⎜A Christmas Miracle⎜Justin Bieber⎜

Justin fejre december måned/julemåneden som alle andre kendte singler i verdenen - Alene. Han kan ikke rigtig komme sammen med hans tidligere on og off kæreste Selena, da hun for alvor har gjort det slut mellem dem. Så lige nu kæmper Justin med en meget svær depression i hans liv, hvor han prøver at finde Gud som skal hjælpe ham med at komme ovenpå igen. Hans liv begynder så på mystisk vis at blive bedre og bedre, da der kommer en mystisk pige ind i billedet. Hun er totalt anderledes hans ekskæreste, men hun er virkelig mystisk. For hvad sker der når Justin begynder at tjekke op på denne her mystiske pige? Bryder helvede løs, eller opstår der mystisk kærlighed? Læs med i 'A Christmas Miracle'

61Likes
59Kommentarer
6983Visninger
AA

5. Giving back to them who needs it

 

Justin D. Bieber


.Fjerde låge åbnet - 4 december 2014.


Selvom det mad og de gaver jeg købte, skulle være som en julegave/julemiddag, så følte jeg at folk skulle have dem i dag. For hvad hvis den mad jeg gav dem, ville kunne holde dem i live i længere tid hvis de fik dem nu. Hvad hvis de var døde at sult hvis jeg ikke havde givet dem den mad de kunne få fra mig, der kunne købe mad når som helst. For jeg kunne jo bare købe hvad jeg ville, når jeg ville - Så at gøre den her lille ting, var intet der betød noget i min tegnebog. Men i mit hjerte, der betød det mere end noget andet. For jeg fik lov at gøre en masse mennesker glade, og forhåbentlig ville folk følge mit gode eksempel og hjælpe dem der havde brug for det. For jeg havde jo ikke kun enkelte øjeblikke hvor jeg hjalp folk, jeg havde jo også Pencil of Promise som jeg støttede en del med mine koncerter. Hvor de fik en masse procenter af beløbene fra dem og fra min Someday parfume, og en masse andre velgørenhedsting. Så ved at gøre det, så var der en masse der fulgte mit eksempel og donerede en masse fordi jeg også gjorder. Og dem jeg selvfølgelig snakkede om, var jo mine elskede Beliebers. For hvis jeg som deres idol gjorder det, så gjorder mange af dem det også, og det gik jo til en god sag, så det ville jeg selvfølgelig ikke stoppe dem for at gøre.

Lige nu var mig og Hailey taget ud for at give en masse mennesker en masse mad, og børn en masse legetøj. For som sagt så ville jeg gerne gøre det her for folk i dag, så derfor tog vi ud efter min julemiddag med min mor og mine venner. Hvor jeg som sagt var kommet i meget bedre humør, og derfor var mine smil på læben hver gang jeg gav nogen mennesker mad/legetøj ægte, og det blev kun større og større. For at de blev så glade hver gang jeg gav dem noget, gjorder bare mig glad. Så derfor ville jeg ikke stoppe før jeg var færdig med alle de poser jeg havde i bilen, som var på omkring en 30-35 stykker - Hvor vi allerede havde givet en 15 stykker ud. Mig og Hailey havde siddet udenfor på parkeringspladsen ved centeret og sorteret alle posserne, så der var lige mange ting af alt i hver pose. Der var en masse af drikke og en masse af spise, som ville holde et par måneder. Og det mest af det behøvede ikke at blive varmet op, så det skulle de heller ikke tænke på. Men hvis de ønskede det varmt, så kunne de altid lægge det på de varmeriste der stod rundt omkring i byen og varme det. For hvis man frøs, så kunne man stille sig hen til dem og varme hænderne lidt.

"Hej, ville det gøre noget hvis jeg gav dem den her pose fyldt med mad?" spurgte jeg, en mand der sad ved kantstenen, med et stort smil. Hvor jeg holdte en indkøbpose hen mod ham.

"Nej slet ikke" svarede han overrasket, mens han tog taknemligt imod posen.

"Hold da op!" udbrød han overrasket, da han kiggede ned i posen og så alt den mad mig og Hailey havde puttet ned i.

