⎜A Christmas Miracle⎜Justin Bieber⎜

Justin fejre december måned/julemåneden som alle andre kendte singler i verdenen - Alene. Han kan ikke rigtig komme sammen med hans tidligere on og off kæreste Selena, da hun for alvor har gjort det slut mellem dem. Så lige nu kæmper Justin med en meget svær depression i hans liv, hvor han prøver at finde Gud som skal hjælpe ham med at komme ovenpå igen. Hans liv begynder så på mystisk vis at blive bedre og bedre, da der kommer en mystisk pige ind i billedet. Hun er totalt anderledes hans ekskæreste, men hun er virkelig mystisk. For hvad sker der når Justin begynder at tjekke op på denne her mystiske pige? Bryder helvede løs, eller opstår der mystisk kærlighed? Læs med i 'A Christmas Miracle'

61Likes
59Kommentarer
7207Visninger
AA

11. Soup kitchen

 

Mary M. Christmas


.Tiende låge åbnet - 10 december 2014.


Vidste ikke helt hvad jeg havde roet mig ud i. For det var jo meningen at jeg ikke skulle vise mig for Justin, men fordi jeg havde udspioneret ham hele dagen igår, da han var til West Coast Customs Car store åbning, så kunne jeg se en forskel på ham, der gjorder jeg sagde ja til at vi kunne mødes. For han havde også snakket med drengene omkring mig, og der havde han sagt at han slet ikke havde tænkt på Selena pga. mig, og det havde han det rigtig godt med. Så derfor tog jeg valget af at tage med på en "date" med ham. For ville hellere havde det var en slags venne ting, da nisser og mennesker ikke kunne være sammen. For måske ville jeg ødelægge hans gode humør hvis jeg afslog, og hvad hvis hans depression blev værre? Ja, det ville jeg jo ikke have, ville bare have at han blev glad og fik lidt juleglæde ind i sit liv. For hans familie savnede at være sammen med ham, og se ham glad som han plejede, og det savnede han også selv at være - Så det var min mission at få deres ønsker i opfyldelse. Og hvis det så ikke kunne ske på andre måder end at jeg måtte omgåes Justin, som var strengt forbudt hvis der ikke var tale om nødstilfælde, så måtte jeg gøre det alligevel.

Så derfor stod jeg nu og ventede ude foran den bygning Justin gik til sin psykolog hos. For havde løjet og sagt at jeg havde en tid der, fordi jeg ikke vidste hvor jeg ellers skulle sige han skulle hente mig. Jeg havde ligesom ikke et hus som jeg kunne bede ham hente mig ved, så derfor måtte jeg sige her, da jeg både vidste hvor det var, og det var der vi mødtes. Så derfor havde jeg tryllet mig om i gyden igen, hvor jeg desværre kom til at skræmme en gade kat igang med at jagte en mus. Reddede musen ved at skræmme katten, men fik så dårlig samvittighed, da katten nu ikke havde noget mad, så derfor tryllede jeg noget frem til den, som den blev rigtig glad for. Udover katten, så var der ingen der så mig komme frem på mystisk vis. Fik dog en masse underlige blikke da jeg kom ud fra gyden af. For jeg lignede jo ikke lige frem en hjemløs eller en der opholdte mig i gyder, da mit tøj jo var rent og fint, men det tog jeg mig dog ikke af, da jeg jo ikke kunne komme frem på andre måder. Nu ventede jeg bare på at Justin ville komme forbi, og hente mig. Klokken var også blevet omkring 1.00pm nu, så han ville komme snart. Kunne se en masse mennesker gå og fryse helt vildt, men fordi jeg var vant til mange flere minusgrader så havde jeg det faktisk helt fint, så det betød slet ikke noget for mig at vente herude. For det sneede stadig, da jeg faktisk nød sneen her, for det mindede mig om nordpolen.

'Dyyyt dyyyyt dyyyyt!'

Hørte jeg en dytte, som gav mig et chok, da jeg jo stod lidt i mine egne tanker. Hvor jeg hørte en svag grinen, så jeg kiggede op og fandt Justin som vinkede til mig, med hætten godt op om ørene og solbriller på - Kiggene ud af ruden på en sort SUV.

"Kommer du, Crystal?" spurgte Justin en smule højt, da jeg stod lidt væk. Som fik mig til at nikke, inden jeg gik hen til bilen, som jeg åbnede og satte mig ind, da Justin havde rykket over på det andet sæde.

"Bare kør Kenny" sagde Justin til ham oppe foran, mens jeg fik sat min sele i.

