⎜A Christmas Miracle⎜Justin Bieber⎜

Justin fejre december måned/julemåneden som alle andre kendte singler i verdenen - Alene. Han kan ikke rigtig komme sammen med hans tidligere on og off kæreste Selena, da hun for alvor har gjort det slut mellem dem. Så lige nu kæmper Justin med en meget svær depression i hans liv, hvor han prøver at finde Gud som skal hjælpe ham med at komme ovenpå igen. Hans liv begynder så på mystisk vis at blive bedre og bedre, da der kommer en mystisk pige ind i billedet. Hun er totalt anderledes hans ekskæreste, men hun er virkelig mystisk. For hvad sker der når Justin begynder at tjekke op på denne her mystiske pige? Bryder helvede løs, eller opstår der mystisk kærlighed? Læs med i 'A Christmas Miracle'

61Likes
59Kommentarer
7269Visninger
AA

14. "Popstar"

 

Justin D. Bieber


.Trettende låge åbnet - 13 december 2014.


"Er vi der snart eller hvad?" spurgte jeg træt, da jeg følte vi havde gået i evigheder.

"Fem skridt mere" grinte Crystal, så jeg tog 5 store skridt, hvor jeg så stoppede op.

"Må jeg kigge nu?" spurgte jeg, da jeg tror jeg havde haft mine øjne lukket i 45 minutter i alt eller sådan noget, så kunne virkelig godt tænke mig at åbne dem nu.

"Ja" svarede hun i et højt humør, så jeg forsigtigt åbnene øjnene, som jeg kneb sammen igen, da de lige skulle vende sig til vejret og det svage lys her var her. For der var virkelig mørkt, men lys op med små lys lidt rundt omkring.

"Hvad laver vi her?" spurgte jeg, mens jeg kiggede rundt.

Hvor jeg opdagede at vi var midt i en plantage af træer, og mere specifikt, så var vi blandt en masse æble træer - Altså en æbleplantage. Kunne ikke lige forstår hvad vi lige skulle lave her, for hvad skulle vi dog bruge æbler til? Der var ikke så mange æbler som når de var efterår/sommer, men der var en masse man sagtens kunne plukke. De var alle sammen røde og så virkelig gode ud selvom det var december og sneen faldt. Men fordi vi jo ikke havde det så koldt her i L.A. så kunne de stadig godt vokse på træerne, kunne de ikke? Men vidste dog ikke om de ville holde lige så længe som de plejede nu hvor det var begyndt at sne. For sne var nok ikke så godt for dem. Men her var meget hyggeligt for i de gange mellem træerne så var der lygtepæle, som var pyntet fint op med store julehjerter. Og så med sneen der lå fint på jorden og på træerne, gjorder det bare meget hyggeligt at se på.

"Tænkte at det ville være hyggeligt at gå her" svarede hun.

"Det er det i hvertfald også" sagde jeg, da lygtepælene gav det hele en hyggelig stemning.

"Så vil du gå en tur?" spurgte Crystal, inden hun rakte mig hendes hånd.

"Kan vi godt" svarede jeg, mens jeg tog om hendes hånd, hvor vi så begyndte at gå ned af plantagen.

"Hvorfor valgte du netop det her sted?" spurgte jeg, da det var ret spøjst af hende at vælge en æbleplantage.

"Fordi det har sådan en juleagtig stemning her" svarede hun, inden hun lagde hendes blik på mig.

"Al den flotte sne som har lagt sig som et tæppe henover træerne, og jorderne. Det lidt dæmpede lys fra lygtepælene, som får sneen til at lyse på en virkelig smuk måde, og give træerne en flot juleglans. De alt for store, men virkelig flotte julehjerter der hænger på de grønne lygtepæle der passer til omgivelserne. De røde æbler der kunne minde om julekugler på et juletræ, som gør at det giver naturen en endnu mere julestemning. Og så at jeg har den her med" grinte hun til sidst, hvor hun hev en nissehue frem, som hun tog på hovedet.

