⎜A Christmas Miracle⎜Justin Bieber⎜

Justin fejre december måned/julemåneden som alle andre kendte singler i verdenen - Alene. Han kan ikke rigtig komme sammen med hans tidligere on og off kæreste Selena, da hun for alvor har gjort det slut mellem dem. Så lige nu kæmper Justin med en meget svær depression i hans liv, hvor han prøver at finde Gud som skal hjælpe ham med at komme ovenpå igen. Hans liv begynder så på mystisk vis at blive bedre og bedre, da der kommer en mystisk pige ind i billedet. Hun er totalt anderledes hans ekskæreste, men hun er virkelig mystisk. For hvad sker der når Justin begynder at tjekke op på denne her mystiske pige? Bryder helvede løs, eller opstår der mystisk kærlighed? Læs med i 'A Christmas Miracle'

61Likes
59Kommentarer
7269Visninger
AA

17. She makes me happy, and you should support me instead

 

Justin D. Bieber


.Sekstende låge åbnet - 16 december 2014.


"Smager brunkagerne godt?" spurgte min mor, da det var hendes overraskelse fra ovnen.

Som vi nu alle sad inde i min stue og spiste med en kop kakao til. Den smagte stadig ikke som de andre kopper kakao, men som sagt så var den ikke dårlig, så den kunne sagtens drikkes. Sad lige nu ved siden af Hailey, som så ret utilpas ud ved at sidde ved siden af mig. Hun var den sidste der skulle sætte sig ned, og siden der kun var en plads ved siden af mig, satte hun sig der. Men det lignede ikke rigtig at hun havde det så godt ved at sidde ved siden af mig, vidste dog ikke lige hvorfor. For da vi stod og pyntede mit juletræ der havde vi det hyggeligt nok, og da vi var oppe på loftet, men vidste ikke lige hvad der skete nu. Håbede ikke at hun havde hørt hvad mig og min mor snakkede om, for så vidste hun at jeg ikke kunne lide hende. Ville hellere sige det face to face på en lidt mindre sårende måde, end at hun skal høre mig sige det til min mor. For det skulle gerne komme lidt mere personligt end at hun høre mig sige det til en anden før hende. Det kan godt være at det er min mor jeg siger det til, men måske hun gerne ville høre det før hende? Vidste bare at jeg snart måtte få sagt hvad jeg følte til Hailey, da hun som min mor sagde, ikke fortjente at få forkerte forhåbninger.

"Ja, mor Pattie" svarede Jaxon, så min mor smilte sødt til ham - Som sad med en brungekage i den ene hånd og hans kop kakao i den anden.

"Hvad med jer andre?" spurgte hun, hvor hendes blik endte på mig som den sidste.

"De smager bedre end sidste år" svarede jeg med et svagt grin, for der brændte hun dem på.

"Det var din skyld, du bad mig komme og hvad skete der så?" spurgte hun, med et løftet øjenbryn.

"Hvad med et 'Nej skat, jeg er lige igang med noget'?" spurgte jeg overlegent.

"Hvad med et 'Undskyld, jeg næsten brændte dit hus af mor'?" spurgte hun.

"Hvad med et 'Nej'?" spurgte jeg grinende.

"Hvad med et 'Lad os stoppe den her samtale'?" spurgte min far med et svagt grin.

"Ja, det syntes jeg også" grinte Scooter.

"Lyseslukkere" grinte jeg, inden jeg tog en tår af min kakao.

"Har dagen været god, Bizzle?" spurgte Khalil forsigtigt, som fik mig til at sukke. For de skulle hele tiden spørger ind til om jeg havde det godt. Det betød da meget at de prøvede at hjælpe mig, men det var også lidt belastende nogle gange.

"Ja, den har været fin" svarede jeg, med et nik.

"Er du ved at være ovenpå til vores næste projekter?" spurgte Scooter, så jeg kiggede hen på ham.

"Ja, det tror jeg - For det skylder jeg mine Beliebers" svarede jeg.

"De vidste jo godt at du havde en pause, så du skylder dem rent faktisk ikke noget" smilte Scooter.

"Nah, det rigtig nok, men ved at de spørger hele tiden, betyder da bare at de ikke har glemt mig, som er positivt" sagde jeg, mens jeg kiggede hen på ham med et 'Har jeg ikke ret'-blik.

"Det har du ret i" sagde han, mens han løftede hans glas, så jeg løftede mit og tog en tår samtidig med ham.

"Skal vi ikke se en julekalender?" spurgte min far, mens han kiggede hen på Jaxon og Jazmyn der sad i min lænestol der matchede sofaerne. De ville gerne sidde sammen i den, så det fik de lov til.

"Jeg vil gerne" svarede Jazmyn glad, hvor Jaxon svarede ja lige efter.