"Er det godkendt?" spurgte jeg med et skævt smil. For hans udbrud jo havde afslørede ham lidt.

"Må jeg give dig et kram?" spurgte han, mens han rejste sig op.

"Selvfølgelig" grinte jeg, inden vi trak hinanden ind i et kram. Mange ville nok ikke gøre det, men det beviste bare hvor taknemlig han var, og derfor ville jeg da ikke afvise et kram fra ham.

"Tusind tak, det betyder meget mere end du tror" sagde han, mens han trak sig fra vores knus.

"Har været i lidt af samme situation, så jeg forstår udmærket godt hvor taknemligt du er" smilte jeg.

"Nej, det kan jeg ikke tro - For se på dig nu. Du har smart tøj, og en flot kæreste og jeg kan se at du ikke sulter, for du ser sund og rask ud" sagde han, mens han lyste af forvirring.

"Tak, men det var også da jeg var mindre. Men jeg er kommet ovenpå igen takket været min mor. Men nu har jeg så fulgt min drøm, som min mor har hjulpet med, og nu mangler jeg så ikke penge, og derfor vil jeg gerne gøre noget for jer der ikke har. For siden jeg har følt lidt af det samme som jer, så ved jeg hvor meget i længtes efter mad og omsorg, og det prøver jeg så at give jer" smilte jeg. Hvor jeg undgik at forklare at Hailey ikke var min kæreste, for det var underordnet.

"Det kommer til at betyde så meget for de folk du vælger at give mad, så det er en meget stor ting du gør" smilte han.

"Tak, det betyder altid noget at blive rost for de ting man gør. Så det er jeg virkelig taknemlig for" sagde jeg, inden jeg gav ham endnu et kram. Hvor vi trak os fra hinanden kort efter.

"Men jeg kan se at i hellere må komme videre med at gøre folk glade" sagde han, mens han pegede ned på min anden hånd og den Hailey havde i hendes favn. Jeg gik med maden, mens Hailey gik med legetøj.

"Ja, det må vi hellere - Hav en god aften, og jeg håber du får nydt det vi har købt" smilte jeg, mens jeg gik baglæns væk fra ham.

"Det kommer jeg helt sikkert til og tak endnu engang" smilte han, mens han vinkede. Så jeg vinkede igen, og vendte mig rundt.

"Hvordan har du det så nu?" spurgte Hailey, med et sødt smil.

"Fantastisk" svarede jeg, da jeg kom i tanke om alle de mennesker vi have gjort glade.

"Godt, for det var det eneste jeg ønskede" smilte hun, så jeg smilte igen.

"Der er en familie derover" sagde jeg Hailey, mens hun pegede ned på en mor, der sad med hendes søn og datter - Det lignede i hvertfald hendes børn.

"Får det helt dårligt af at se børn på gaden" sagde Hailey trist, mens vi bevægede os tættere og tættere på.

"Også mig" sukkede jeg trist. For de fortjente det slet ikke, bare i det hele taget fortjente ingen at sidde på gaden uden tag over hovedet og mad/drikke.

"Hej" smilte Hailey, da vi var kommet helt hen til dem.

"Hej" smilte moren, mens hun pakkede hendes søn, som lignede en på en 3-4 år ind i et tæppe.

Tæppet lignede noget der var godt brugt, for det var ret beskidt og der var en masse huller i, men det gav ham forhåbentlig varme. Hvor datteren ca. var på en 8-9 år sad med en alt for stor jakke, som sikkert tilhørte moren, da hun sad i en tynd langærmet trøje og lignede hun frøs. Som gjorder at jeg igen fik det vildt dårligt. For mens jeg købte tøj for jeg ved ikke hvor mange penge, så var der en masse familier der sad og frøs fordi de slet intet havde. Jeg kunne f.eks. finde på at købe en cardigan for 1.000 kr, som bare var en helt almindelig sort cardigan, der kunne købes billigere og ligne den samme, men fordi jeg jo havde pengene så tænkte jeg ikke så meget over det. Men nu fik jeg det vildt dårligt, og derfor satte jeg posen ned foran mig, og hev min hættetrøje over hovedet.

"Tror du ikke den her ville kunne holde dig varm?" spurgte jeg, mens jeg rakte moren min hættetrøje.

