I'm Okay | Justin Bieber

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 30 nov. 2014
  • Opdateret: 15 okt. 2015
  • Status: Færdig
Sophia Williams, er ligesom alle de andre piger. Hun går op i sit udseende. I 7. klasse begyndte hun at blive mobbet. De kaldte hende tyk. Så hun begyndte at sulte sig selv. Sophia fik anoreksi og hun fik det svært. Hun begyndte til psykolog og folk troede at hun fik det bedre. Men Sophia fik det ikke bedre. Hun følte sig udenfor, grim og alt det som hun i virkeligheden ikke var. Hendes familie og veninden kunne se skønheden i hende, men det kunne Sophia ikke. Sophia tror ikke på kærlighed. Hun tror ikke på, at der er nogen i verden som vil kunne lide hende. Læs denne movella… (Justin er ikke kendt)

44Likes
34Kommentarer
23948Visninger
AA

18. Jeg tænker over det.

*Sophias synsvinkel*

Resten af dagene og ugerne havde lukket mig inde på værelset, uden mad og drikke. Det eneste jeg gjorde var, at gå på toilettet, se fjernsyn og sove, ellers sad eller lagde jeg bare og kiggede ud i luften.

Vi var nu kommet hjem til vores eget hus, og jeg sad nu inde på mit værelse, og lukkede mig inde igen.

Jeg havde ikke spist i flere uger og mine forældre var blevet bekymret for mig igen. Jeg havde tabt mig 2 kilo og lidt mere hvis jeg skal være præcis. Min mor havde tvunget mig til at gå til lægen og lægen sagde selvfølgelig - ”Du er syg, du må i behandling”.

Det blev værre og værre. Jeg tabte mig flere og flere kilo. Jeg var indlagt på det samme hospital som jeg havde været på før og nu blev jeg ”fodret” med noget mega klamt mad! Føj!

Riley, Lexi og Bella havde været her hver dag og besøgt mig. Første gang blev Bella helt bleg i ansigtet da hun så mig. Så jeg så forfærdeligt ud?

En dag da jeg bare lå og stirrede i luften hørte jeg nogen råbe ude på gangen. Jeg stod ud af sengen, lukkede døren op og kiggede ud på gangen. ”Sophia?” kom det fra Justin. Hvordan ved han at jeg er her?

Jeg skyndte mig hen til sengen og lagde mig igen. Jeg kunne hører at Justin kom nærmere og nærmer. Jeg lod som om jeg ikke havde sæt ham.

*Justins synsvinkel*

Jeg kiggede ind af dørene ved alle på hospitalet. Jeg ville finde Sophia.
Jeg løb hen mod den allersidste dør og kiggede ind. ”Sophia!” sagde jeg og løb hen til hende. Hun så… Sophia så svag, trist og rigtig rigtig tynd ud. ”Justin hvad laver du her? Hvordan vidste du jeg var her?” spurgte hun. ”Lexi fortalte mig det” sagde jeg og satte mig på sengekanten. Jeg tog Sophias hånd, man den var kold! ”Fryser du?” spurgte jeg. ”Nej, det er okay” sagde Sophie og smilede. ”Sophia, er du okay?” spurgte jeg. ”Nej Justin, jeg er ikke okay” sagde Sophia og en tårer trillede. ”Hey, hey, det er okay” sagde jeg og krammede Sophia. ”Justin, mit liv er ikke noget værd mere! Jeg kan ikke være lykkelig og tænke at jeg elsker mit liv. Jeg er bliver såret så mange gange at jeg ikke kan tænke positiv mere! Jeg orker ikke mere” græd Sophia og tørrede nogle tårer væk. ”Sophia, du er det hele værd! Sophia, hør på mig! Du er den smukkeste, sødeste, dejligste, sjoveste og stærkeste person jeg kender og jeg vil bare så gerne…” mere nåede jeg ikke at sige, da Sophia kyssede mig. ”Hvad var det for?” spurgte jeg og smilede. ”Jeg har haft en rigtig dårlig dag, så jeg havde brug for det” sagde Sophia og plantede sine læber på mine igen. Kysset udviklede sig hurtigt og jeg havde bare lyst til at rive hendes tøj af lige nu!

”Undskyld mig” lød det fra en sygeplejerske. ”Jeg ville bare lige aflevere din mad” sagde damen og gav Sophia en rullevogn med noget mad. Alt maden så… Så klamt ud at jeg fik helt ondt af Sophia.

Sygeplejerske blev for at sikre sig at Sophia spiste det hele, og da Sophia var færdig tog sygeplejersken rullevognen med igen. ”Smager det godt?” spurgte jeg og grinede. ”Nej ikke specielt, men man vender sig til det” sagde Sophia og grinede. ”Sophia, vil du være min kæreste?” spurgte jeg og tog hendes hånd i min. ”Justin, jeg ved det ikke. Jeg skal først ud af det her fucked up hospital og så skal jeg altså lige tænke over det” sagde Sophia og agede min kind. ”Okay. Jeg venter på dig” sagde jeg og grinede. 

 

Lidt kort kapitel, håber det er okay

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...