⎜A Christmas Miracle⎜Justin Bieber⎜

Justin fejre december måned/julemåneden som alle andre kendte singler i verdenen - Alene. Han kan ikke rigtig komme sammen med hans tidligere on og off kæreste Selena, da hun for alvor har gjort det slut mellem dem. Så lige nu kæmper Justin med en meget svær depression i hans liv, hvor han prøver at finde Gud som skal hjælpe ham med at komme ovenpå igen. Hans liv begynder så på mystisk vis at blive bedre og bedre, da der kommer en mystisk pige ind i billedet. Hun er totalt anderledes hans ekskæreste, men hun er virkelig mystisk. For hvad sker der når Justin begynder at tjekke op på denne her mystiske pige? Bryder helvede løs, eller opstår der mystisk kærlighed? Læs med i 'A Christmas Miracle'

61Likes
59Kommentarer
6983Visninger
AA

16. Mom and son talk

 

Justin D. Bieber


.Femtende låge åbnet - 15 december 2014.


"Mangler der mere pynt?" spurgte jeg Jazmyn, og Jaxon, mens vi alle stod og betragtede træet - Undtagen min mor der var ude i køkkenet.

For vi havde pyntet træet, med næsten al min julepynt som jeg havde. Og hvis jeg selv skulle sige det, så syntes jeg personligt at vi havde gjort et meget bedre stykke arbejde end dem nede i byen. For havde set deres store juletræ de havde sat op, pyntet med julepynt og lys osv. og det syntes jeg ikke kunne slå vores træ. Vi havde ikke kun pynt nede hvor vi kunne nå på juletræet, vi havde hentet en stige og pyntet på den måde, og kastet guirlande ud fra trappen og på første sal, for at pynte det. Det var måske ikke så flot placeret mange af tingene, men det var jo også "hjemmelavet" hvis man kunne sige det sådan og så var juletræet jo også gigantisk. "Hjemmelavet" da det bare var os som helt almindelige som havde pyntet det, og ikke nogle der var vant til at smukkesere et juletræ hvert år. 

"Der mangler gaver" svarede Jaxon.

"Jamen, så syntes jeg i skal gå ud og købe mig en masse gaver" grinte jeg.

"Nej, til mig!" grinte han, mens han pegede på sig selv.

"Nej mig, det mit juletræ!" sagde jeg, mens jeg kiggede bestemt på ham, men med et smil.

"Nej, det mit!" sagde han, mens han lavede en surmule og lagde armene over kors.

"Det mit hus" sagde jeg, mens jeg pegede ned på ham.

"Jeg vil også have mit eget hus" sukkede Jaxon, mens han løb hen mod min far, så jeg begyndte at grine.

"Så må du vente til du blive lidt ældre, Jax" grinte jeg efter ham.

"Han driller mig" sukkede Jax, mens min far løftede ham op.

"Justin, man må altså ikke drille" hørte jeg Jazmyn sige, så jeg kiggede ned på hende, og så hun pegede bestemt op på mig.

"Når nej, det er også rigtig" sagde jeg, mens jeg lagde den ene hånd over munden.

"Justin?" hørte jeg min mor kalde, så jeg kiggede hen mod køkkenet. Kunne ikke se det, men i den retning jeg vidste hvor det var.

"Ja, mor?" svarede jeg højt.

"Kan du ikke komme herud et øjeblik?" spurgte hun, så jeg nikkede inden jeg bevægede mig ud mod køkkenet, hvor jeg mærkede en lille hånd tage fat i min - Som fik mig til at kigge ned og se Jazmyn.

"Hey prinsesse" smilte jeg, mens jeg lukkede min hånd om hendes.

"Må jeg godt komme med?" spurgte hun, mens vi gik.

"Ja, selvfølgelig" svarede jeg, og stoppede lidt op, da jeg kom ud i køkkenet, hvor jeg så min mor stå henne ved ovnen.

"Hvad laver du?" spurgte jeg, hvor jeg nærmest blev ramt af en stor sky af duft, da hun åbnede ovnen.

"Mmm, det dufter" sagde jeg, mens jeg bevægede mig hen mod hende, hvor jeg løftede Jazmyn op og sidde på min køkkenø.

