jeg trådte ind i klassen og så mig nervøst omkring, imens jeg holdt min dansk bog tæt ind til min brystkasse. Dansk var ikke et af mine stærkeste fag, men jeg havde alligevel et okay gennemsnit, ligesom de andre fag.

Mit blik farede straks hen på Louis, da han kom ind i klassen. Jeg tøvede lidt og overvejede om jeg skulle gå hen og spørge ham om sedlen, der lå i mit skab i morges, men jeg droppede straks ideen. Jeg kunne ikke engang se ham i øjnene, hvordan havde jeg overhovedet tænkt mig at føre en samtale med ham?

Jeg dumpede ned på en ledig plads og lagde bøgerne på bordet, da nogle piger kom hen til mig. "Du kan ikke sidde der!" sagde en af dem.

Jeg så op på dem med et forvirret ansigtsudtryk. "Hvorfo-"

"Fordi det er min plads?" afbrød hun og så på mig, som om jeg var dum. Jeg så ned i bordet og rejste mig op, da jeg ikke havde tænkt mig at sige imod de "populære piger." Jeg sørgede selvfølgelig for at tage mine bøger med. 

Mit blik scannede klassen for ledige pladser, men det så ikke ud til at der var flere tilbage, så da vores dansklærer - og fysik lærer for den sags skyld - trådte ind af døren, gik jeg straks hen til ham.

Uheldigvis vendte han sig om mod mig alt for tidligt, så jeg stødte ved et uheld min albue ind i hans arm, hvilket medførte at han spildte en kop kaffe ud over sig selv. "De må De virkelig undskylde, Mr. Wilson!" sagde jeg hurtigt.

Som om det ikke var akavet nok, at jeg ikke engang kunne finde en plads at sidde på.

"Det skal du ikke tage så tungt, Harry! Det kan sagtens vaskes af," sagde han og så på mig med et venligt smil.

De andre elever fniste og hviskede noget til hinanden, hvilket fik mig til at se ned i jorden af ydmygelse.

Mr. Wilson gik hen og lagde sin ene hånd på mil skulder. "Du kan bare sætte dig ned ved siden af Louis, I to kender jo allerede hinanden!" sagde han. Jeg så hurtigt op på ham, da det første jeg kom i tanke om var festen, hvor Louis og jeg kyssede.

"Fra fysik timen i går?" fortsatte han. Jeg nikkede lidt til ham og vendte straks blikket ned i gulvet igen, da jeg gik hen mod Louis og satte mig ned ved siden af ham.

"Som I alle sammen ved, er det jo den første december i dag, og som flertallet ønsker, skal I selvfølgelig have nisser!" sagde Mr. Wilson. "Og nu hvor vi har fået Harry, er vi endelig blevet til et lige antal." Da han sagde mit navn, kiggede alle ned på mig, hvilket fik blodet til at løbe op i mine kinder. Med andre ord - at rødme.

Jeg hadede at rødme. Jeg hadede det virkelig! Ikke nok med at man blev ydmyget nok af det man gjorde, nej, ens krop skulle også have lov til at vise, at man følte sig flov. 

Da de andre begyndte at se væk fra mig igen, så jeg diskret over på Louis, imens Mr. Wilson delte nisser ud til de andre. Det undrede mig, at Louis ikke var kommet med en eller anden flabet kommentar endnu. Måske havde han bare fået det forkerte ben ud af sengen.

Mr. Wilson gik hen til mit bord og holdt en pose frem mod mig. "Tag en seddel," sagde han.

Jeg nikkede og trak en seddel op fra posen. Jeg havde stadig ikke fået helt styr på hvem der var hvem, men jeg havde fået én ved navn Michelle, som vidst nok var en af de populære piger.

Jeg så diskret hen på Louis, da det var hans tur til at trække et kort. Han så overrasket ud og foldede straks sin seddel sammen og lagde den ned i sin lomme. 

"Louis?" spurgte jeg nervøst og så ned i bordet.

Jeg kunne føle hans blik på mig. "Ja?"

"Lagde du en seddel i mit skab i går?" spurgte jeg mumlende og pillede ved mine negle under bordet, inden jeg så op på ham. Selvfølgelig uden at have øjenkontakt.

"Hvad snakker du om?" spurgte han forvirret og så på mig med et løftet øjenbryn.

Jeg bed mig svagt i læben. "Ikke noget.." sagde jeg og så op mod tavlen, hvor Mr. Wilson var igang med at forklare reglerne.

"Så altså, I skal udføre små drillerier og ligge hemmelige beskeder hos hinanden. Okay? Nogen spørgsmål?" spurgte han og så ud over klassen. Ingen rakte hånden op eller sagde noget. "Så får I lov til at holde fri."

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...