Hvor hun før det bare havde hendes lange brune hår sat med et par hårnåle på toppen, for at holde pandehåret tilbage. Udover hendes det havde hun en lang sort frakke på, med hvid pels i kanten af hendes hætte. Hendes frakke havde 4 store knapper, med et bånd om livet, som hav hendes viste hendes figur, da den fik kroppen til at strutte lidt ud i bunden. Hun havde så et par sorte stramme jeans på, et par lysebrune bamsestøvler, som gjorder hende virkelig sød at se på. Fandt ud af at det bløde som hun havde holdt for mine øjne, var hendes luffer som var af sort pelsstof. Kunne ikke mærke at de var bløde nu da jeg selv havde vanter på, men det var i hvertfald rigtig hyggeligt at holde hende i hånden. Hendes nissehue passede måske ikke at farver til hendes outfit, men jeg syntes kun at den gjorder hende endnu sødere at se på. Den matchede hendes røde kinder, som kulden havde givet hende. Tror nok mine kinder, næse og øre var meget koldere end hendes, da hun kun var en svag rosafarve, selvom jeg følte her var −10 grader. Det var lidt vildt at hun ikke lignede en der frøs, for jeg frøs en smule, og siden hendes krop ikke viste hun frøs, så frøs hun da ikke, gjorder hun?

"Den klær dig" smilte jeg, mens jeg slog blidt til hendes kvast, da den hang ned af hendes ene skulder. For den var en mellem størrelse, ikke for lang og heller ikke for kort.

"Tak" fnes hun, mens hun kiggede rundt på træerne.

"Men du har ret med alt det du sagde før, det hele giver en rigtig god julestemning" smilte jeg, da jeg faktisk følte det hele ret julet. Da den beskrivning hun kom med før var rigtig god.

"Som i at du er ved at komme i julehumør?" spurgte Crystal nysgerrigt, så jeg tænkte mig lidt om.

"Det ved jeg ikke helt? Men jeg er i hvertfald på vej, tror jeg?" svarede jeg hende.

"Så en lille smule?" spurgte hun igen, som var det noget hun virkelig ønskede jeg blev.

"Tror jeg, hvorfor?" spurgte jeg undrende.

"Når ikke for noget" svarede hun, hvor hun derefter blev lidt stille, mens vi bare fortsatte ned gennem æbleplantagen. Vi fortog os ikke rigtig andet end at gå ned gennem en masse træer, men det var alligevel hyggeligt. 

"Er du sikker på det ikke betyder noget?" spurgte jeg efter en 5-10 minutter.

"Tænkte bare det måske ville hjælpe på din depression" svarede hun.

"Hvordan ved du at jeg har depression?" spurgte jeg undrende, da jeg ikke mindes om at have nævnt det for hende.

"Har du glemt hvem du er? Alt står i nyhederne, Jus" fnes hun.

"Når ja" grinte jeg, så hun også begyndte at grine.

"Men det kunne da godt være at hvis jeg kom i julestemning at det ville hjælpe på mit humør. Men lige nu der føler jeg ikke rigtig at jeg har så meget juleglæde i mig, som min familie ønsker" sagde jeg, mens jeg tog min hånd til mig, så jeg kunne putte dem i mine bukselommer.

"Ønsker du ikke selv at komme over din depression og få lidt juleglæde?" spurgte hun nysgerrigt.

"Næh ikke rigtigt, er sådan set lidt ligeglad" svarede jeg, da jeg var lidt ligeglad om jeg kom i julestemning eller ej.

"Så du ønsker ikke juleglæde?" spurgte Crystal chokeret, mens hun stoppede op, så jeg stoppede op et par skridt foran hende. Så jeg vendte mig om og kiggede tilbage på hende.

"Næh, hvad skulle jeg bruge det til?" spurgte jeg lettere ligegyldigt.

"Det mener du ikke, vel?" spurgte hun lettere skuffet.

"Hvorfor ikke?" spurgte jeg, med et trak på skulderne. For forstod ikke hvorfor det gik hende på at jeg ingen juleglæde havde.

"Fatter ikke at du siger det der" sukkede hun irriteret, inden hun trådte vredt forbi mig, så jeg kiggede måbende efter hende - For hvad skete der lige?

"Og jeg som troede at jeg hjalp ham" hørte jeg hende mumle da hun passerede mig.

"Hjalp mig med hvad?" spurgte jeg, mens jeg hurtigt traskede efter hende i sneen, som var begyndte at blive tykkere jo længere vi kom ind i plantagen.

"Ingenting" svarede hun irriteret, mens hun gik surt videre.

"Hey vent lige!" sagde jeg bestemt, mens jeg tog fat i hendes arm. Men det varede ikke længe, da hun skubbede til mig så jeg faldt bagover og landede i sneen på ryggen.

"Hvordan kan du ikke ville have juleglæde?" spurgte hun vredt, inden jeg blev ramt af en snebold på skulderen.

"Hvorfor irriterer det dig så meget?" spurgte jeg, mens jeg lagde mig på på mine arme, så de støttede i sneen. 