"Og jer andre?" spurgte min far, mens han kiggede rundt på os.

"Det lyder som en god ide, så kommer vi alle i julehumør" svarede Za, så min far nikkede. Klokken var også ved at blive mange, så det var vel tid til en julekalender.

"Må jeg ikke lige snakke med dig inden?" spurgte jeg Hailey, i en lidt lav tone, så det kun var hende der hørte det - Mens jeg satte min kop hen på sofabordet.

"Øhm.. Jo, det må du vel godt" svarede hun, mens hun fulgte mit eksempel, så jeg nikkede inden jeg rejste mig.

"Vi tager den bare ude i køkkenet" sagde jeg efterfølgende, mens hun rejste sig og nikkede og fulgte med mig ud i køkkenet.

"Hvad vil du snakke om?" spurgte hun nysgerrigt, mens hun satte sig op på min køkkenø, hvor jeg stillede mig modsat hende op af mit køkkenbord med ryggen, med armene på kanten af køkkenbordet.

"Hvis du skulle sætte ord på dig og mig, hvad ville du så sige?" spurgte jeg nysgerrigt.

"Hmm, det ved jeg ikke" svarede hun, mens hun kiggede ned og hev lidt ud i ærmerne på hendes trøje. Så jeg tænkte at hun følte sig lidt utilpas ved spørgsmålet.

"Så du føler slet ikke at der er sket noget mellem os, vi stadig kun gode venner?" spurgte jeg, med hovedet lidt på skrå.

"Kun gode venner?" spurgte hun, så jeg trak lidt på skulderne, for det var jo det jeg mente ved mit spørgsmål - Spurgte ligesom hvad hun følte vi var.

"Det, det jeg spørger om - Hvad er vi?" spurgte jeg.

"Jeg ved ikke med dig. Men jeg kan virkelig godt lide dig Justin" sagde hun, mens hun kiggede ned, hvor hun til sidst kiggede mig i øjnene. Så jeg sukkede lydløst.

"Men kan se at du ikke kan lide mig, har jeg ikke ret?" spurgte hun, mens hun førte en tot hår om bag øret.

"Du ved at jeg elsker dig Hailey, men bare ikke som mere end min rigtig gode veninde, hvis ikke bedste" svarede jeg hende, så hun sukkede.

"Hvad med vores kys? Følte du ikke noget der?" spurgte hun lettere frustreret.

"Følte det var lidt akavet" svarede jeg, mens jeg kiggede ned.

"Jeg følte en gnist" sagde hun lavt, så jeg kiggede op på hende, og fandt hendes sårede blik.

"Kan vi ikke prøve igen, hvad hvis du føler det er bedre?" spurgte hun, mens hun hoppede ned fra køkkenøen, så jeg stillede mig helt op. Da jeg ikke følte mig så tryg ved den her ide.

"Tror jeg ikke jeg gør" svarede jeg, med armene over kors.

"Det ved du jo ikke før du har prøvet det" sagde hun, mens hun gik stille hen mod mig, så jeg sank en klump i halsen.

"Hailey.." sukkede jeg, men hun kom bare tættere på, så hun til sidst stod lige foran mig.

"Jeg kan ikke" hviskede jeg, som gjorder hendes øjne mere triste end de i forvejen var.

"Hvorfor ikke?" hviskede hun, mens hun lagde hænderne på mine overarme.

"Fordi jeg tror jeg har følelser for en anden" hviskede jeg, mens jeg undgik hendes blik. Da jeg vidste det ville være endnu mere sårende og triste end det jeg så før, som allerede gjorder ondt i mit hjerte. For ønskede jo ikke at sårer hende.

"Det ikke Selena stadig vel? For du fortjener meget bedre end hende, og det tror jeg at jeg kan give dig" hviskede hun, mens hun lod hendes hænder løsne mine arme, og tage mig i hænderne. Hvor hun lige så stille flettede dem sammen.

"Hailey.." sukkede jeg, da jeg vidste det ikke ville gå mellem os.

"Please! Bare giv det en chance" hviskede hun, mens hun lige så stille stillede sig på tæer.

"En chance" hviskede hun, inden hun lagde hendes læber på mine. Hvor hun lige så stille begyndte at kysse mig, så jeg i et kort øjeblik kyssede igen, for at se om jeg følte noget.

"Jeg kan ikke, Hay" sagde jeg, mens jeg slap hendes hænder og trak mig fra hende.

"Følte du ikke noget?" spurgte hun skuffet, så jeg blev nød til at ryste på hovedet, selvom det nok sårede hende.

"Det okay, det gav det i det mindste en chance, og mere kan du ikke gøre" sagde hun stille, mens hun trådte et par skridt væk fra mig.

"Så vi okay?" spurgte jeg, mens jeg bed mig svagt i læben, da jeg var nervøs for hende svar.

