Happily|Larry Stylinson

Okay. Her er nummer to. Der er gået et godt stykke tid, men ville gerne vente på noget feedback. Truth is… det her er også en stil:/ #SorroNotSorry

6Likes
2Kommentarer
269Visninger

1. Happily

Harry har grædt sig selv i søvn i lidt over en måned, og i dag er ingen undtagelse. Harry ligger med hovedet ned i puden. Døren er låst, men det forhindrer ikke Perrie i at høre sin lille, sekstenårige, søns gråd. ”Harry? Pus? Jeg ved godt det her er et dumt spørgsmål, men er du okay?” spørge Perrie bekymret. Harry trækker vejret dybt, og sætter sig op i sengen. ”Nej.” Harry’ stemme knækker på e’et. ”Er det noget du vil snakke om? Jeg kan lave en kop te, og vi kan finde noget is.” siger Perrie stille. ”Jeg vil ikke snakke om det, bare lad mig være” siger Harry, endnu mere stille. Perrie sukker, men ved god at hun lige så godt kan give op, hun var selv sådan da hun var på Harry’ alder.

 

Da Harry er sikker på at hans mor er gået ned i stuen igen, tørrer han tårerne væk, og rejser sig på usikre ben. Harry går med fjer lette skridt hen mod døren. Harry låser døren op, og lister over til Louis’ værelse. Louis er ikke hjemme, det er han næsten aldrig. Harry forstår ham godt, hvem gider være her? Mor og far er lige blevet skilt, og Harry græder hele tiden. Harry ville også gerne, bare lige overnatte ved en ven, eller i bedste fald en kæreste, ligesom Louis, men problemet er bare han her ikke rigtig nogen. Han har kun Ed, men Harry vil helst ikke forstyrre han og Liam, så de er ikke så tit sammen.

 

Harry lister ind på Louis’ værelse og kigger sig om, det ligner sig selv, der er bare ikke nogen Louis. Ellers er det som Harry husker det fra da han fik sit første kys, den aften han fortalte Louis han elskede ham. Det er det samme Spiderman sengetøj, de samme gardiner og det er den samme bamse, som Louis havde sovet med hver nat, indtil han var tolv. Harry går over til sengen og samler den op, og knuger den ind til sig, den dufter ligesom Louis, den er lige så blød som Louis’ hår, den er det Harry har brug for at være nu – Louis’. Den var bare blev glemt, lidt ligesom Harry, da Louis havde kysset ham den nat, havde Harry troet på at det så betød at Harry ville være Louis’ for altid. Det er Harry vel også, Louis har bare glemt det. Han vil langt hellere være sammen med sine venner, Niall, Liam og Josh, eller hos hans kæreste, Harry væmmes bare ved tanken om hende, Eleanor.

 

Harry tager bamsen og et par af Louis’ pyjamas bukser, og går ind på sit værelse med dem. Harry sætter bamsen på sin seng, han tager sin trøje og sine bukser af, og trækker Louis’ bukser op om livet. Harry smider tøjet over i hjørnet, og kravler ned under dynen igen.

 

Da Harry vågner den næste morgen, er han overrasket over at hans pude ikke er helt gennemblødt, som den plejer, men så husker han tilbage på i går, og der triller en tåre ned af hans kind. Harry tjekker hans telefon, som ligger på hans natbord. Klokken er kun 06:05, og der er en besked fra Ed og en fra Kendall, en pige fra hans klasse, om en eller anden fest hos Luke, en fyr fra Louis’ klasse. Harry var ikke hel sikker på om han har lyst til at komme, idet Louis højest sandsynligt vil komme, og Harry ikke rigtig gider snakke med ham, nogensinde, efter alt det han havde gjort mod Harry, han var trods alt grunden til at Harry græd sig selv i søvn hver nat.

