Wanted

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 25 jan. 2015
  • Opdateret: 26 jul. 2015
  • Status: Igang
Den 19 årige Kimberly støder ind i den ældre Chris, da han bliver venner med hendes storebror. Efterhånden bliver de mere og mere tætte, hvilket kun gør tingene mere besværlige. I et forsøg på at holde det skjult for Kimberly's bror, skal de også prøve at finde sig selv.

20Likes
21Kommentarer
2207Visninger

9. 8

"Var det på fredag i havde en kamp?", spurgte jeg og satte tallerkenen med pandekager på bordet, satte mig overfor Chris. Jeg skulle i skole om en times tid og Chris ville køre mig i skole. Han var stået op før mig og havde lavet pandekager til os. Han så på mig og nikkede, mens han hældte juice op til mig. "Kommer du og ser?", spurgte han smilende og satte sig ned, inden han lagde en pandekage på min tallerken. "Ja selvfølgelig. Men min mor kommer nok også, nu hvor Jeremy også spiller", forklarede jeg og sendte ham et lille smil, som han hurtigt gengældte. "Det kan vi vel ikke undgå", sukkede han og begyndte at spise, mens jeg tog sirup på pandekagen og så på ham. Han havde et udtryk i øjnene, der fik mig til at synke en klump. "Jeg gad godt at jeg kunne komme og se dig på fredag, samt kramme dig og heppe på dig", sagde jeg og rakte ud efter hans hånd, som jeg tog. Han stoppede i en bevægelse og løftede stille hovedet, for at se på mig. "Jeg ville ønske vi kunne gå hånd i hånd på gaden. Der er intet andet jeg hellere vil", forklarede jeg og han gav min hånd et klem, inden han sagde: "det skal vi nok også komme til Kimberly, det lover jeg". "Hvorfor holder vi det overhovedet hemmeligt?", spurgte jeg frustreret og slap hans hånd igen, mens jeg så ud af vinduet, ud på gaden. "Jeg er hans søster og du er hans bedsteven, betyder det intet for ham? Han burde acceptere det og være glad på vores vegne", påpegede jeg irriteret og en anelse såret, mens jeg så på ham. Her var helt stille udover den lavmælte tikken fra uret bag Chris. Han sank en klump og bed tænderne sammen. "Jeg ved du gerne vil have alle de ting og tro mig det vil jeg også. Men du hørte Jeremy, han kommer til at hade os", han sukkede og så væk. "Han er min bedsteven", mumlede han og tog sig til hovedet. "Jeg er hans søster", påpegede jeg og han så tilbage på mig. "Hvorfor er det så forkert? Det er kun 3 års forskel", jeg slog ud med hånden og han sank en klump. "Jeg ved det ikke Kimberly", svarede han træt og begyndte at spise, hvilket fik mig til at gøre det samme. 

•••

Da jeg trådte ud af skolen, landede mit blik på Jeremy's velkendte bil. "Vi ses i morgen", sagde jeg til Stacy som gik ved siden af mig og hun sendte mig et smil, mens hun vinkede til mig og bagefter Jeremy. Han vinkede tilbage og Stacy forsvandt hen af stien, der gik hen over græsplænen ved siden af skolen. Da jeg kom ned til Jeremy, sendte jeg ham et smil. "God dag i skolen?", spurgte han og åbnede døren for at sætte sig ind. Jeg satte mig ind og så på ham, mens jeg lukkede døren og sagde: "som den plejer". Han grinede og startede bilen, mens jeg tog sele på og bagefter så ud af bilen. Han bakkede ud fra pladsen og kørte videre ud fra parkeringspladsen, inden vi var på vejen. Vi kørte i stilhed i nogle minutter, kun med radioen som spillede svagt. "Jeg var forbi Chris i går", påpegede han og uden at tænke over det, svarede jeg: "det ved jeg godt". Jeg bed tænderne sammen og kæmpede for at holde masken. "Hvordan kunne du vide det?", spurgte han mistænksomt og jeg drejede hovedet for at se på ham, inden jeg rynkede panden og sagde: "det sagde du i går at du ville". "Nej jeg gjorde ej", svarede han og begyndte at lyde utålmodig. Min puls steg og jeg fugtede mine læber, inden jeg påpegede: "jo du gjorde. Lige efter du havde spurgt mig, sagde du at du nok også ville spørge ham". "Fordi du tror jo åbenbart ikke på mig", påpegede jeg og lagde ekstra kræfter i at lyde såret. "Kimberly", sagde han undskyldende og jeg så væk, mens vi drejede ind i indkørslen til vores hus. "Hvorfor tror du ikke på mig?", hvinede jeg irriteret og så på ham, mens jeg bed tænderne sammen. Han slukkede bilen og så på mig, mens han tøvende åbnede munden for at svare. Da han ikke svarede, tog jeg selen af i en vred bevægelse og åbnede døren. "Det tænkte nok nok", mumlede jeg med sammenbidte tænder og steg ud af bilen, inden jeg lukkede døren i med et brag og åndede ud. "Jeg burde være skuespiller", hviskede jeg for mig selv og styrtede hen til døren som jeg åbnede. Da jeg kom ind og fik taget 2 skridt hen mod trappen, kom min mor ud og så forvirret på mig. "Hvem smækkede bildøren?", spurgte hun forvirret og så hen mod døren, som åbnede. Jeremy trådte ind og jeg udstødte et højlydt suk, inden jeg bevægede mig op af trappen. "Kimberly hvad sker der?", spurgte min mor forvirret bag mig og jeg stoppede op, da jeg nåede op af trapperne. Jeg vendte rundt og så på hende, inden jeg sendte Jeremy et anstrengt smil og sagde: "hvorfor spørger du ikke Jeremy". Min mor vendte sig mod Jeremy, som sank en klump. 