"Ja, vi okay" svarede hun med et lille smil.

"Fedt!" smilte jeg, inden jeg trak hende ind i knus, hvor jeg lagde armene om hendes nakke, hvor hun lagde hendes arme omkring min ryg. Hvor jeg kiggede op og så min mor komme ind og kiggede lidt underligt på os - Hailey kunne ikke se hende, da kun jeg var med fronten mod min mor.

"Hvad sker der?" mimede min mor.

"Vi bare venner" mimede jeg tilbage, så min mor nikkede, inden jeg slap Hailey.

"Så hvem er den heldige pige?" spurgte Hailey, mens hun hoppede op på køkkenøen igen.

"Hvad?" spurgte jeg akavet, da jeg ikke vidste om jeg skulle snakke om Crystal nu.

"Ja, siden du ikke har følelser for mig, og du sagde du kunne lide en anden - Så tænkte jeg at jeg som din bedsteveninde, godt måtte vi det" svarede hun.

"Og du sikker på du godt vil vide det?" spurgte jeg.

"Ja, du kan jo ikke gøre for at du går glip af fantastiske mig som kæreste" grinte hun, så jeg rystede grinende på hovedet af hende.

"Hun hedder Crystal" svarede jeg, mens jeg løftede mine øjenbryn, for at se om hun reagerede på det.

"Efternavn?" spurgte hun nysgerrigt.

"Får du ikke, for så prøver du bare at finde hende på de sociale medier" grinte jeg. Som faktisk fik mig til at tænke lidt, for det havde jeg slet ikke gjort. Når det måtte jeg så gøre senere.

"Alder så?" spurgte hun, som fik mig til at klø mig lidt i nakken. For det eneste jeg vidste om Crystal var hendes udseende og navn.

"Sig mig ved du kun hendes navn?" spurgte hun forbavset, som også fik min mor til at stoppe med det hun lavede - Som lignede at hun startede kaffemaskinen.

"Det håber jeg sandelig ikke" kom det fra min mor, så Hailey vendte sig rundt.

"Hvornår du kommet?" spurgte Hailey undrende.

"Næsten lige kommet, for vi voksne kunne godt tænke os en kop kaffe" svarede hun.

"Når okay" smilte Hailey, inden hun vendte ansigtet mod mig igen, og gav mig et spørgende blik.

"Og hvad så hvis jeg kun kender hendes navn, jeg ved hun er sød" svarede jeg på Hailey's spørgsmål.

"Men det kunne også betyde at hun skjulte noget for dig skat, hvad hvis Crystal ikke engang er hendes rigtige navn?" spurgte min mor.

"Hvorfor skulle hun lyve om hendes navn?" spurgte jeg, mens jeg løftede det ene øjenbryn.

"Du Justin Bieber" svarede Hailey, som var det, det mest indlysende svar i verdenen.

"Og?" spurgte jeg irriteret.

For hvorfor skulle de pludselig angribe hende på den her måde? Min mor havde lige fundet hende som en god ting tidligere, og sagt jeg skulle blive ved med at se hende. Men så snart Hailey begynder at fyrre det her af, så er hun åbenbart ikke godt nok. For hun var sikker jaloux, og så håbede hun sikkert at få min mor skubbet hen på hendes side i det her. Men hvad gjorder det at jeg kun kendte hendes navn? Hun var jo stadig den samme person som hun havde været overfor mig. Der var jo intet galt med hende. Om hun så havde givet mig hele hendes livshistorie, så tror jeg ikke det havde ændret på noget. For hvis jeg allerede kunne lide hende nu, ved kun at vide hendes navn, så betød det jo ikke noget at jeg ikke vidste mere. Jeg kunne lide hende, og det var det, der talte.

"Ja, folk kan udnytte dig på det grundlag" svarede hun flabet.

"Men det ved jeg hun ikke gør" snerrede jeg.

"Hvordan ved du så det? Du kender hende hun jo ikke" svarede hun spydigt, så det begyndte at koge indvendig.

"Rolig Justin, jeg tror bare vi skal glemme den her samtale og gå ind i stuen igen" sagde min mor, som stillede sig imellem os.

"Det nok bedst" kom det stille fra Hailey, hvor jeg bare undgik hende og gik ind i stuen og satte mig på min mors plads.