"Ja, det dufter godt, mor Pattie" sagde Jazmyn, som jeg kunne se gik lige i hjertet på min mor. Hun elskede at hun blev kaldt mor af mine søskende, selvom det var Erin's børn - Men sådan var min mor og Erin bare, de betragtede os alle 3 som deres begges børn. 

"Tak, bager bare en lille overraskelse" smilte min mor, inden hun vendte sig rundt og kiggede hen på mig.

"Hvem ville være bedst ude i et køkken af alle dine gæster?" spurgte min mor, så jeg løftede det ene øjenbryn.

"Dig" svarede jeg, så hun begyndte at grine.

"Udover mig, da jeg gerne lige vil snakke med dig om noget" sagde hun, så jeg kom med et 'Oh'.

"Far eller Scooter, tror jeg?" svarede jeg, så hun nikkede.

"Jeremy?" råbte hun, hvor min far dukkede op i køkkenet kort efter.

"Ja?" spurgte han, da han kom ud i køkkenet, med en lidt mopset Jaxon.

"Gider du redde det du lige har startet?" spurgte min far, mens han rakte mig Jaxon.

"Aw, er du sur over du ikke bor alene?" spurgte jeg, mens jeg tog imod ham. Ja, vi elskede at bære rundt på mine søskende, da de var så søde at gå rundt med. Hvor jeg mærkede Jaxon lægge sig ind til mig.

"Jaer, og far vil ikke lade mig bo alene" sukkede han trist.

"Det heller ikke så sjovt som det lyder. Fordi jeg bor alene, skal jeg lave min egen mad, vaske mit eget tøj, vaske op når jeg har spist, gøre rent på mit værelse, og i hele huset osv. Men det skal du ikke fordi far og mor Erin gør det alt sammen for dig" forklarede jeg, mens jeg nussede ham på ryggen.

"Skal man det?" spurgte han, mens han trak sig lidt fra mig, for at kigge mig i øjnene.

"Ja, for her kan man ikke sige du gør det lige, for det kun mig selv der bor her" svarede jeg.

"Jeg vil gerne bo med dig far" grinte Jaxon, så min far rystede på hovedet af ham.

"Er det fordi jeg skal gøre alt, mens dig og Jaz kan lege?" spurgte han, med et svagt grin.

"Jaa" grinte Jaxon, så vi andre også begyndte at grine.

"Når men Jeremy, ville du så holde øje med ovnen, mens jeg snakker med vores storedreng?" spurgte min mor.

"Ja, selvfølgelig" svarede han, så jeg satte Jaxon ned og fulgte med min mor.

Der først bevægede sig hen mod et par kopper, hvor hun rakte mig den ene, så jeg tog imod den. Hvor hun derefter gik ind mod stuen, tog et tæppe om armen, hvor vi sammen bevægede os udenfor, og satte os i min havesofa med stof over. Det var normalt kun for at skygge for solen, men i dag var det mod sne, for der var slet ikke noget inde på midten af den, så det var der vi satte os ind. Min mor bredte så tæppet ud, som var rimelig stort så det gik rundt om os begge fra vores yderste skuldre, da vi sad tæt ved siden af hinanden. Vi sad så med vores kopper i den inderste hånd, mens den anden holdte om tæppet - For her var ligesom ret koldt. Fandt ud af at det der var i vores kopper var kakao, men det smagte underligt nok ikke som de kopper kakao jeg plejede at få. Det fik mig til at undre mig over hvem der mon kom med de andre? Med mindre hun købte dem færdig lavet. Det forvirrede mig stadig.

"Baby?" spurgte min mor, så jeg røg ud af mine tanker, og kiggede hen på hende.

"Mm" svarede jeg, mens jeg nikkede og tog en tår af min kakao. Den smagte ikke slemt, men de andre var bedre.

"Hvordan går det?" spurgte hun, mens hun lagde en hånd hen på mit lår, og kiggede nysgerrigt på mig.

"Okay" svarede jeg, da jeg vidste hun spurgte med hensyn til min depression.