"Nej, det kan jeg slet ikke tage imod, Justin" smilte hun.

"Så du kender mig godt?" spurgte jeg. For det var jo ikke fordi de kunne se mig i tv eller noget - Så blev ret overrasket over de vidste hvem jeg var.

"Ja, har set dig til en masse af dine center shows pga. min datter der gerne vil høre dig synge. Hvor vi også ser dig tit i reklamer i tv'erne i elektronikbutikkerne på gaderne vi passere. Som var grunden til vi startede med at se dine center shows" fortæller moren.

"Ej det vidste jeg slet ikke" sagde jeg forbløffet. For tænkt at jeg havde fattige fans der havde set mig tilfældigt i et tv, var blevet en del af mine elskede Beliebers. 

"Men jeg er da virkelig glad for at jeg så kan give jer det her" sagde jeg, mens jeg rakte moren posen med mad.

"Hvad er det?" spurgte hun, inden hun åbnede posen - Hvor hendes øjne blev store.

"Bare en smule mad og drikke, som kan holde i et par måneder" svarede jeg med et stort smil, som fik hende til at gispe.

"Nej nej nej nej nej!" gentog hun, med hænderne og op munden, som gjorder mit smil på læben større og større.

"Jo jo jo jo jo jo!" grinte jeg, hvor jeg bemærkede Hailey lede i hendes pose til hun fandt en stor blød bamse og 2 små legetøjsbiler som hun rakte til børnene.

"Er i engle?" spurgte hun med et svagt grin, så jeg hellere ikke kunne lade vær med at grine.

"Nej, vi tænkte bare i havde brug for noget, mange af os tager lidt for givet" smilte jeg.

"Jeg syntes at det er en virkelig stor ting i er ifærd med, og det vil gøre så mange familier glade, og der er vi også en af dem. Og vi er jer evig taknemlige" smilte hun, inden hun rakte hendes søn til hendes datteren, hvor hun rejste sig op og gav mig et knus. Hvor jeg virkelig kunne mærke hvor kold hun var.

"Tror du min trøje er nok, eller skal jeg købe en jakke til dig?" spurgte jeg, mens vi trak os fra hinanden.

"Din trøje er helt i orden. Så det skal du ikke tænke på" smilte hun, inden hun tog fat i den og tog den på.

"Og dejlig blød" tilføjede hun, mens hun gnubbede sig på armene.

"Sikker?" spurgte jeg, da jeg ikke ville forlade hende uden jeg vidste at de var varme alle sammen.

"Hvad med din søn, i kunne få min t-shirt" sagde jeg, mens jeg hev lidt ud i den.

"Nej nej, du må heller ikke fryse" smilte hun.

"Er du sikker? For kan altid lige løbe hen og købe en ny" spurgte jeg, mens jeg lagde armene over kors. For det var sku lidt koldt herude. For det var ikke stoppet med at sne siden igår, så der lå lidt sne rundt omkring - Det var dog ikke så meget.

"Jeg er 100% sikker, og tusind tak igen" sagde hun, inden hun tog mig ind i kram igen, så jeg selvfølgelig også krammede hende.

"Så lidt" smilte jeg, med et svagt grin, da vi trak os fra hinanden.

"Ja, så lidt" smilte Hailey, da hun også fik et stort knus af damen.

"Håber i får en god aften, og håber ikke at du kommer til at fryse, nu hvor jeg har din trøje" sagde damen med et smil.

"Har min jakke i min bil lidt længere nede af vejen, som du også godt må få hvis det er?" forslog jeg.

"Det kan jeg slet ikke tage imod Justin. Plus du er en superstjerne, og siden min datter jo er en stor fan - Så nytter det jo ikke noget af jeg er skyld i af hendes idol ligger hjemme i sengen og er syg, vel?" spurgte hun med et svagt grin.

"Nah, det har du måske ret i" grinte jeg.

"Når men vi må hellere komme videre med maden, før det bliver mørk" sagde Hailey stille, så jeg nikkede.

"Ja, det var hyggeligt at snakke lidt med jer, og hyggeligt at møde en lille fan som dig" sagde jeg, mens jeg satte mig på hug hos datteren.

