⎜A Christmas Miracle⎜Justin Bieber⎜

Justin fejre december måned/julemåneden som alle andre kendte singler i verdenen - Alene. Han kan ikke rigtig komme sammen med hans tidligere on og off kæreste Selena, da hun for alvor har gjort det slut mellem dem. Så lige nu kæmper Justin med en meget svær depression i hans liv, hvor han prøver at finde Gud som skal hjælpe ham med at komme ovenpå igen. Hans liv begynder så på mystisk vis at blive bedre og bedre, da der kommer en mystisk pige ind i billedet. Hun er totalt anderledes hans ekskæreste, men hun er virkelig mystisk. For hvad sker der når Justin begynder at tjekke op på denne her mystiske pige? Bryder helvede løs, eller opstår der mystisk kærlighed? Læs med i 'A Christmas Miracle'

61Likes
59Kommentarer
7098Visninger
AA

18. Getting to know the mysterious girl

 

Justin D. Bieber


.Syttende låge åbnet - 17 december 2014.


Det var nu den 17 december og jeg havde det ikke som om jeg var kommet særlig meget i julehumør. Mit humør kunne jeg ikke rigtig finde ud af. For Hailey og jeg havde det ikke så godt med hinanden, for hun mente stadig at jeg skulle passe på med hensyn til Crystal. Hun begyndte at beskylde Crystal for at være en bedrager, der bare var ude efter berømmelse og mine penge. Men siden hun ikke har søgt efter rampelyset når vi har været ude eller bedt mig om penge, eller om jeg ville købe hende ting, så kunne det jo ikke passe. For da vi var på vores date, så opførte hun sig stik modsatte en der ville have berømmelse. For hvilken person begynder at spille ens bodyguard hvis hun vil have folk lægger mærke til hende. Hun havde nok stilet sig op og poseret for at få berømmelse, selvom der ikke var nogen med kamera lige foran os. For siden jeg blev virkelig berømt havde jeg fundet ud af at de var over alt. Man så måske ikke paparazzierne, men de fik alligevel alt hvad man gjorder på film eller billed. Som også var grunden til min mor opdagede jeg havde holdt om Crystal til optoget - For hun havde set flere billeder af det som kørte rundt på nettet.

Men selvom jeg ikke ville tro på at Crystal muligvis kunne være en bedrager, så havde det alligevel fået mig til at tvivle lidt. Men det var ikke hendes skyld, for jeg kunne jo bare havde spurgt hende om hvor hun boede, kom fra, hendes alder og spørgsmål som dem, men det havde jeg ikke. Så det var ikke hendes skyld at jeg intet vidste, det var snarer mig selv. Så derfor havde jeg gjort enig i mig selv at jeg ville spørger ind til hende over en skøjtetur nede i parken. For de havde lavet en kæmpe kunstig skøjtebane dernede. Havde kørt forbi den hver gang jeg skulle til psykolog, men jeg havde ikke prøvet den endnu. For siden det nu var jul, og jeg gerne ville hygge mig med Crystal samtidig, så tænkte jeg at en tur nede på skøjtebanen kunne være hyggelig at lære hinanden at kende på. Så derfor sad jeg nu hernede på kanten af isen, med min lidt slidte ishockeyskøjter fra da jeg havde kørt lidt før i tiden sammen med drengene, fordi jeg altid gjorder det i Canada, og ventede på hende. For det var nærmest en selvfølge at var du canadier, så skulle du også spille ishockey - Så derfor havde jeg selvfølgelig også spillet hockey. Gjorder det stadig nogle gange, men det var alt for sjældent, så var måske lidt rusten nu hvor jeg skulle til at stå på dem igen, siden det var lidt længe siden sidst. Men som sagt så ventede jeg på at Crystal ville dukke op, så vi kunne skøjte sammen.

"Hey" kunne jeg høre en fnise bagfra, så jeg vendte mig rundt og begyndte automatisk at smile, da jeg fik øjenkontakt med Crystal.

"Hey" smilte jeg, så det næsten gjorder ondt i kinderne.

"Så kan gætte at du kan skøjte siden du har valgt at tage mig med herned" sagde Crystal, mens hun satte sig ved min side, med hendes skinnende hvide skøjter i hænderne, som havde en lille mistlete siddende bagpå på begge skøjter. 

Udover hendes virkelig flotte skøjter, som emmede at jul. Så havde hun også et par jeans på, som virkelig fremhævede hendes ben og lille fine røv. Kunne ikke se hvad hun havde indenfor hendes jakke. Men hendes jakke var en bordeaux rød, hvid og sort strippet skovmandskjorte mønsteret frakke. Hvor hun havde en slags halstørklæde på af hvidt pels, som også havde en sort sløjfe siddende foran. Hun havde også et par hvide handsker på, som varmede min ene hånd, da jeg havde glemt mine handsker. Men så måtte jeg vel bare holde hende i hånden hele tiden for ikke at fryse. Hendes frisure i dag var rigtig sød, da hun havde en lille fletning i hendes pandehår, en lille hestehale som ikke havde alt håret med, da resten af hendes hår hang flot ned af hendes ryg. Men det bragte hun en smule frem over skuldrene, som jeg faktisk havde bemærket at hun gjorder meget.


