Hej Mike

Hej Mike, tak for en fed aften ;)

36Likes
41Kommentarer
609Visninger

1. Hej Mike

Sendt 23:52, 1. december

Hej Mike, tak for en dejlig aften og en skøn start på julemåneden. Jeg elsker altså bare jul! Jeg har lige fundet dig her på facebook og ville bare sende dig en hilsen. Jeg skrev jo mit nummer på din serviet, så du ringer bare, ik’? Glæder mig til at høre fra dig ;)

 

Sendt 07:46, 3. december

Hej Mike, jeg vil lige igen sige tak for en dejlig aften i byen i forgårs. Jeg undrer mig lidt over, hvorfor du ikke har ringet endnu. Har du mistet mit nummer? 

 

Sendt 13:02, 5. december

Hej Mike. Er der en grund til, at du ikke har ringet eller svaret på mine beskeder? Jeg synes ellers, at vi hyggede os, eller, jeg hyggede mig i hvert fald :)

 

Sendt 10:36, 8. december

Hej Mike. Så blev det fredag igen. Jeg ved godt, at du ikke har svaret på mine beskeder endnu, men kunne du have lyst til at mødes igen i byen i aften? ;) Skriv ASAP! Jeg vil gøre mig lækker for dig ;)

 

Sendt 16:10, 10. december

Fuck dig, Mike! Hvor blev du af i fredags? Jeg ventede på vores sted, helt indtil de lukkede! Du er sådan et ledt svin! Tror du bare, at du kan lege med mine følelser på den måde? Det finder jeg mig ikke i, det kan jeg godt sige til dig! Så pis af og skriv ALDRIG til mig igen!!

 

Sendt 04:58, 13. december

Hej Mike, undskyld min sidste besked… det er jeg altså vildt ked af, jeg mente det ikke på den måde. Jeg tror bare, at jeg flippede over, at du ikke har svaret endnu. Du har sikkert bare smidt din mobil væk eller sådan noget. Ej, gud, hvor pinligt! Når du så læser det her, ej, undskyld, UNDSKYLD! Nå, men jeg håber, at vi snart ses igen, Mike. xoxo ;)

 

Sendt 16:49, 15. december   

Hej Mike, nu nærmer julen sig. Kun ni dage tilbage! Jeg har købt din julegave i dag, og jeg tror helt sikkert, at det lige er dig! Jeg har ikke lyst til at tage i byen. Hvad siger du til en stille aften bare os to hjemme hos mig? Ring eller skriv hvis du har glemt min adresse ;)

 

Sendt 11:05, 18. december   

Hej Mike, jeg vil lige høre, om det er fordi, at du har fået et forkert indtryk af mig, at du ikke svarer??

 

Sendt 18:29, 20. december   

Hej Mike. Kæft, hvor er du led! Jeg er virkelig skuffet over dig. Hvis du ikke kan lide mig, så skriv det i stedet for at ignorere mig!

 

Sendt 18:30, 20. december  

…og så lige op til jul!!!! Hold dig fra mig.

 

Sendt 04:02, 21. december   

Hej Mike, undskyld for mit udbrud i går. Du må altså ikke tro sådan om mig, for jeg er ikke sådan, det er jeg virkelig ikke! Det håber jeg heller ikke, du fik indtryk af på vores date. Når jeg tænker tilbage, kan jeg da godt huske, at jeg snakkede lidt meget om mig selv… Jeg synes bare, at vi passer så godt sammen ;) Jeg har faktisk allerede fortalt mine forældre, at jeg har mødt en SKØN fyr (altså dig), og de siger, at du er mere end velkommen juleaften. Det vil så meget være den bedste julegave, jeg ville kunne få ;)

 

 

Sendt 21:49, 24. december

Hvor fuck bliver du af? Jeg sidder på mine forældres lokum og ligner lort med mit tudefjæs, selvom jeg havde gjort mig så meget umage for din skyld, Mike, DIN skyld. Det er jo selve juleaften. Jeg hader jul. Jeg hader dig.

Gid, du er død

Hvil i fred, Mike.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...