"Bedre eller det sædvanlige?" spurgte hun forsigtigt.

"50/50" svarede jeg, mens jeg kiggde udover min udsigt.

"Hmm" sagde hun stille, så jeg kiggede hen på hende igen.

"Hvad med hende pigen du holdte om til optoget?" spurgte hun, så jeg gjorder mine øjne store et kort øjeblik.

"Ja, hvad med hende?" spurgte jeg, mens jeg kiggede ned, da jeg blev lidt forlegen om at snakke om Crystal.

"Awww" fnes min mor, så jeg begyndte at grine akavet, mens jeg stadig holdte blikket nede.

"Min lilledreng er forelsket!" fnes hun, så jeg kiggede hen på hende med et løftet øjenbryn.

"Var jeg ikke en stordreng før?" spurgte jeg, for at komme væk fra denne her samtale om Crystal.

"Jo blandt de små, for der er Jax jo den mindste - Men alene der er du min lilledreng" svarede hun, mens hun kneb mig blidt i kinden.

"Okay" smilte jeg, hvor jeg håbede hun havde glemt Crystal.

"Når" sagde hun, så hun fik min opmærksomhed, hvor hun løftede sine øjenbryn.

"Hvad?" spurgte jeg, inden jeg tog en tår af min kakao.

"Vil du ikke fortælle mig hvad der sker med jer?" spurgte hun nysgerrigt.

"Ved jeg ikke rigtig" svarede jeg.

"Har i kun været sammen 1 gang?" spurgte hun.

"3 gange" svarede jeg.

"Hvordan var det?" spurgte hun, som var hun min bedsteveninder, helt overgearet.

"Rolig nu, ved ikke om det bliver til noget" grinte jeg.

"Hun virker da ellers sød siden jeg kan se min lille baby være glad for en gangs skyld" sagde hun, mens hun aede mig på kinden.

"Jaer, men igår der kyssede hun mig, og det var som om hun fandt det lidt akavet bagefter" fortalte jeg.

For da vores læber forlod hinanden, og jeg kiggede ned på hende bagefter, så begyndte hun at fnise lidt akavet, så jeg rejste mig fra hende. Da vi så gik hjemad, da det nok var på tide at tage hjem. Ville jeg gerne tage hende i hånden, men hun holdte dem nede i hendes lommer, som forhindrede mig i at gøre det. Vi snakkede heller ikke så meget på vej hjem, så det var lidt akavet af gå hjem med hende - Men vi overlevede det. Men da vi så kom helt hjem til mig, som føltes som om det tog dobbelt så langt tid, da der jo var en ret akavet stilhed mellem os. Der ville jeg så kysse hende farvel, for underligt nok der savnede jeg hendes læber mod mine efter kun så kort tid. Men der begyndte hun bare at fnise igen, inden hun trak mig ind i et kram, så vidste ikke hvordan jeg skulle tage det. Måske var hun bare lidt genert og uvant til lidt kæresteri, eller så følte hun bare ikke det samme som mig.

"Hvordan akavet?" spurgte hun, med hovedet lidt på skrå.

"Der var meget akavet stilhed bagefter, og så prøvede hun at undgå endnu et kys, og at holde i hånden - Som hun gjorder meget på vores date" svarede jeg.

"Optoget var jeres date, ikke?" spurgte hun, så jeg nikkede.

"Tror du ikke bare at hun er genert, skat?" spurgte hun, mens hun igen nussede mig på kinden.

"Måske, ellers er jeg bare en elendig kysser" grinte jeg lidt akavet.

"Hmm, det kan jeg desværre ikke svare dig på, men dine kindkys er da gode" grinte hun, så jeg rystede på hovedet af hende af grin.

"Har jeg hørt tit" grinte jeg med et blink med øjet, da mine Beliebers sagde det hele tiden.

"Selvfølgelig min lille popstjerne" grinte min mor, som ramte mig lidt da hun sagde ordet 'popstjerne'. For igår var det kun en fornærmelse jeg havde hørt gang på gang fra Crystal. Noget der sårede mig, for jeg troede hun kunne lide mig.