 

Harry tog en dyb indånding og satte sig op i sengen. Han tastede Ed’ nummer, som sad i fingrene, og ventede på at høre den, efterhånden, meget velkendte stemme. ”Hey H, sup?” lød det fra den anden ende. ”Åh ikke så meget. Du ved den der fest i aften, hvem kommer?” spørger Harry nervøst. ”Altså selvfølgelig Jade Thirlwall, og Leigh-Anne Pinnock, Michael Clifford, Niall Horan, Calum Hood, Kendall Genner, Jesy Nelson, Liam, dig, mig og Luke ham selv.” kommer det fra telefonen. ”oh og din bror kommer også.” Harry havde ellers lige håbet… ”du kommer da, ikke?” siger Ed forventningsfuldt, da han hører Harry sukke. ”øm… jo da, hvornår er det?” svarer Harry tøvende. ”klokken 20:00, jeg får Liam til at tage dig med på vejen, er der kvart i.” siger Ed spændt. ”okay.” siger Harry kort, ”ses.” ”yeah, ses.” svarer Ed, inden han lægger på.

 

Harry sukker, men rejser sig dog for at finde noget tøj. `Hvad har du rodet mig ud i Edward?´ tænker Harry for sig selv. Harry går over til sit skab, men efter et kvarter uden held med at finde noget passende, sukker Harry opgivende. Harry får en god ide, han husker ikke at Ed nævnte Eleanor. Harry går ind på Louis’ værelse, og finder en af Louis’ ynglings sweatere, og et par af Louis’ bukser, uden huller på knæene, og selvfølgelig et par af Louis’ Vans. Harry går ud på badeværelset, og tænder for vandet i badekaret. Harry venter til badekaret er fuldt helt op, og hopper så ud af tøjet, og ned i vandet. Harry nyder hvordan varmen breder sig om ham, som han sidder der. Harry sidder i vandet i tyve minutter, og vasker sig så, og går op, for at tørre sig.

 

Da Harry har tørret sig, tager han sit, eller Louis’ tøj på. Han finder sin hårtørrer, og tørre sit hår. Han finder noget af det hårvoks, som Louis har glemt. Harry styler sit hår, noget han normalt ikke ville have gjort, men han ville gøre alt for at få Louis’ opmærksomhed. Da Harry er færdig, glider han ned af gelændret, som en på ti ville have gjort, og løber ind i stuen til sin mor. ”mor, jeg tager til en fest med nogle venner i aften, så du skal ikke vente oppe, jeg kommer nok først hjem i morgen tidelig.” siger Harry og kysser sin mor i hårbunden. ”det er bare okay. Har du fået det bedre?” siger Perrie. ”ja, tak, det går fint.” svarer Harry. ”godt min skat.” siger Perrie og kigger på sin søn. ”du mor, kan vi stadig drikke en kop te, og spise is?” spørge Harry, som var han en lille femårig igen. ”ja da, men så skal du selv-” Harry når ikke at høre mere, før han er ude ved elkedelen, for at koge vand.

 

Harry kommer ind i stuen med to kopper te i hænderne. Han smiler til sin mor, og sætter dem på bordet. Harry jogger ud i køkkenet igen, for at hente isen. Han kommer ind med to bøtter `Ben & Jerry´ og to skeer. Han sætter de to is bøtter på bordet, og så sætter sig ved siden af Perrie.

 

Harry putter sig lidt ind til Perrie, og tager sin bøtte med is, og en ske. Perrie og Harry sidder sådan i ca. tre kvarter, indtil de er færdige med isen, og der ikke er mere te, Harry rejser sig, og går ud med kopperne og kommer så ind efter is bøtterne. Da Harry kommer ind i stuen igen, kysser han Perrie i hovedbunden, og giver hende et halvt kram. ”jeg tror jeg tager over til far, så kommer jeg hjem når vi skal spise.” siger Harry. ”okay, hils ham fra mig, vil du skat?” spørge Perrie. ”selvfølgelig mor, det skal jeg nok.” siger Harry og går ud af døren.