"Fordi du kan få alt hvad du peger på, men alligevel så tager du ting for givet" sukkede hun, inden jeg blev ramt af endnu en snebold, så jeg bukkede mig sammen, da hun kastede den.

"Hvad tager jeg for givet?" spurgte jeg, da jeg følte jeg havde brugt meget af min karriere på at give igen.

"Din familie" svarede hun, inden hun vendte ryggen til, og begyndte at gå, så jeg satte mig op. Tog jeg min familie for givet? Det fandt jeg mig ikke i at huns sagde til mig, så derfor samlede jeg hurtigt en masse sne op i hånden, som jeg trykkede sammen til en snebold og kastede efter hende - Som ramte hende perfekt på hendes nissehue.

"Hey!" råbte hun, da den ramte hende, mens hun vendte sig rundt og kiggede surt på mig.

"Hvad? Det dig der fornærmer mig" sagde jeg, mens jeg kiggede hen på hende med et løftet øjenbryn.

"Jeg fornærmer dig ikke, jeg prøver bare at få lidt fornuft ind i din popstjerne hjerne" snerrede hun.

"Ha-ha-ha, og nu fornærmer du mig heller ikke, det kan jeg godt se" grinte jeg sarkastisk.

"Men helt ærligt, kan du ikke godt se at du er lidt latterlig?" spurgte hun.

"Latterlig?" spurgte jeg, med et løftet øjenbryn.

"Jaer? Du brokker dig over at du har depression, men du gør ligesom intet ved det, prøv at kæmp for at komme over den" svarede hun.

"Tror du ikke jeg kæmper hver dag?" spurgte højt, som nærmest var lidt hen af en råben. For det irriterede mig virkelig at hun skulle komme med sådan en uvidende kommentar, for hun vidste ikke hvad jeg gennemgik hver dag.

"Det ligner det ikke, det ligner bare at du nyder at være ulykkelig" svarede hun.

"Så du kom bare ind i billedet for at træde på mig, huh?" spurgte jeg, mens jeg rejste mig op.

"Jeg prøver bare at hjælpe dig" sukkede hun.

"Jamen, det gør du sku ikke særlig godt, for lige nu har jeg ikke særlig meget lyst til at ses med dig" sagde jeg, inden jeg vendte mig rundt.

"Hey, du skal ikke vende mig ryggen" råbte hun efter mig. Men hun kunne seriøst rende mig. For troede hun at hun bare kunne komme og træde på en der allerede lå godt nede i forvejen.

"Stop!" råbte hun, inden jeg mærkede en snebold ramme mig igen - Men som sagt så var jeg ligeglad.

"JUSTIN!" råbte hun frusteret. Men det gik igen bare ind gennem det ene øre, og så ud gennem det andet. For lige nu ville jeg bare gerne hjem og være ulykkelig, som hun lige så fint selv havde sagt det.

"Jeg sagde stop!" lød det fra hende, inden jeg følte en hoppe op på min ryg, som gav mig overbalance, så jeg igen røg ned i sneen.

"Gider du flytte røven?" spurgte jeg, da jeg ikke fandt det særlig fedt at ligge her i sneen.

"Nej, for du skal lære at høre efter, popstjerne" sagde hun, med 'popstjerne' som en væmmelse.

"Hvad fuck er dit problem?!" spurgte jeg vredt, inden jeg skubbede hende ned af min ryg, så jeg kunne vende mig rundt. Hvor jeg satte mig hen på hendes mave og holdte hendes hænder på hver side af hendes hovede.

"Hvorfor bliver du ved med at fornærme mig?" spurgte jeg vredt.

"Fordi du er en selvoptaget popstjerne!" vrissede hun.

"Selvoptaget?" spurgte jeg, mens jeg kiggede vredt på hende.

"Ja, selvoptaget" svarede hun som i en bekræftelse.

"Tsk!" sukkede jeg, da hun kun kaldte mig selvoptaget fordi hun ikke kendte mig. For kendte hun mig rigtig, så vidste hun at jeg var alt andet end selvoptaget.

"Du kender mig ikke godt nok, hvis du kalder mig selvoptaget, for det er jeg langtfra" hviskede jeg bestemt, mens jeg lænede mig ned og kiggede hende vredt i øjnene.

"Bliver popstjernen sur?" spurgte hun flabet, så jeg fnyste af hende.

"Kan se vreden i dine øjne" grinte hun flabet, så jeg følte jeg kogte indeni.

"Gid-" mere nåede jeg ikke at sige, før noget ramte mine læber..


.Ikke rettet.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...