"Hvor skal vi så hen?" spurgte jeg, mens jeg vendte mig lidt hen mod Justin, som havde fået sine solbriller og hætte af.

"Omg!" gispede jeg, da jeg så hans blonde hår. For igår der var jeg åbenbart faldet i søvn da han kom hjem, og da jeg stod op var han væk, så havde ikke set det før nu. Med mindre han fik lavet det i morges.

"Hvad?" spurgte han med et svagt grin.

"Dit hår, det så.. lyst" svarede jeg, hvor jeg ikke kunne styre mig selv, men måtte røre det.

"Ville gerne prøve noget nyt" smilte han, mens han lod mig røre hans hånd så meget jeg ville.

"Ja, det kan jeg se" fnes jeg, da det virkelig var noget nyt. For han var jo en virkelig køn brunette før, så at skifte til blondine er et modigt valg, og så lyst endda. Men måtte sige at det klædte ham.

"Hvad syntes du om det?" spurgte han nervøst, som jeg også kunne se på hans øjne.

"Det klæ'r dig" svarede jeg, mens jeg trak min hånd til mig.

"Haha tak, blev lidt nervøs for du måske ikke kunne lide det" smilte han genert.

"Det skal du ikke være nervøs for, for jeg syntes du flot med det" smilte jeg.

"Så du syntes jeg er flot, huh?" spurgte han med et smørret smil.

"Nu ikke så smart du - Men jo, det syntes jeg" svarede jeg, da jeg ikke kunne lide at lyve, så måtte sig sandheden. Plus blev altid rød i kinderne når jeg løj, så det ville afsløre mig.

"Haha, okay" grinte han, inden han kort kiggede frem for at se hvor vi kørte hen, inden han lagde blikket på mig igen.

"Hvad skal vi egentlig?" spurgte jeg nysgerrigt, da jeg jo ikke fik noget svar før, da jeg blev chokeret over han var blevet blondine.

"Fordi jeg er kommet lidt ind i det med at give, så tænkte jeg på at hjælpe i et suppekøkken?" sagde han lidt spørgende, som i om jeg havde lyst til det.

"Ej, det lyder som en rigtig god ide" svarede jeg, for jeg var jo en nisse, og hvad gjorder vi hvert år? Vi gav til dem der have brug for det, så selvfølgelig ville jeg da hjælpe med det.

"Og så kunne vi tage ud og drikke en kop kakao bagefter?" forslog han.

"Det vil jeg vildt gerne" svarede jeg, med et nik og en smule overgearet - Da jeg glædede mig til at give mad ud. 

"Glæder mig allerede til det med suppekøkkenet" hvinede jeg, så Justin begyndte at grine. Kunne også høre Kenny svagt.

"Kan gætte at jeg har ramt plet her, hva" grinte han, så jeg kiggede hen på ham.

"Det har du helt bestemt" grinte jeg. Hvor jeg kort efter mærkede at bilen stoppede.

"Så er vi her Biebster" kom det fra Kenny, så jeg slog øjnene op, og fik hurtigt selen af, og åbnet døren.

"Hey hey rolig nu frøken" grinte Kenny, da han kom ud på samme side som mig.

"Undskyld" fnes jeg, mens jeg kiggede op på ham.

"Vi skal lige sikre os at Justin kan komme sikkert ind før vi andre går, okay" sagde han stille, så jeg nikkede.

"Skal jeg være en slags bodyguard?" spurgte jeg, mens jeg kiggede rundt efter folk med kamera.

"Det kan du godt lege, hvis du har lyst" svarede han med et svagt grin, så jeg begyndte at grine.

"Jeg er måske ikke så stor, men jeg skal nok beskytte ham" grinte jeg, mens jeg stadig kiggede rundt.

"Der er fribane" hviskede jeg til Justin, så han begyndte at grine mens han kom ud af bilen.

"Leger vi spioner?" spurgte han, da jeg tog om hans arm, og begyndte at gå med ham, mens jeg kiggede fra side til side.

"Kenny sagde vi skulle passe på dig" hviskede jeg, mens jeg åbnede døren for ham.

"Så det gjorder du?" spurgte han Kenny, mens han kiggede op på ham.

"Måske ikke så meget sikkerhed, men ellers jo" grinte han, så jeg kiggede op på Kenny.

"Er det for meget?" spurgte jeg, hvor jeg så flyttede blikket ned på Justin. Som faktisk stadig var op, men ikke så højt oppe som Kenny.

"Nej nej, det sødt du beskytter mig" svarede han med et smil.

"Okay" fnes jeg, mens vi kom ind i et rum hvor der allerede sad lidt mennesker og spiste.