Som nu blev ved siden af Scooter og Za, da min mor sad yderst i den sofa før. Scooter sad så ved siden af Khalil, da det var en 5 mandssofa. Min far sad henne i sofaen hvor mig og Hailey sad før - Som så blev til min far, Hailey og min mor om lidt. Han sad derovre da Jaxon og Jazmyn sad i en lænestol ved siden af sofaen. Et par minutter efter jeg havde sat mig i sofaen og sat mig til at se julekalenderen der kørte i tv'et, kom min mor og Hailey ind. Kunne se Hailey kiggede hen i den tomme sofa først og derefter mig, som hurtigt kiggede hen på tv'et, da jeg ikke ønskede at tale med hende lige nu. For hvilken ven begyndte bare at hakke på den andens vens flirt? Hvad med at bakke mig op i stedet for? Jeg prøvede jo bare at komme videre i mit liv, i stedet for at sidde fast i en hul hvor jeg ikke ville kunne komme op, hvis jeg ikke kom videre. Jeg blev ved med at køre fast fordi jeg blev ved med at tænke på Selena, så jeg blev jo nød til at komme videre, og det gjorder jeg ved at være sammen med Crystal. Så i stedet for at ødelægge det for mig fordi hun er jaloux, så burde hun tænke lidt på mig der led af depression. Det var måske lidt egoistisk tænkt, men hvem var det der havde bedt om hjælp fra starten? Det var mig, så hun vidste at grunden til de var i mit hus nu, var for at hjælpe mig.

"Sad du ikke derovre før?" spurgte Za lavt ved mit øre, mens han diskret pegede hen på min mor og Hailey, da de havde sat sig ned.

"Jo, men mig og Hay havde et mindre skænderi før" svarede jeg lavt ved hans øre, så han nikkede.

"Hvad handlede det om?" spurgte han, igen lavt.

"At jeg på en måde ikke måtte se til Crystal" svarede jeg.

"Hvorfor ikke?" spurgte han. Som alt sammen forgik i en lav tone, så vi var de eneste der hørte hvad vi snakkede om.

"Fordi jeg åbenbart kun kender hendes navn og udseende" svarede jeg.

"Og det skulle være et problem fordi?" spurgte han med et løftet øjenbryn.

"Ja godt spørgsmål" svarede jeg, mens jeg rullede øjne. For hun var helt klart jaloux.

"Og det er ikke kun fordi hun kan lide dig, at hun siger som hun gør?" sagde Za sådan lidt spørgende.

"Det, det jeg tænker. For før det kyssede vi igen, fordi hun ville have jeg skulle prøve at se om der ville komme en gnist ud af det, som hun åbenbart havde følt første gang vi kyssede. Men fordi jeg jo har følelser for en anden, så kommer de gnister jo ikke ved at kysse Hailey. Så det blev hun lidt såret over, og derfor tror jeg nu at hun prøver at få mig til at tvivle på Crystal" svarede jeg.

"Det kunne godt være, som du siger" sagde Za, så jeg nikkede.

"Men tror bare jeg skal tage lidt afstand til hende, til hun finder ud af at Crystal er den rette for mig" sagde jeg, så han nikkede og gav mig et håndklask.

"Du skal vide at jeg støtter dig ligemeget hvad, for jo før du kommer ud af din depression jo bedre. Og hvis Crystal er pigen der gør det, så vil jeg kun bakke dig op i dit valg ved hende" smilte han, så jeg smilte igen.

"Tak bro, det betyder meget" smilte jeg.

"Så lidt. Vil bare gerne havde gamle Bizzle igen, for det sku ikke fedt at se dig depressiv hele tiden" sukkede han.

"Det heller ikke sjovt at være ham" sukkede jeg.

"Men det derfor jeg ikke vil give op på Crystal, for det er som om hun bringer en stor glæde med sig, og det smitter hurtigt af mig på, og det, det jeg har brug for nu hvor jeg har min depression. Så vil ikke give op på hende bare fordi Hailey har følelser for mig, for det kommer måske til at forværre min depression, og hvad hvis hun var pigen der fik mig over den?" forklarede jeg ud i en lang køre, som endte som et spørgsmål.

"Som sagt så støtter jeg dig kun, og det tror jeg også Khalil er enig i, så hvis der er noget, så kom hellere til os" fortalte han, så jeg nikkede.

"Skal jeg nok huske - Men lad os nu se den dumme julekalender" grinte jeg, inden jeg lagde mig tilbage i sofaen.

"Den er ikke dum, Justin" sukkede Jazmyn, så jeg kiggede hen på hende.

"Nej undskyld, den er rigtig hyggelig" sagde jeg, mens jeg smilte undskyldende til hende.

"Ja, den er rigtig god" smilte hun, inden hun tog en tår af hendes kakao. Hvor jeg begyndte at se julekalenderen, som faktisk var okay spændene..


Hvis i ikke har opdaget det, så har jeg ændret lidt på beskrivelsen. For min historie har ikke rigtig gået efter det jeg skrev før, fordi min fantasi desværre er kommet lidt væk fra det, men nu det mere efter historien. Håber ikke det ændre jeres lyst til at skrive historien, for det er jo stadig den samme. 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...