Izenkembai

Dag Kalles familie en dag bliver nedslagtet af dæmonen Amadeus er det op til Kalle at hævne sin familie...

2Likes
1Kommentarer
238Visninger
AA

7. Izenkembai

Døren åbnede langsomt, og Mulle og Sparkelak gik langsomt ind. Rummet var oplyst af en lysstråle der skinnede ned på et sværd. Sværdet var hvidt i den ene side og rødt i den anden side. I midten af sværdet sad der en diamant der var farvet ligesom sværdet. Selve sværdet var lænket fast til jorden med spidsen stukket godt ned i jorden. Dette var uden tvivl Izenkembai.

Mulle gik langsomt hen til sværdet og prøvede at hive det op fra jorden. Men sværdet var stadig lænket. Med et kunne en ond latter høres i rummet.

Ud af skyggerne trådte Amadeus. Mulle havde set ham før, men der var det kun en skygge. Her kunne han ses ligeså tydeligt som alt andet i rummet. Hans øjne glødede rødt og hans hud var sort som kul. Munden var dækket af sylespidse tænder og på ryggen sad 2 store hullede vinger. I panden havde han 2 horn formet som en geds. Og så var der hans hale. Den var over 4 meter lang med en stor spids tak for enden. Lige til at spidde en mand med.

I den ene hånd holdt han et sværd. Der havde pigge på den ene side og midt på sværdet en juvel formet som et drageøje.

”Hvad laver du her!?” råbte Mulle vredt.

”Ser du… Det lader til at jeg glemte at dræbe en lille menneskemus her forleden. Så jeg fulgte efter dig for at slå til når tidspunktet var det rette. Du har tilmed med ført mig til Izenkembai. Kæmpe bonus må jeg sige.” sagde Amadeus slesk.

”JEG ER IKKE NOGEN MENNESKEMUS! JEG ER MULLE MADSEN!” råbte Mulle vredt.

Så tog Mulle sit sværd og kastede sig mod Amadeus. Mulle startede ud med at hugge efter hornene men Amadeus parerede. Derefter et slag på benene og så videre. Sådan fortsatte kampen i 1 time mens Sparkelak stod og spiste en sandwich.

Efter en god times tid begyndte der at komme flammer i Amadus’ sværd. Amadeus slog hårdt mod Mulles sværd og det knækkede. Mulle blev slynget ind i Izenkembai og brækkede venstre arm.

Langsomt gik Amadeus hen mod Mulle og huggede sit sværd ned mod Mulle. Men Mulle undvigede. Amadeus’ sværd ramte lige ned i kæden der holdt Izenkembai fast. Heldigt for Mulle sad Amadeus’ sværd nu fast i jorden.

Med sin højre arm hev Mulle Izenkembai op ad jorden og svingede det mod Amadeus. Izenkembai var overraskende let i forhold til størrelsen.

Mulle huggede Izenkembai ned i Amadeus ryg og huggede begge hans vinger af. Et højligt skrig kunne høres i hele rummet og Sparkelak tabte sin sandwich. Derefter stak Mulle Izenkembai ind i brystkassen på Amadeus og ramte hans hjerte. Så eksploderede Amadeus i et skrig der aldrig var hørt magen til. Eksplosionen var så kraftig at Mulle blev slynget hen i den anden ende af rummet.

Sparkelak kom løbende hen til Mulle der lå dækket i dæmonblod og begyndte at se på hans sår.

”Jeg klarede det.” sagde Mulle svagt.

”Ja det gjorde du, mand. Du fik din hævn. Hvad med en sandwich?”

”Har du noget med skinke?” spurgte Mulle.

”Jeg har lige en tilbage.” erklærede Sparkelak glad.

Og således sad historiens største helt og edderkoppekarkelak(Eller hvad han nu var.) og spiste sandwicher på sejrens slagmark. Dækket af dæmonblod og med mayonnaise om munden var dette det bedste måltid i Mulles liv og slutningen på hans første eventyr. Men det var ikke det sidste…

 

Skrevet af Mads B-N

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...