"Er du okay?" spurgte min mor, så jeg tog en dyb indåndning og kiggede op på hende.

"Var det noget jeg sagde?" spurgte hun, mens hun satte koppen mellem hendes ben, og trak mig lidt ned, så jeg puttede mig ind til hende - Hvor hun aede mig på armen og ryggen.

"Popstjerne" svarede jeg, som fik hende til at stoppe med et nusse mig i et par sekunder.

"Popstjerne?" spurgte hun.

"Ja, for hun brugte det som en fornærmelse igår" svarede jeg stille.

"Så i er lidt uvenner?" spurgte hun, mens hun tog hånden op, så hun kunne nusse mig lidt i håret.

"Ved jeg ikke? For så kyssede vi, og derefter kom den akavet stemning" svarede jeg.

"Tror du ikke bare det er fordi i lige har skændtes, at hun følte det akavet at i så kyssede bagefter?" spurgte hun.

"Måske" svarde jeg, da det godt kunne være en mulighed. For måske fandt hun det bare akavet at vi havde haft et skænderi, som endte ud i kys på underligvis?

"Jeg syntes i hvertfald at hun virker sød, og siden hun kan få dig til at smile selvom du er inde i en svær tid. Så syntes du skal se lidt mere til hende. For hun virker som om hun kunne være pigen der kunne hjælpe dig gennem din depression" fortalte min mor stille, mens hun stadig nussede mig i håret. 

"Hvad med Hailey?" spurgte jeg, for jeg vidste jo siden hun kyssede mig, at der var lidt følelser der også.

"Ja, det ved jeg ikke helt? Kan du lide hende?" spurgte hun.

"Ikke som med Crystal. Tror bare vi skal forblive venner" svarede jeg.

"Så syntes jeg du skal fortælle hende det ligeud, i stedet for hun skal gå og få forkerte forhåbninger" fortalte hun, så jeg nikkede.

"Fortæller hende det senere - Lige nu har jeg brug for min mor" grinte jeg.

"Aww, du er jo min lilledreng" grinte hun, så jeg grinte videre.

"Så skal vi fortælle hinanden hemmeligheder?" spurgte min mor, så jeg satte mig op og kiggede på hende med et løftet øjenbryn.

"Ja, det kan jeg så se vi ikke skal" grinte hun.

"Nah, det mere noget jeg fortæller mine venner, hvis de ikke allerede ved det" grinte jeg.

"Vi kan snakke om fortiden så? Gode tider med dig og mig, og familen" spurgte hun.

"Det lyder som en god ide" svarede jeg, inden jeg satte min kop kakao på fliserne, og lagde mig ned i hendes skød, med tæppet om min overkrop.

"Kan du huske da du skovlede med sne?" spurgte hun.

"Haha, ja, jeg var lidt sød dengang" grinte jeg, mens jeg kiggede op på hende.

"Skovle sne" sagde min mor på en baby agtig måde, for at efterabe mig fra dengang.

"Haha, kom med flere" grinte jeg, inden jeg kiggede ud over udsigten, hvor min mor tog en tår af hendes kakao.

"Din første juleaften med mormor og morfar-" startede hun.

Hvor hun bare blev ved med at komme med en masse historier, som fik mig til at smile som aldrig før, siden jeg var kommet ind i min depression. Det var sku dejligt at tilbringe lidt tid med mine venner og familie. Havde ikke tilbragt så meget tid med Hailey udover det på loftet, da jeg ikke vidste hvordan jeg skulle fortælle hende at det ikke blev hende og jeg. For jeg var smaskforelsket i Crystal, så det kunne desværre ikke blive til noget mellem Hailey og jeg. Men hvordan skulle jeg fortælle hende det? Min mor sagde jeg bare skulle fortælle hende det ligeud, men jeg ville jo hellere ikke såre hende. For siden vi var rigtig gode venner, som vi havde været rigtig længe, så ønskede jeg ikke at det blev ødelagt. For hun var der jo for at hjælpe mig når jeg havde brug for det, så håbede at vi stadig kunne ses når jeg fortalte hende at det bare ikke blev os 2. Men skulle jeg fortælle det i dag eller en anden dag?


 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...