"Mm, og det har du ret i" grinte jeg svagt, mens jeg nikkede.

"Og hvad med dig?" spurgte jeg. For siden de så nye ud, så vidste jeg ikke helt om hun skøjtede normalt eller om hun lige havde været ude og købe dem, nu hvor jeg havde inviteret hende ud og skøjte, og det var hendes første gang.

"Har skøjtet siden jeg var 5 år" svarede hun, så jeg så måbende på hende.

"Sig ikke du er en kunstskøjter" grinte jeg måbende, for det kunne være mega fedt. For de kan en masse tricks på isen.

"Kan da en masse af deres spring, men har ikke gået til det, har bare lært det af min mor" smilte hun.

"Så din mor er en kunstskøjter?" spurgte jeg nysgerrigt. For kunne allerede nu høre at jeg lærte hende af kende.

"Ja" svarede hun, mens hun nikkede og fik bundet hendes støvler, som hun havde fået på mens vi snakkede.

"Hvad med din far, hvad laver han?" spurgte jeg nysgerrigt.

"Øhm.. Han øhm.. han-" stammede hun, mens hun prøvede at fokusere på at binde hendes støvler.

"Han?" spurgte jeg, som i at hun skulle forklarer det. For det lød underligt at hun begyndte at stamme pga. et så enkelt spørgsmål som hvad hendes far lavede.

"Han arbejder med julegaver som mig" svarede hun, mens hun kiggede ned på sine hænder, som hvilede i hendes skød.

"Var det bare det?" spurgte jeg med et svagt grin. For det var da ikke så pinligt at fortælle.

"Mm, for det er jo ikke rigtig et arbejde som sådan" mumlede hun, så jeg lagde en arm om hende, og trak hende ind til mig.

"Men han nyder at gøre det han gør, ikke?" spurgte jeg, mens jeg nussede hendes arm der var længst fra mig.

"Jo, det derfor jeg også gør det, for at se ham så glad, har fået mig til at gøre det samme og har elsket det lige siden" svarede hun.

"Jamen, så skal du da ikke skamme dig over hans arbejde" sagde jeg trøstende, så hun kiggede op på mig.

"Skammer mig heller ikke som sådan, det lyder måske bare lidt underligt at sige han arbejder som nisse" grinte hun.

"Så i begge nisser til jul?" spurgte jeg, med et svagt grin, mens jeg rejste mig op og rakte hende min hånd.

"Ja, og min mor også" grinte hun, mens hun tog imod min hånd. Hvor vi begyndte at skøjte lidt rundt på isen.

"Det lyder da meget hyggeligt, for i glæder jo en masse børn" smilte jeg, så hun begyndte at fnise.

"Mm, og det gør os altid glade at vide vi glæder børn" smilte hun stort.

"Men siden jeg kun ved at du hedder Crystal, arbejder som nisse, og har en smule talent indenfor kunstskøjteløb - Må jeg så gerne stille dig nogle spørgsmål?" spurgte jeg, mens vi skøjtede rundt mellem folk hånd i hånd. Hvor jeg selvom vi kørte i samme tempo, godt kunne mærke at Crystal havde lidt mere styr på det. 

"Øhm.. Ja, det må du vel" svarede hun stille, så jeg nikkede lidt undrende. For var det et tegn på at hun skjulte noget?

"Hvor mange år er du?" spurgte jeg, mens vi kørte forbi en lille dreng, der kørte mellem vores arme, som vi havde løftet op over ham.

"Jeg er 21 år" svarede hun, så jeg kiggede lettere måbende på hende.

"Troede jeg var ældre end dig" grinte jeg akavet, så hun også begyndte at grine.

"Hvorfor?" spurgte hun med et svagt grin.

"Det er ikke en fornærmelse, okay?" sagde jeg lidt spørgende, da jeg ikke mente noget ondt i det jeg ville sige.

"Okay" smilte hun med et nik, mens vi kort slap hinandens hænder for at køre rundt om et par - Hvor vi så tog hinanden i hænderne igen, da vi kørte hver vores vej rundt om dem.

"Men du har bare sådan et sødt lille baby ansigt, så man skulle ikke tro du var 21 år" svarede jeg.

"Det hører jeg tit" grinte hun, så jeg følte mig lidt lettet. For så var det måske ikke så ondt sagt, hvis hun hade hørt det før. Men at hun så også grinte fik mig også til at føle mig lettet. 

"Men det da fedt at vide jeg har scoret en ældre dame" grinte jeg, så hun selv begyndte at grine.

"Men hvor kommer du så fra?" spurgte jeg nysgerrigt.