"Hej, jeg hedder Abigail, men kald mig bare Abbi. I må være Crystal, Justin og Kenny, har jeg ikke ret?" spurgte en dame, på en ca. 35-40 år. Hun havde en meget lyst brun hårfarve, blå/grålige øjne, og var en smule kraftig bygget. Hendes tøj bestod af et par hvide bukser, hvid t-shirt og et rødt forklæde, og så et hårnet der holdte hende lyse brune hår inde.

"Ja, det har du helt ret i" svarede Justin hende, så hun nikkede og vinkede os med.

"Hvis i kommer den her vej, så vil i få udleveret en t-shirt for ikke at ødelægge jeres egen, og et forklæde" fortalte hun, mens vi bevægede os ud i et baglokale, hvor der lå en lille bunke med ting.

"Her og her" sagde hun mens hun rakte os hver en lille bunke. Hvor jeg kunne se en t-shirt, forklæde, hårnet, og et par handsker der var pakket ind i en lille plastik pose, så det betød de var rene.

"Tak" smilte jeg, så hun nikkede inden hun forlod os alene. Hvor Kenny stod henne ved døren.

"Skal vi vende ryggen til?" spurgte Justin, mens han lagde hans bunke på et bord.

"Ja tak" svarede jeg, så de vendte ryggen til, hvor Justin gik hen ved siden af Kenny.

Hvor jeg i mens lagde mine ting på samme bord som Justin, og skiftede min t-shirt ud med den hvide trøje vi havde fået. Havde samme jakke på som igår, og mine vanter/halstørklæde, som jeg også lagde på bordet med vores ting. Kiggede så hen på Justin og Kenny for at se om de kiggede, da jeg ville have mit hår op i en hestehale men ingen elastisk havde. Men havde man magi, så kunne man jo altid fikse det på et snuptag. Så da jeg så de ikke kiggede, så tryllede jeg hurtigt mit hår op i en hestehale. Og fordi det var jul, så kunne jeg ikke lade vær med at gøre min hestehale lidt julet. Så den var bundet med et rødt bånd, som havde bjælder for enden, så hvis jeg rystede på hovedet, så kunne man høre dem ringe. Fik også Justin's opmærksomhed, da jeg tog fat i forklædet, da jeg så han hurtigt kiggede herom, men han vendte hurtigt øjnene den anden vej.

"I må godt kigge, skal kun have forklædet på" grinte jeg, så jeg så Justin's kinder være en svag rød, da han vendte sig rundt og kom hen og tog hans t-shirt i hånden.

"Sorry" grinte han svagt, så jeg sendte ham et smil, mens jeg fik mit forklæde på, som jeg bare lød være fra hofterne og ned.

"Men det var dine bjælders skyld" tilføjede han lidt efter, mens han fik hans jakke, og sorte sweatshirt af - Så jeg ikke kunne lade vær med at tjekke hans overkrop ud.

"Men kan se du gør gengæld nu" grinte han smørret, så jeg kiggede op på ham og fniste.

"Du bad mig ikke om at vende mig rundt, så det tæller ikke" grinte jeg som forsvar. Som var en ret lam grund, men hvad skulle jeg ellers gøre? Han smed sin trøje lige foran mig, og han lignede jo en million uden den.

"Det har du ret i" grinte han, mens han fik sin hvide t-shirt på, som fik mig til at sukke indvendigt. For nu nød jeg liget synet af hans overkrop.

"Vil du med?" spurgte Justin, da han havde fået sit forklæde på, og tog hans handsker i hånden.

"Ja" svarede jeg, mens jeg selv tog fat i mine handsker og fulgte med ham og Kenny ud til Abbi igen.

"Hvis i så bare følger med her, så kan i servere brød og tomatsuppe" fortalte Abbi, mens hun gik hen mod en stor gryde, med en masse kasser med franskbrød - Som ikke var skåret ud, så det skulle vi vel også gøre.

"Hvis i ca. giver dem så meget her-" fortalte Abbi, mens hun tog en engangskål lavet ud af plastik, og fyldte ca. en 2-3 skefulde i.

"Og så et brød, så har de et lækkert måltid" sluttede hun af, da hun havde skåret et stykke brød ud. Som hun rakte til en dame der kom forbi. Hvor jeg så Kenny komme hen mod os med en stol, som han satte sig på bag os.

"Gracias!" smilte damen taknemligt, så vi alle smilte igen.

"Tror i at i kan finde ud af det?" spurgte Abbi, mens hun kiggede fra mig til Justin, og så tilbage igen.

"Det håber jeg" svarede jeg, inden jeg kiggede op på Justin.