 

Harry er på vej op af trapperne til Zayn’ lejelighed. Han tæller trinnene – 222, som altid. da Harry har ringet på, kan han høre en der tysser, og en latter – en feminin latter. Zayn kommer ud og åbner døren, kun i sine boxershorts. Harry ved godt hvad der sker, og han bemærker det ikke, men der løber en tåre ned af hans kind. ”Harry? Hvad er der galt?” spørger Zayn idet han ser Harry. ”der er hende, er det ikke? Hende du var utro med-” siger Harry med rystende stemme. ”SVAR MIG!” råber Harry. ”Harry, sød-” ”SVAR MIG! ER DET HENDE DU KNEPPEDE UDENOM MED? HVA’?” afbryder Harry. Zayn kigger Harry ind i øjnene, de græder begge to nu, Zayn på grund af at Harry græder, og Harry fordi han ikke kan kende sin far mere. Zayn nikker lige så stille. ”hør, Harry, jeg elsker jer jo stadig, også mor, men jeg er bare ikke forelsket i hende.” siger Zayn stille. ”jeg er forelsket i Taylor.” Harry nikker forstående. ”farvel far.” siger Harry, og vender sig rundt for at går. ”vent, Harry, jeg håber du forstår, at det ikke er på grund af dig og Louis. Det er ikke jeres skyld, det er min. Okay?” Harry nikker, ”jeg skulle hilse fra mor.” siger Harry og går ned af trapperne, han gider ikke en gang at tælle dem.

 

Harry beslutter at han vil ringe og snakke med Ed, han kunne ikke rigtig find hoved eller hale på noget lige nu. ”Ed?” spørge Harry nervøst, da Ed har taget telefonen. ”Harry? Hvad er der? Er der sket noget?” spørge Ed. Harry ved godt at Ed er godt til at høre Harry’ humør på hans stemme, men han vidste ikke at han var så god. ”jeg ved godt vi aftalte, at I ville samle mig op, men kan jeg ikke komme over nu? Jeg tager hjem og spiser, det er bare… jeg har virkelig brug for at snakke med dig nu.” forklare Harry. ”jo da, du må altid komme over Harry, det ved du da.” siger Ed forstående.

 

Harry begynder at gå ned mod Ed’ lejelighed. Ed bor ikke andet end et par blokke væk, så Harry er der på fem minutter. Harry banker stille på, for han ved at dørklokken er i stykker. Der går ca. et halvt minut, før døren bliver åbnet. ”åh Harry, hvad er der dog sket?” spørge Ed. Og med ét bryder Harry sammen. Han kan bare ikke holde masken mere. Ed giver Harry et kæmpe kram, og lukker han ind. De går ind i stuen og sætter sig på sofaen. ”når, lad mig så høre hvad der går dig sådan på.” siger Ed og lækker en arm om Harry. ”je-je-… jeg var hos f-f-far, og hu-hu-hun var der.” er hvad Harry formår at sige, gennem gråd. Ed strammer grebet om Harry og nikker forstående. Er det noget du vil snakke om, eller havde du bar brug for at få det sagt, og så græde det ud?” spørge Ed venligt. Harry kan godt lide Ed’ stemme, det har han altid godt kunne, den er så beroligende. ”jeg har det bedre nu, tak.” siger Harry, og vikler sig ud af Ed’ arme. ”Hey, er det ikke Louis’ bukser?-” spørge Ed, og Harry er lige ved at begynde, at græde igen, ”-og Louis’ bukser? Og hans Vans?” okay, nu græder han så igen. Ed strammer grebet om Harry endnu mere, hvis det over hovedet er muligt, uden at mase Harry. Ed bemærker at duften af Louis kommer fra Harry, tænkte han det ikke nok? Da Harry har græd ud, om Louis, til Ed, giver han Ed et kram, og siger ´mange tak`, og ´vi ses`. På vej ned af trapperne, får han et ´ses prinsesse` og det holdt ham smilende hele vejen hjem til Perrie, fordi, ja han er Ed’ prinsesse.

 

Da Harry og Perrie har spist, løber Harry ud for at åbne døren for Ed, som lige har ringet på. Harry tager sin jakke, sin mobil, sine nøgler, og sin pung. Han går ind og giver Perrie et kys på kinden, og går så med Ed ned til Liam’ bil. Ed er sådan en der kende alle, og alle kende Ed, så der var ikke noget sært i at Liam kørt dem, det var efterhånden meget normalt. Louis plejede at køre Harry, men de gjorde han af gode grunde ikke mere.

