A very different Christmas

Om to piger der bor i London. Helene og Tenna, de går en måned i møde på en hel ny måde som mange drømmer om at opleve. Denne historie er delt op i 24 afsnit, en til hver dag. Den er med i julefanfic konkurrencen. Den er en Fanfic med de britiske skuespillere, mest fokus på Tom Hiddleston og Benedict Cumberbatch, og sidstnævntes bryllup. Den foregår i 2015, så derfor er den fiktivt, da alt kan ske. Den foregår på dansk-engelsk. Håber i vil læse den.

2Likes
0Kommentarer
595Visninger
AA

1. 1 December: Beginning of a journey

Så det i dag. Endnu en gang. 1 december. Julen har officielt lagt sig over storbyen, London. Sneen daler lige så stille udenfor vinduet af Starbucks. Den Starbucks, der denne dag er overfyldt af mennesker, på grund af det kolde vejr lige uden for døren. Den kølige vind, og lidt sne, ryger ind nu og da, når et nyt individ kommer ind ad døren for at købe den daglige kaffe og en friskbagt bolle. En kontormands morgenmad. Hurtigt. Nemt. Ikke ligefrem billigt i længden.

   ”Two of Starbucks signature hot chocolates, a bagel and a chocolat croissant, please.”

   Jep, det disse piger, hvis december bliver noget helt ud over det sædvanlige. To hvis drømme bliver opfyldt.

   Men nok om det. Tilbage til julestemningen. Den kaglende latter fra en flok teenagere, i overdådige skoleuniformer, som lige kunne nå et smut forbi deres yndlings kaffeshop, inden turen går ud i kulden igen, får så at overleve 6-7 timer i skolen. Babyers gråd, som ødelægger nogen folks morgen, men ved andre bare får et smil frem. En glemt tid, som kan komme op igen, i denne dejlige juletid.

    ”Here uuuuu go. Hvor skal vi sidde?”

    Nej, se. Du satte fokus igen på de to piger. Vil du virkelig gerne høre deres historie? Narh. Den bliver fed, men at høre om stemningen i London den 1 december er da bedre. Er den ikke?

   Fint. Du får din vilje. Men ikke i lang tid, skal lige siges. Der er personer og steder der skal introduceres. Og julegaver der skal købes, og to jobtilbud, som også har en stor rolle.

    Nej. Okay. Du vil bare have din vilje.

    ”Ovre i hjørnet, der er et højbord. Det er lige blevet frit.” De to danske piger (som du så stædigt vil høre om lige nu, også selvom at du sagtens kunne få detaljerne senere) sætter kursen mod det omtalte bord.

    Igennem folkemylderet. Forbi de rige skoleunger. Lige et par hænder for ørerne, når turen går forbi de skrigende unger. Og fremme. Fremme ved det bord, der bliver stambordet. Det bord, som blev introduceret, på en anden måde end den jeg havde regnet med. Tilfreds? Videre.

   Begge af de varme chokolader, bliver stillet på det let vakkelvorne bord. Croissanten smuldrer mellem tænderne. Og brownien frembringer en dyb tilfreds lyd, der forviser al larmen fra de andre borde. Noget der blev ventet på, blev modtaget med en hyldest i den tomme og sultne mave.

   ”Så 1 december, en dag ud af mange. Hvad vil du? Tilbage til lejligheden; Kigge på butiksvinduer, med ekstra meget julepynt; Eller se på hyde park, der har fået et helt nyt sne landskab?” Kakaoen fugter de kolde læber, så de får nyt liv. Endnu et tilfreds suk.

    ”Pas. Det er første gang vi skal holde jul her. Og der mangler stadig ting hist og her, der skal laves. Lejligheden er ikke en gang færdig renoveret, og vi har boet der i halvanden måned, altså.”

   Se hvad jeg mener. Lejligheden. Du ved intet om den. Og nu kommer den lige pludselig frem i hovedet på dig, uden du ved hvad den er. Men fordi jeg er en sød fortæller, og fordi det snart er jul, så hør her: Lejligheden, den ligger nær China Town og Oxford Street, sådan lidt midtimellem. Oppe øverst i et kompleks inde i en lille side gade. Som sagt er den ikke renoveret færdig, det vil sige at en væg ikke er sat op imellem de to pigers værelser.

   ”Hjem og lege tømmer igen, ha?”

   ”Noget i den stil. Jo før vi er færdige, jo bedre. Så kan pynten og plakaterne komme op.”

Ja, plakater. Du hørte rigtigt. To piger slutningen af teenageårerne. Boende alene i London. Også vil de have plakater op. Sikke dog nogle tøser. Men det er nogle seje tøser. Nogle piger der får hvad der er på plakaterne med hjem.

   Hov vent. Glem den linje. Den har jeg ikke sagt. Glem den. Det er fremtidisk viden. Før jeg kommer for godt i gang, så må jeg stoppe nu. Trutelu, ses i morgen, til mere julestemning <3

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...