"Vi vil i hvertfald gøre vores bedste" tilføjede Justin, inden han kiggede ned på mig, så jeg nikkede og kiggede hen på Abbi.

"Jamen, så begynder i bare når i har vasket hænder og taget handskerne på" smilte hun, inden hun gik. Så mig og Justin fulgtes hen til en vask, hvor vi sammen vaskede fingre.

"Hvad vil du så styre? Suppen eller brødet?" spurgte Justin, mens han tørrede hans hænder i nogle servietter.

"Brødet" svarede jeg med et smil, inden jeg også begyndte at tørre mine hænder.

"Jamen, så tager jeg suppe tjansen" smilte han, mens vi gik sammen tilbage til vores bord, og tog vores handsker på.

"Hej" smilte jeg, da en far og en søn kom hen til os.


"Hej" smilte faren, hvor han løftede sønnen op på hoften, som så vinkede til mig.

"Aww" sagde jeg, da han så virkelig kær ud.

"Hvad hedder du?" spurgte jeg, mens jeg fik skåret et par stykker af franskbrødet.

"Jason" mumlede han ind mod hans fars skulder, som han havde lagt sig ind til.

"Hej Jason, jeg hedder Crystal" smilte jeg, da jeg hele dagen igår og i morges havde sagt til mig selv at jeg skulle huske på at jeg hed Crystal.

"Hej Crystal" fnes han, så jeg også begyndte at fnise.

"Vil du have et stykke brød?" spurgte jeg, mens jeg rakte et stykke hen mod ham.

"Jaa" svarede han, mens han tog fat om det, og begyndte at gumle på det. Tror han var en 5-6 år.

"Aww, han er da alt for kær" sagde jeg, mens jeg nærmest forelskede mig helt i ham. Ikke på en klam pædofil agtig måde, men fordi han bare så, så dejlig sød ud.

"Tak" smilte faren, mens han tog imod en bakke suppe fra Justin, hvor jeg lagde 2 stykker brød på. Han var jo nød til at bruge en bakke, da han jo holdte hans søn i den anden arm. Bakkerne stod ved siden af Justin, hvor skålene også stod.

"Håber vi møder flere at sådan nogle søde børn" smilte jeg, mens faren lige så stille gik væk.

"Håber jeg ikke" kom det fra Justin, så jeg kiggede undrende op på ham.

"Hvorfor ikke?" spurgte jeg undrende, da jeg ikke kunne se noget dårligt i det.

"Fordi jeg ikke ønsker sådan nogen på gaden" svarede han trist, mens han kiggede ned på mig.

"Ej, så ønsker jeg heller ikke flere" sukkede jeg trist, da jeg nu begyndte at forstille mig ham faren og drengens liv på gaden.

"Aww nu ikke så trist, man ved jo ikke om de bor på gaden, måske de bare ikke har råd til mad" trøstede Justin mig. Hvor han krammede mig lidt ind til ham, og kyssede mig på panden - Så jeg begyndte at smile.

"Håber jeg ikke" hviskede jeg ind mod ham.

"Håber jeg heller ikke" hviskede han ned mod mit hår, inden han slap mig og begyndte at øse mere suppe, da der kom nogen mennesker.

Hvor der til sidst dannede sig en lang kø hos os. Så kunne mærke et lille pres på skulderne, men fordi det ikke var en McDonalds eller Starbucks osv. så behøvede vi ikke at arbejde super hurtigt, så vi kunne bare tage det i vores tempo. Men selvfølgelig i en fart så de heller ikke skulle vente i evigheder. Men fordi vi jo heller ikke skulle glemme at det var en slags date, så fik vi også snakket rigtig meget med hinanden, og grint en hel del, hvor vi også fik trukket dem der kom hos os ind i små samtaler. For de skulle jo også få en god oplevelse ud af at komme her og få mad. For de kæmpede jo for at overleve ved at komme her, så ved at få en smule glæde ind i livet, ville måske også kunne hjælpe dem lidt mere. Justin begyndte så også at synge lidt, som fik en masse mennesker til at synge med, for han sang julesange. Og det fik mig til at smile helt vildt, for betød det så at han var kommet i julestemning? Håbede jeg, for hvis det allerede skete så hurtigt, så var mit arbejde jo hurtigt overstået. Ikke at jeg ønskede mig væk fra Justin, for vi hyggede os rigtig meget, men hvis jeg kunne få ham i julehumør, så skulle jeg hjem og arbejde videre på nordpolen..


11 kommer også senere :) - Undskyld forsinkelsen, men har det ikke så godt de her dage, men vil alligevel prøve at skrive så hurtigt jeg kan.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...