I'm Okay | Justin Bieber

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 30 nov. 2014
  • Opdateret: 15 okt. 2015
  • Status: Færdig
Sophia Williams, er ligesom alle de andre piger. Hun går op i sit udseende. I 7. klasse begyndte hun at blive mobbet. De kaldte hende tyk. Så hun begyndte at sulte sig selv. Sophia fik anoreksi og hun fik det svært. Hun begyndte til psykolog og folk troede at hun fik det bedre. Men Sophia fik det ikke bedre. Hun følte sig udenfor, grim og alt det som hun i virkeligheden ikke var. Hendes familie og veninden kunne se skønheden i hende, men det kunne Sophia ikke. Sophia tror ikke på kærlighed. Hun tror ikke på, at der er nogen i verden som vil kunne lide hende. Læs denne movella… (Justin er ikke kendt)

44Likes
34Kommentarer
23937Visninger
AA

24. "Hi I'm Donna"

*Sophias synsvinkel*

Jeg lå hele natten og spekulerede på hvem fanden Justins eks var... Jeg ville sådan gerne se hende. Jeg vidste allerede nu at hun måtte være pæn eller et eller andet. Hun måtte hvertfald være blond, da Justin har sagt at han for det meste er til blondiner. Jeg fald dog i søvn og vågnede, da Justin sagde mit navn. 

"Sophia? Jeg kommer lige om lidt" hørte jeg ham sige og mine øjne åbnede sig med et sæt. "Hvor skal du hen?" spurgte jeg. "Over til en ven" sagde Justin. "Øh, okay. Hvornår kommer du hjem?" spurgte jeg. "Det ved jeg ikke, men jeg skal nok skrive til dig" sagde Justin og gik sin vej. Jeg ville se hvem han skulle mødes med, så jeg skyndte mig at tage en løs bluse, nogle hvide jeans på og fulgte efter. Justin var ikke kørt endnu, så jeg havde tid til at køre mig klar. 

Da jeg var færdig gemte jeg mig og ventede til Justin var kørt ud af indkørslen. Så tog jeg min egen bil og fulgte efter. Jeg følte mig lidt som en spion :D 

Jeg kørte i lang tid og holdt hele tiden øje på Justins bil. Justin parkerede henne ved en restaurant og gik ind. Det samme gjorde jeg, dog i den anden side af parkeringspladsen. Jeg låste min bil, lagde nøglerne i min taske og gik hen til vinduet. Justin satte sig ved et bord, hvor der sad en blondine. Hvad sagde jeg! Justin gav pigen et kram og satte sig. 

Okay, hvad skulle jeg sige til Justin? At han havde glemt sin mobil? Nej, han havde jo sin mobil med for fanden! Jeg gik tilbage til min bil og kiggede i alle lommerne og under sædet, for at finde noget jeg kunne bruge som undskyldning. Yes! Jeg fandt Justins pung! Okay, wtf? Havde han ikke sin pung med? Jeg tog den og kiggede i den. Yes, alt var der! Jeg steg ud af bilen, låste den igen og gik så ind på restauranten. Jeg bevægede mig hen mod Justin og blondinen. 

"Hej skat" sagd jeg, og Justin vendte sig om. "Hvad laver du her?" spurgte Justin og så nervøs ud. "Du glemte din pung derhjemme" sagde jeg og rakte pungen til Justin. "Åh tak skat" sagde Justin tog imod pungen. Blondinen kiggede først på Justin og så på mig. "Justin, hvem er det?" spurgte blondinen og smilede til mig. "Det er Sophia" sagde Justin og tav. Okay er jeg bare Sophia? Ikke din kæreste som går rundt med dit barn i maven?! Hvad sker der? 

"Hej Sophia, jeg er Donna. Justins kæreste" sagde Donna og smilede. Justin kiggede hurtigt på Donna og sendte hende et stift blik. Hvad sagde hun lige? Okay er det bare mig, eller sagde Donna lige kæreste?! 

"Undskyld, men sagde du kæreste?" spurgte jeg sødt og smilede  falsk til Donna. "Ja, Justin er min kæreste" sagde Donna og smilede til Justin. "Ehm, okay, der er vist lige noget jeg ikke helt har fået med her! Så vidt jeg ved så er jeg Justins kæreste!" sagde jeg bestemt og kiggede på Donna, som kiggede overrasket på mig. "Øh, Justin hvad snakker hun om?" spurgte Donna og kiggede vredt på Justin. "Ja, Justin hvad sker der?" spurgte jeg vredt. "Øhm" sagde Justin og kiggede skiftevis på Donna og jeg. "Justin kan jeg lige snakke med dig?" sagde jeg og kiggede vredt på Justin. "Jah" sukkede Justin og rejste sig. "Undskyld os lige" sagde jeg og smilede til Donna. Jeg hæv Justin med mig udenfor og videre ud i min bil. Jeg låste min bil op og sagde så vredt, "Sæt dig ind!". Justin gjorde som jeg sagde og jeg satte mig også ind. Derefter låste jeg bilen og kiggede vredt på Justin. 

"Hvad sker der her?" spurgte jeg stille. "Skat, jeg kan forklare" begyndte Justin. "Godt, så forklar mig lige hvorfor blondinen sidder og siger at i to er sammen!" sagde jeg og lagde armene over kors. "Ja, øhm Donna ringede til mig her for nogle uger siden og vi begyndte at mødes. Vi sad sammen med nogle af mine venner og fik noget at drikke, og lige pludselig kyssede hun mig. Jeg prøvede skubbe hende væk, men hun havde et virkelig godt greb om mig, så jeg kunne ikke. Jeg var fuld, så jeg lod mig rive med. Og efter det så vi lidt mere til hinanden, og efter den dag troede hun at vi var kærester og jeg mødtes faktisk med hende i dag, fordi jeg ville snakke med hende om det, da du jo er min kæreste" sagde Justin og sukkede tungt. "Jeg er glad for du sagde sandheden, men jeg er sur over, at du har været sammen med Donna og at du slet ikke har fortalt mig om hende, eller fortalte hende om mig!" sagde jeg og mærkede tårerende presse på. "Skat, du må undskylde" sagde Justin og lænede sig over mod mig. "Stop!" sagde jeg og kiggede på Justin. "Sophia" sagde Justin og lagde en hånd på min kind. "Nej gå ud!" sagde jeg og låste bilen op. "Sophia, hør lige", "Nej gå ud af min bil" sagde jeg og pegede mod bildøren. Justin sukkede, men steg ud af bilen. Uden at kigge på Justin satte jeg nøglerne i og kørte hjem. 

Da jeg kom hjem smed jeg mine ting på gulvet og begyndte at græde. Jeg endte oppe i soveværelset. Jeg sad helt alene på sengen og stirrede ud i luften. Jeg kiggede ned på min mave og lagde begge hænder på den. "Vi skal nok klare den. Mor skal nok passe på dig" sagde jeg og tørrede en tårer væk. Pludselig hørte jeg døren nedenunder smække og råben. "Sophia?" hørte jeg Justin råbe. Jeg skyndte mig at lægge mig under dynen og lod som om jeg sov. Jeg hørte fodtrin komme nærmere og døren gik op. "Sophia?" sagde Justin stille og satte sig på sengekanten. Han agede mig på kinden. Uden at tænke mig om sagde jeg, "Stop" og åbnede øjnene. Justin kiggede på mig og jeg rejste mig op. Vi kiggede på hinanden og lige i dét, udvikler hele situationen sig til et kæmpe snav. 

 

Fortsættelse følger i morgen! <3

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...