"Florida - Blev i hvertfald født der" svarede hun, så jeg nikkede.

"Så du er amerikaner?" spurgte jeg.

"Yup" svarede hun, med et nik.

"Ved du hvor jeg er fra?" spurgte jeg med et svagt grin. For selvom man ikke var fan af mig, så vidste næsten alle hvor jeg var fra.

"Canada" fnes hun, så jeg nikkede.

"Så du stalker mig?" spurgte jeg med et svagt grin, mens jeg puffede lidt til hende, så hun var ved at falde - Men havde heldigvis hurtige reflekser, for greb hende inden hun faldt.

"Det skal man sku passe på med" grinte jeg, da hun kom på benene igen, og stod stabilt.

"Det var din skyld" grinte hun, inden hun slog mig svagt på armen.

"Det var derfor jeg sagde man skulle passe på med sådan noget" grinte jeg, inden jeg snurrede hende rundt, så hun endte med at køre ind i min favn.

"Du fjollet" grinte hun ind i min favn, da jeg havde lagt armene om hende.

"Men ville du vide mere?" spurgte hun, mens hun lige så stille trak sig ud af min omfavnelse omkring hende. Hvor hun begyndte at køre baglæns væk fra mig, så jeg skøjtede med fonten efter hende.

"Er du ude efter berømmelse og penge?" spurgte jeg ligeud, da jeg blev lidt skuffet over jeg ikke måtte holde om hende.

"Næh" svarede hun kort, så jeg kiggede lidt skulende på hende.

"Sikker?" spurgte jeg, mens jeg skøjtede helt tæt på hende.

"Mm, ønsker bare du bliver glad" svarede hun.

"Hvordan glad?" spurgte jeg, mens jeg tog hende i hånden. Hvor jeg så hende kigge lidt ned i isen.

"Vil ikke ende med et skænderi som sidst" sukkede hun, så jeg trak hende ind til mig.

"Det kommer der ikke, det lover jeg" hviskede jeg, så hun nikkede svagt.

"Vil gerne have du kommer i julestemning" hviskede hun.

"Kan sige det sådan at jeg i hvertfald er blevet gladere siden du kommet ind i mit liv" hviskede jeg, hvor jeg kunne mærke at hun blev lidt anspændt.

"Er der noget galt i det?" spurgte jeg, lettere skuffende. For jeg ønskede os jo sammen.

"Nej nej" svarede hun stille, inden hun lige så stille lagde armene om mig, så jeg knugede hende tættere på mig.

"Så du er ved at få juleglæde pga. mig?" spurgte hun stille.

"Ja, det kan man vist godt sige" svarede jeg, mens jeg nød hende i mine arme.

"Har en ide til at få dig i julehumør så" fnes hun.

"Og den går ud på?" spurgte jeg, mens jeg trak hende stille fra mig, så jeg kunne kigge hende i øjnene.

"Indkøb og dit køkken" svarede hun, mens hun kiggede mig i øjnene.

"Mit køkken?" spurgte jeg med et svagt grin.

"Mm, men fortæller ikke hvorfor. Selvom du måske har gættet det" grinte hun.

"Min ovn har noget med det at gøre, ikke?" spurgte jeg.

"Måske" svarede hun, så jeg løftede det ene øjenbryn.

"Vi skal sikkert bage, ikke?" spurgte jeg. 

"Det finder du ud af" grinte hun, inden hun skøjtede væk fra mig igen, drejede rundt 3 gange, og lavede så et hop baglæns, som var ret imponerende - Salchow jump.

"Imponerende" sagde jeg, mens jeg skøjtede hen mod hende.

"Hvad kan du så?" spurgte hun drillende.

"Ikke rigtig noget, kan skøjte hurtigt og stoppede så der flyver is op" grinte jeg.

"Må jeg se?" spurgte hun, med armene over kors.

"Vi kunne skøjte om løb?" spurgte jeg, mens jeg skøjtede hen mod den ende vi var tættest på.

"Okay" svarede hun, mens hun overhalede mig og stoppede ved enden, som jeg kom 10 sekunder efter hen til.

"Vi var ikke startet" pointerede jeg, da jeg mente ned til den anden ende.

"Det siger du kun fordi du tabte til en pige" grinte hun drillende, så jeg grinende rystede på hovedet af hende.

"Nope" grinte jeg, med et enkelt ryst på hovedet.

"Er du så klar?" spurgte hun, mens hun stilte sig klar.

"100%!" svarede jeg overgearet, mens jeg selv stillede mig klar.

"Og det helt ned til enden, right?" spurgte jeg, mens jeg kiggede hen på hende.

"Jo, og.. NU!" svarede hun, hvor hun råbte det sidste og begyndte at køre. Så jeg kiggede måbende efter hende, for der tyvstartede hun. Men fordi jeg ikke ville tabe, satte jeg hurtigt i sprint efter hende..



 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...