I'm Okay | Justin Bieber

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 30 nov. 2014
  • Opdateret: 15 okt. 2015
  • Status: Færdig
Sophia Williams, er ligesom alle de andre piger. Hun går op i sit udseende. I 7. klasse begyndte hun at blive mobbet. De kaldte hende tyk. Så hun begyndte at sulte sig selv. Sophia fik anoreksi og hun fik det svært. Hun begyndte til psykolog og folk troede at hun fik det bedre. Men Sophia fik det ikke bedre. Hun følte sig udenfor, grim og alt det som hun i virkeligheden ikke var. Hendes familie og veninden kunne se skønheden i hende, men det kunne Sophia ikke. Sophia tror ikke på kærlighed. Hun tror ikke på, at der er nogen i verden som vil kunne lide hende. Læs denne movella… (Justin er ikke kendt)

44Likes
34Kommentarer
23989Visninger
AA

2. Første skoledag

*Sophias synsvinkel*

Det hele er noget lort! Jeg hader mit liv! ”Arhhg!!” råber jeg. Jeg kunne ikke holde det ud mere. Jeg ville ikke i skole i dag. Men det bedste ved det var at der ikke var nogen som holdt øje med mig. Så kunne jeg springe frokost over. Yes! Mine forældre tvinger mig til at spise. Bare tanken ved mad giver mig kvalme, så næsten hver gang jeg har spist noget, kaster jeg det bare op igen. Min familie siger at jeg er syg, men det passer jo ikke. Jeg har jo ikke feber eller noget…
Jeg kiggede mig i spejlet. Ad hvem var den tykke pige i spejlet? Jeg kiggede på mig selv og det eneste jeg kunne se var fedt over hele min krop. Jeg var lige kommet hjem fra hospitalet for en uge siden, og i dag havde mine forældre sagt, at jeg var klar til at komme i skole igen. Øv. Det var godt at jeg havde Emma, så kunne jeg i det mindste overskue dagen.

”Sophiaa! Kom, jeg kører dig i skole” råbte min mor. ”Jeg kommer!” råbte jeg, tog min taske og gik nedenunder. Jeg tog mine converse på og min jakke. Det var midt i August og jeg var gået glib af første skoledag, men det gjorde ikke noget. Men det værste var at jeg skulle finde min nye klasse og jeg skulle lære nogle nye mennesker at kende, for jeg vidste at der ville starte nogle nye i min klasse, sååå.

Min mor satte mig af ved skolen, og jeg sagde farvel og gik ind. Det var helt mærkeligt at være her når jeg ikke har været her i lang tid. Jeg gik ind af den store dør, og gik hen imod kontoret. Jeg åbnede døren til kontoret og rektoren sad d inde. Vores rektor ville gerne kaldes hendes navn og ikke Rektor. Så vi kaldte hende Elisabeth. ”Undskyld mig” sagde jeg, ”Jeg skal finde min klasse”. Elisabeth kiggede op og smilede til mig. ”Sophia! Dejligt at se dig igen. Har du det godt?” spurgte hun. Jeg nikkede, men det var løgn. Jeg havde det forfærdeligt. Hun fandt nogle papir frem og gav dem til mig. Hun viste mig hvad var hvad, og jeg gik ud på gangen igen. