⎜A Christmas Miracle⎜Justin Bieber⎜

Justin fejre december måned/julemåneden som alle andre kendte singler i verdenen - Alene. Han kan ikke rigtig komme sammen med hans tidligere on og off kæreste Selena, da hun for alvor har gjort det slut mellem dem. Så lige nu kæmper Justin med en meget svær depression i hans liv, hvor han prøver at finde Gud som skal hjælpe ham med at komme ovenpå igen. Hans liv begynder så på mystisk vis at blive bedre og bedre, da der kommer en mystisk pige ind i billedet. Hun er totalt anderledes hans ekskæreste, men hun er virkelig mystisk. For hvad sker der når Justin begynder at tjekke op på denne her mystiske pige? Bryder helvede løs, eller opstår der mystisk kærlighed? Læs med i 'A Christmas Miracle'

61Likes
59Kommentarer
6950Visninger
AA

9. Oh no, he saw me!!!

 

Mary M. Christmas


.Ottende låge åbnet - 8 december 2014.


Vidste ikke lige hvad der skete igår? For jeg havde brugt en masse tid på at sætte tingene op på Justin loft, for at prøve at skabe en lidt julestemning. Jeg havde gjort det helt uden magi, da jeg følte det ville betyde mere, hvis jeg gjorder det med kærlighed. Det kunne ses på Justin at det ramte et eller andet indeni ham at se alt pynten og alle de gamle sange og billeder. Men så kom Hailey og bragte ham de få skridt han havde taget frem, tilbage. For jeg havde lige håbet på at vi nu kunne tage endnu flere baby skridt frem og få ham væk fra hans depression. Men det var som om at fra da han var vågnet, at han bare var røget endnu mere tilbage. Havde lavet ham endnu en skål risengrød, men den rørte han slet ikke. Han gik heller ikke i bad før han forlod sit hus for at tage hen til hans psykolog - Hvor vi var lige nu. Af tøj havde han bare en gul hættetrøje, et par sorte sweatpants og sorte Supra's på. Hans hår var skjult af en hue, da han ikke orkede at gøre noget ved det, så man kunne virkelig se på ham at ikke orkede noget overhovedet.

Han var kommet ind til Diana, hvor de lige nu sad og snakkede om hans fremskridt fra de opgaver hun havde givet ham. Jeg kunne høre det hele da jeg stod henne i hjørnet, selvfølgelig usynlig og lyttede med. Men fremskridt kunne man ikke ligefrem kalde det, for det var nærmere skridt tilbage. Hun snakkede om at han skulle skrive hans følelser ned fra dag til dag, for at se om det muligvis var noget der løftede hans humør, hun så ville kunne bruge for at løfte ham op fra hans depression. Men det havde han så ikke gjort. Meningen med den her øvelse var at han skulle skrive mindst 5 gode ting ned fra ugen, helst 2 gange om ugen hvis han kunne, hvor han så skulle komme her hos Diana og diskuterer dem. For hvis han blev ved med det, så ville det til sidst have en sneboldseffekt, og blive mere og mere positivt. Normalt var det her en øvelse man lavede sammen med sin kæreste. For så kunne man fortælle 5 ting hver, og ved at dele det med din kæreste, så kunne man føle sig lidt tryggere og mere befriende. Men i den her situation så var det ikke ligefrem det bedste at nævne det med kæresten, da det jo var grunden til at han var havnet i en depression. Så derfor måtte hans psykolog finde på nogle nye ting han skulle gøre, for at få ham på benene igen.

"Har du så husket at tage din medicin denne gang, Justin?" spurgte Diana, mens hun kiggede nysgerrigt på ham.

"Nej, har ikke haft lysten" svarede Justin sukkende, mens han kiggede væk fra hende.

"Du ved godt at du ikke får det bedre uden, ikke?" sagde Diana lidt svævende.

"Jeg er ret ligeglad, for jeg ønsker jo ikke at få det bedre" sagde Justin, så jeg fik lidt ondt af ham.

"Er der da sket noget siden sidst?" spurgte hun nysgerrigt, mens hun fandt en blog og kuglepen frem.

"Måske" svarede han stille, mens han begyndte at pille ved sine fingre.

"Noget med Selena?" spurgte hun forsigtigt, som fik ham til at ryste lige så stille på hovedet.

"En anden pige?" spurgte hun, mens hun lagde hovedet lidt på skrå.

"Mmm" svarede han, mens han nikkede.

"Hvad hedder hun?" spurgte hun, så han kiggede op på hende.

"Hailey - Hailey Baldwin" svarede han.

"Var hun ikke veninden der skulle hjælpe dig?" spurgte hun forbavset.

"Jo, men det ødelagde hun igår" sukkede han, og sank lidt mere ned i den stol han sad i.

"Hvad skete der?" spurgte hun igen forsigtigt.

"Hun kyssede mig, og så kom jeg til at kysse hende igen" sukkede han.

"Jamen, det er da fremskridt. Du jo kommet en smule over Selena, ved at turde kysse en anden pige" sagde hun forvirret. Hvor jeg så det på samme måde som Diana.

"Det er det der er problemet, jeg føler mig ikke klar endnu" sukkede han, og tog sig til ansigtet, mens han satte sig frem i stolen, så han kunne hvile albuerne på knæene.

"Hmm.." kom det fra Diana, så jeg kiggede hen på hende og så hun sad og tænkte. Hvor jeg desværre ikke kunne lade vær med at læse hendes tanker.

"Okay. Han kan godt lide Hailey, men han vil ikke lade det gå videre pga. Selena. Så skal jeg satse på at bringe ham og Hailey sammen, eller skal han først komme over Selena? For det skulle nødig forværre hans depression. Men måske Hailey ville kunne hjælpe ham med at komme videre, da han så har en til at distrahere ham fra følelserne for Selena, da han måske vil udvikle flere og flere for Hailey. Men det kunne så også gå den anden vej. Hvad hvis det fik ham længere og længere tilbage, og forværrede hans depression. Okay Diana, du må finde på noget - tag det sikre valg, og følg din mavefornemmelse"

"Føler du noget for Hailey?" spurgte Diana, så jeg lagde min opmærksomhed på Justin - Som satte sig op og kiggede hen på Diana med lidt røde øjne. Så han havde grædt igen, og det gjorder ondt indeni hjertet - For var jo Belieber.

"Det ved jeg ikke?" snøftede han.

"Prøv at læn dig tilbage" sagde hun, mens hun rakte ham et lommetørklæde. Så han tørrede sine øjne, og lænede sig tilbage.

"Luk øjnene, og lade tankerne løbe. Når jeg stiller dig et spørgsmål, skal du bare svare med det første ord der dukker op inde i dit hovede, okay?" fortalte Diana, mens hun gjorder sig klar med sin kuglepen.

"Okay" svarede han, mens han lukkede øjnene. Stolen/sofaen han sad i var mere en lille chaiselong sofa. Men der var ryglæn på siden, så man kunne sagtens bruge den som stol, men nu lå han nede i den, så det var en sofa nu.

"Selena?" startede Diana. Hvor man hørte Justin sukke dybt.

"Smerte" svarede Justin, så hun nikkede mens hun skrev.

"Hailey?" spurgte hun.

"Hmm.." mumlede han, som i at han tænkte.

"Det første ord. Der er ingen der lytter til det andet end mig, og jeg har tavshedspligt" fortalte hun, så Justin nikkede.

"Forvirring" svarede han.

"En god eller dårlig forvirring?" spurgte hun, mens hun skrev ned.

"En blandning" svarede han, så hun nikkede.

"Vil du helst være i et forhold eller finde dig selv først?" spurgte Diana.

"Finde mig selv, for føler jeg er vildt splittet" svarede han. Som var en god information for mig, for det kunne hjælpe mig med at finde hans glade jeg frem igen, så han kunne nyde julen med hans familie/venner.

"Hvordan splittet?" spurgte hun.

"Bare splittet" svarede han, hvor man sagtens kunne høre at han holdte noget tilbage.

"Okay" sagde Diana mindre skuffet, mens hun lagde sin blog til siden.

"Jeg vil gerne have at du næste gang du kommer herhen, har skrevet 5 gode ting ned. For du føler måske ikke at det hjælper noget, men ved at give det en chance, så kan du se progressionen i det. Og så for gudsskyld tag din medicin Justin, den er der kun for at hjælpe, og det er jo derfor du kommer her hos mig også. Så ved at samarbejde med mig, så slipper du samtidig med at komme her mere. For jo længere du modarbejder, jo flere gange skal du komme her, og det vil du gerne stoppe med snart, ikke?" spurgte hun.

"Ikke fordi der er noget galt med dig, men jo" svarede Justin, med et lille nik.

"Så samarbejd, okay" sagde hun lidt svævende, så Justin nikkede igen.

"Så tag hjem, tag din medicin og tænk over de 5 gode ting til næste gang, okay?" spurgte hun, for at være sikker på han forstod det.

"Okay" svarede Justin, mens han rejste sig, og gav Diana hånden.

"Vi ses næste gang" smilte hun, mens Justin forlod lokalet, hvor jeg hurtigt fulgte med.

Kunne sagtens bare trylle mig væk, eller fra sted til sted, men hvilken sjov ville der være i det? Så derfor fulgte jeg bare med Justin i usynlig tilstand selvfølgelig, og opførte mig næsten som et menneske. For hvilket menneske ville kunne læse andres tanker hvis de ville, gøre sig usynlige og bare trylle hvad som helst de ville frem. Plus så var jeg normalt ikke samme højde som mennesker, var normalt en 1.22 cm høj, så det var ret vildt at jeg pludselig var så høj nu. Men at skulle spille en smule menneske var ret vildt, for der var en masse ting jeg ikke vidste hvordan fungerede eller havde prøvet. Havde da set en masse af tingene hvis jeg var med julemanden ude og dele gaver ud, som jeg gjorder meget da jeg var lille. Men havde aldrig smagt menneske mad, andet end risengrød, risalamande, pebernødder, brunkager, flæskesteg, og ja, jeg tror du fatter hvor jeg vil hen med det her - Hvis ikke - Så julemad. Håbede jeg snart ville kunne prøve at smage noget af den mere hverdags agtige mad, for det så vildt lækkert ud.

"Oh shit!" udbrød jeg, da jeg stødte ind i en, som tabte en masse papire så det flød med ud over det hele. Og ved sammenstødet, så forsvandt min usynlighed også, som ikke var så godt - For nu så folk mig jo.

"Undskyld, så dig slet ikke" undskyldte manden der var gået ind i mig. Som jeg ikke kunne lade vær med at grine af, for jeg var jo usynlig da han ramte mig, så det var jo klart.

"Det er helt i orden" grinte jeg, mens jeg hjalp ham med at samle papirerne op. Hvor jeg bemærkede et par ekstra arme hjælpe - Så derfor fulgte jeg armene, og røg op til et par virkelig kønne og genkendelige øjne.

"Er du okay?" spurgte Justin, mig, mens han rakte manden de papirer han havde fået samlet.

"Øhm ja.. Ja, jeg har det helt fint" svarede jeg, mens jeg rejste mig op og som Justin rakte mande hans papirer. For det var ikke meningen han skulle se mig, så vidste ikke hvad jeg skulle gøre nu?

"Wow!" sagde han, mens han kiggede på mig, så jeg kiggede ned af mig selv. For jeg så da ikke specielt godt ud lige nu hvis det var det. For havde bare et par sorte jeans, en sort langærmet, en hvid frakke, sorte støvler, og matchende halstørklæde og vanter på.


"Wow hvad?" spurgte jeg, mens jeg kiggede nysgerrigt op på ham.

"Oh.. Ikke noget" grinte han nervøst, mens han kløede sig lidt i nakken.

"Når okay, men jeg må hellere smutte" sagde jeg, mens jeg begyndte at gå med hurtige skridt mod udgangen. For måtte væk i en fart før han så mere til mig. For hvad hvis jeg en dag fik brug for at gøre mig synlig og han så troede jeg forfulgte ham?

"Hey hey vent lige!" råbte han efter mig, da jeg var på vej hen mod noget glas. Kunne huske de ville åbne hvis man gik hen mod dem, så derfor gik jeg videre hen mod dem som jeg troede var døre, men de åbnede ikke?

"Var der ikke en dør her før?" spurgte jeg, mens jeg gik og trykkede på glasset.

"Kom nu!" skyndte jeg på mig selv, mens jeg gik og trykkede på glasset, da jeg kunne høre han kom tættere og tættere på.

"Dørene er herovre" grinte en stemme jeg håbede var længere væk.

"Oh.. Ville bare sikre mig at glassene var rubuste" løj jeg, mens jeg fulgte hans gestus og gik hen mod dørene, som denne gang åbnede sig og lod mig komme udenfor.

"Sikkert" grinte han bag mig, hvor jeg skulle til at gå videre, men han greb fat i min arm og vendte mig rundt.

"Tror jeg ville gå glip af noget, hvis jeg ikke spurgte dig, såeh.." sagde han lettere nervøst, så jeg glippede med øjnene.

"Hvad vil du spørger om?" spurgte jeg, mens jeg pillede ved mine ærmer, hvor jeg stadig holdte øjenkontakten med ham.

"Må jeg ikke få dit nummer?" spurgte han, så jeg kiggede måbende på ham, som fik ham til at grine. Men seriøst, Justin Bieber bad lige om mit nummer, hvordan kunne det lade sig gøre?

"Hvad siger du så?" spurgte han med et svagt grin, der viste hvor nervøs han var, siden jeg ikke svarede.

"Øhm.." mumlede jeg, da jeg ikke helt vidste om jeg skulle gøre det. For der var regler om at socialisere sig med mennesker, som nisse. Men hvis jeg skulle hjælpe ham, så måtte jeg vel godt, måtte jeg ikke?

"Jo.. Jo, det må du da godt" svarede jeg, med et stort smil.

"Fedt, blev lidt nervøs for dit svar" grinte han, mens han fandt sin mobil frem.

"Her, så kan du bare skrive det ind" tilføjede han, mens han rakte hans mobil frem mod mig.

"Undskyld, men jeg ved ikke hvordan man bruger den" grinte jeg pinligberørt, mens jeg kiggede op på ham.

"Mener du det?" spurgte han, med et svagt grin og et løftet øjenbryn. Så jeg blev nød til at nikke, for jeg vidste det jo ikke.

"Sødt" grinte han, mens han stillede sig ved siden af mig, og viste mig hvordan man gik ind, så man kunne lave en kontakt.

"Så kan du bare skrive dit navn der, og nummeret der" fortalte han med et smil, mens han pegede, så jeg nikkede.

"Hmm, skulle jeg skrive mit rigtige navn, eller lave det om?" tænkte jeg. For han ville nok grine af mit ægte. For ved Mary Christmas - Merry Christmas, så han ville nok finde det lidt underligt. Så derfor blev det Crystal M. Mckibben.

"Og så har du mit nummer" sagde jeg, da jeg havde skrevet det ned, hvor jeg rakte ham hans mobil.

"At du hedder Crystal undre mig ikke, for dine øjne er som krystaller" sagde han flirtende, så jeg begyndte at fnise.

"Tak, men jeg må hellere se at komme hjem" fnes jeg, da hans flirten havde påvirket mig lidt.

"Okay, jeg skriver på et tidspunkt så" sagde han, mens han igen kløede sig i nakken.

"Okay" smilte jeg, mens jeg begyndte at gå væk fra ham.

"Omg!" hviskede jeg højt, da jeg flippede en smule ud indeni. For ville ikke gøre mig selv tilgrin herude i offentligheden, men det var lidt svært når man havde givet Justin Bieber sit telefonnummer.

"Okay, okay Mary - Rolig nu" prøvede jeg at berolige mig selv, men havde det for fedt indeni. 

Vidste ikke helt om jeg skulle vende mig mod ham eller ikke? For han var sikkert gået, for så længe kunne han ikke blive ved med at kigge, vel? Nysgerrigheden tog over, for pludselig stoppede jeg lidt op og kiggede tilbage på ham - Og gæt hvad? Han stod der stadig, og kiggede efter mig, som fik mig til at smile. Men da jeg vendte mig rundt og fik øjenkontakt med ham, så vendte hans sig hurtigt rundt. Vidste ikke om han blev forlegen over jeg havde opdaget ham, eller hvad det var - Men det fik mig til at smile. Han vendte sig dog rundt igen, og begyndte at smile, da vi igen fik øjenkontakt. Hvor jeg ikke kunne lade vær med at fnise.

"Hej hej" hviskede jeg, mens jeg vinkede - Så han smilte, mens han vinkede tilbage.

Hvor jeg valgte at gå videre, og dreje ind i en gyde. For jeg ville ikke gå hele vejen hjem til Justin, fordi jeg både ikke kendte vejen hjem til Justin og fordi jeg vidste at der var ret langt derhen på gå-ben. Så skulle finde et sted folk ikke gik, så jeg var alene, så jeg kunne trylle mig hen på Justin's loft. For folk ville nok blive lidt skræmt af at jeg pludselig forsvandt lige for næsen af dem. Så derfor ventede jeg til at jeg var alene, hvor jeg lukkede øjnene og ønskede mig hen på Justin's loft.

'Puuuuuf!'

Lød det, og et par sekunder efter åbnede jeg øjnene igen, og præcis som jeg ønskede, så var jeg på loftet i Justin's hus. Nu skulle jeg så bare vente på han kom hjem igen, for at finde på noget nyt jeg skulle gøre. En ting jeg i hvertfald kunne gøre, var at genopvarme hans risengrød, da han jo ikke havde rørt den, og sikkert var sulten - Så det ville jeg gøre når jeg hørte hans bil ude på parkeringspladsen. En ting vidste jeg dog. Jeg skulle ikke presse ham ind i et forhold, så jeg skulle prøve at holde Hailey lidt på afstand. For han var jo lidt forvirret omkring det med at de havde kysset, så jeg måtte hjælpe ham på det punkt. Men hvordan jeg skulle hjælpe ham, det vidste jeg ikke rigtig. Måtte finde på noget snart, for jeg havde på fornemmelsen at Hailey enten snart ringede til ham eller dukkede op helt tilfældigt som hun havde gjort igår. Og ville ikke havde han sank længere ind i hans depression som Diana også havde tænkt, for det gavnede ligesom heller ikke min mission - Men gjorder den derimod svære. Så derfor måtte Hailey desværre holde sig lidt på afstand til Justin havde det godt igen.

Og selvom Justin havde sagt at han ikke ville pynte op, beholde han alligvel det lille juletræ på hans spisebord, som var blevet pyntet flot med en masse hjemmelavet julepynt. De havde fået lavet en masse små julefjerter, en lille og lang guirlande, og kræmmerhuse som de hang på træet. De havde også lavet en masse julefjerter og kræmmerhuse i almindelig størrelse som de havde hængt rundt omkring i hans hall. De havde også fået lavet et stort 'Glædelig jul' skilt som nu hang på hoveddøren, så folk kunne få en fornemmelse af at Justin holdte jul. For han var jo stadig nede i kulkælderen, så folk troede det bare, selvom han ikke holdte det. Men det skulle jeg nok sørger for nok skulle ske - For det var jo derfor jeg var her. Min opgave var ikke slut, før Justin sagde at han var klar til at holde jul med sin familie uden depression eller et knust hjerte. Som jeg først kunne gøre når han kom hjem, som tog ret lang tid for mit vedkommende. For havde ventet i 10-15 minutters tid ville jeg tro, og så langt ville det ikke tage i bil. Men han havde vel noget han skulle på vejen herhen? Så jeg måtte vel bare vente tålmodigt..


 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...