"Hun er sur fordi jeg ikke stoler på hende", mumlede han og kløede sig i nakken. "Tror på hende angående hvad?", spurgte hun og grinede lidt, mens hun skævede op på mig. "Fordi jeg bliver ved med at udspørge hende om hun har noget kørende med Chris, hvilket hun påstår hun ikke har", forklarede han og jeg spærrede øjnene op, samtidig med at min mor så tilbage på ham. "Påstår? Jeg har ikke noget med ham", forsvarede jeg mig selv og de så begge på mig. "Se det er det jeg mener. Han tror jeg lyver", påpegede jeg såret og min mor lagde armene over kors, mens hun så skeptisk på min bror. "Jeg har sagt undskyld", mumlede min bror irriteret og bevægede sig op af trappen. Han sendte mig et irriteret blik da han gik forbi mig, inden han gik ind på sig værelse. Da døren lukkede, så jeg ned på min mor, som sendte mig et skeptisk blik og spørgende skød sit ene øjenbryn i vejret. "Jeg lyver ikke", mumlede jeg og gik ind på mit værelse, hvor jeg lukkede døren efter mig. Jeg åndede lettet ud og lænede mig op af døren, mens jeg lukkede øjnene i. "Jeg kører ud og handler, vi ses om lidt tid", råbte min mor og jeg gik hen til sengen, hvor jeg satte mig og tog mine sko af. Jeg smed dem på gulvet og lagde mig fladt ned på sengen, med blikket rettet mod mit loft. Min bror tændte musik inde på sit værelse og jeg lukkede øjnene i, mens jeg lyttede til det. Han hørte Bon Jovi og sang svagt med derinde fra. Mine fødder vippede i takt med musikken og jeg grinede lidt over det. En svag banken nåede mine ører og jeg satte mig op, inden jeg rejste mig og åbnede døren. Det bankede igen og jeg bevægede mig ned af trappen, mens jeg rettede på mit hår. Da jeg åbnede døren, smilede jeg automatisk. "Chris", hvinede jeg og sprang om halsen på ham. Han lagde sin hånd på min ryg og grinede, inden han satte mig ned igen og gav mig et hurtigt kys. "Jeg ville ønske jeg kom for at besøge dig, men jeg kommer faktisk for at være sammen med Jeremy", forklarede han og mit smil falmede. "Han er jo stadig min bedsteven", påpegede han og jeg nikkede, inden jeg smilede undskyldende. "Kom ind", jeg flyttede mig fra døren og han gik ind. "Jeremy", råbte jeg og lukkede døren, mens Chris så overrasket på mig. Musikken stoppede og Jeremy svarede mig med et hvad. "Chris er her", råbte jeg og sørgede for at lyde irriteret. Der lød trin og døren blev flået op. Chris vinkede til Jeremy, der sendte ham et smil. "Tak Kimberly", sagde min bror og så en anelse mistroisk på mig, selvom han prøvede at skjule det. Da han kom ned til os, gik jeg forbi ham op på mit værelse. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...