 

Klokken var lige omkring midnat, og både Harry og Ed var ret fulde, det resten såmænd også, bare ikke Liam, han skal jo køre hjem senere. Ed og Liam har snakket samme hele aftenen, og Harry følte sig faktisk lidt udenfor, men han var bare sammen med Luke og Jade, som var meget søde begge to. Harry havde ikke rigtig set Louis, så alt var helt fint. Harry høre Ed og Liam grine højt, og nogle der foreslår at vi skulle lege ´sandhed eller konsekvens`. Da alle er på plads i cirkelen, ser Harry Louis for første gang i lang tid. Harry har lidt sommerfugle i maven, for de sidder faktisk lige ved siden af hinanden, og han kan mærke Louis’ øjne på ham når han ikke kigger.

 

Godt et kvarter inde i legen er den endt i klamme spørgsmål, og en masse kysen. Harry begynder at få det ret varmt, da Louis’ bliver spurgt af Ed, og svarer ”konsekvens.” Ed tænker sig lidt om, før han udbryder. ”du skal kysse Harry, på munden, og du skal gøre det ordentligt.” Louis kigger forsigtigt på Harry, som bare sidder. Louis rykker sig ligt, og læner sig så frem af. Det starter meget uskyldigt, men ender ret vådt, og var det en tunge? Harry er helt oppe i skyerne resten af aftenen.

 

Den næste morgen vågner Harry med den værste hovedpine han nogensinde har haft, men det er ikke det værste, han vågner med hovedet på nogens bryst, og den nogen er Michael. Harry husker ikke rigtig hvad der skete efter han og Louis kyssede, men hvis han havde sovet med Michael, var der da sket noget, for ja han var da ikke grim, men han var bare ikke lige Harry. Harry bemærker at Michael er vågnet, og kigger op på ham. ”hvad skete der?” spørger Harry. ”det ved jeg ikke.” svarer Michael. ”har vi, du ved?” spørger Harry. ”det ved jeg ikke.” svarer Michael.

Harry løfter hovedet fra Michael’ bryst, han må finde Liam, men Liam er væk, og det samme er Louis. Harry finder Ed, men han ved heller ikke hvad der er sket. Ed går ud for at ringe til Liam, og ryge sig en smøg. ”når, fandt du ud af det?” det var Michael. ”nej, vi kan spørge Liam, han kommer lige om lidt, for at køre Ed og jeg hjem.” foreslår Harry. Michael nikker, ”hvad nu hvis, du ved…?” spørge han tøvende. ”det ved jeg ikke.” svare Harry.

 

Da Liam kommer, viser det sig, der ikke er sket noget, andet end lidt putten, så alt er fint. På vej hjem er bilen er helt stille, indtil de er fem minutter fra Ed’ lejelighed, siger Liam, ”du ved godt at Louis har grædt hele natten på grund af dig ikke?” han kigger på Harry i bagspejlet, ”han har grædt og grædt, og blev ved med at sige at han ville ønske han var blevet hos dig og Perrie, og han er overbevist om at du er sammen med Michael nu. Du er nød til ar at snakke med ham.”

 

Harry får helt ondt i mave ved tanken om Louis der græder. Louis har altid haft den effekt på ham. ”er det rigtigt?” kommer der svagt fra Harry. ”ja, han er helt knust. Jeg kan godt tage dig med over, så kan i få snakket lidt, hvis det er.” det vil Harry meget gerne, så han takker mange gange, og efter de har sat Ed af, kan det kun gå for langsomt.

 

Da de kommer til Louis’ lejelighed, får Harry sommerfugle i maven. Liam låser Harry ind, og går så igen. Harry lister ind. Han kan høre Louis’ gråd inde fra stuen, så han går der ind, han siger ikke noget, han sætter sig bare ved siden af Louis. Louis løfter hovedet fra hænderne og kigger på Harry. ”Harry? Hvad laver du her? Hvordan kom du ind?” Harry siger stadig ikke noget, han lægger bare en hånd på Louis’ kind, og kysser ham, det er blødt, og fint, og fuld af kærlighed. Harry bryder kysset og siger et ord, et navn, ”Liam.” og fra det øjeblik blev bamsens plads taget af Harry, nu var det Harry, og ikke bamsen der var: Louis’.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...