"Jeg elsker dig Justin" smilte hun, og rakte hendes lillebror til hendes mor, så hun kunne give mig et knus.

"Jeg elsker også dig" sagde jeg i knuset, mens jeg nussede hende på ryggen.

"Husk altid at følge dine drømme okay? Måske ser enden af tunnellen mørk ud, men når du når til et vis punkt i dit liv, vil du endelig se lyset og få din drøm i opfyldelse" sagde jeg, mens jeg kiggede hende dybt i øjnene, da vi havde trukket os lidt fra hinanden.

"Det lover jeg" smilte hun, så jeg smilte igen, inden jeg rejste mig fra hende.

"Ville det gøre noget hvis vi tog et billede sammen og lagde det på Instagram?" spurgte jeg datteren, da det måske ville betyde noget for hende. For siden jeg jo var hendes idol, ville hun måske blive glad for det?

"Mhm-mm" svarede hun, mens hun rystede på hovedet, så jeg smilte inden jeg tog min mobil frem og gik ind på Instagram.

"Alle sammen med" sagde jeg, mens jeg bredte armen ud, så Hailey og moren stillede sig i fokus for kameraet - Hvor jeg tog et billede af os alle sammen. Som jeg redigerede lidt, og satte ind med teksten 'Giving some toys, food and drinks out to them who needs it w/ @hailybaldwin'.

"Håber i får en god aften" sagde jeg, mens jeg gik baglæns ned mod min bil, mens jeg vinkede.

"Tak og i ligemåde" sagde de, mens de vinkede igen.

"Glæder mig allerede til de næste der får mad" sagde jeg med et kæmpe smil der passede til. For det gjorder mig så glad når jeg hjalp andre.

"Kan allerede se det smil på dine læber vokse" smilte Hailey, mens hun prikkede mig på kinden.

"Tak for at komme med den her ide" smilte jeg, mens jeg fandt mine nøgler frem i min lomme.

"Så lidt søde. Vil bare gerne have du glad" smilte hun, så jeg trak hende ind i knus da vi var stoppet op ved min bil og hun havde sat legetøjet ned.

"Og det har du skam også gjort mig - Så tak" sagde jeg taknemligt i vores knus. Hvor hun knugede mig helt ind til hende og nussede mig på ryggen.

"Så lidt" hviskede hun igen, inden hun plantede et kys på min kind.

"Men skal vi komme videre?" spurgte hun, mens hun stille slap mig, så jeg også slap hende.

"Ja selvfølgelig" svarede jeg, mens jeg åbnede bagsædet, hvor min jakke lå. Så derfor hev jeg den ud, tog den på, og gik om til bagsmækken hvor alle poserne med mad stod. Hvor jeg tog 2 poser i hver hånd.

"Skal vi gå?" spurgte jeg, mens jeg hintede med hovedet og fik låst min bil.

"Ja, selvfølgelig" smilte Hailey, inden vi sammen begyndte at gå ned af gaden i håb om at finde flere der manglede mad ellers måtte vi bare ud på en lille køretur.

Som det desværre også blev til. For da vi havde gået nogle par gader igennem, kunne vi ikke finde flere, så vi gik tilbage til min bil hvor vi kørte lidt rundt til vi fandt flere mulige ejere af den mad jeg havde købt. Og igen blev mit smil bare større og større. For jeg elskede bare at give folk noget, hvor man kunne se i øjnene på dem, at de virkelig satte pris på det man gjorder. For det var ligesom når jeg mødte min Beliebers, eller lavede sange og så jeg så hvor glade de var, eller så deres reaktioner på nettet omkring de ting jeg gjorder/lavede - Man blev bare så glad indeni over det, og det gjorder jeg også lige nu. For siden jeg jo selv havde prøvet at være lidt henne i den fattige afdeling i mit liv, så vidste jeg hvordan de kæmpede og derfor ville jeg gerne hjælpe. Så allerede nu havde jeg en fantastisk december måned, selvom jeg ikke havde Selena hos mig. Ville nok gå ned med et brag når jeg kom hjem, for så havde jeg endnu engang ikke nogen hos mig der kunne distrahere mig. Det skulle i hvertfald ikke overraske mig..


 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...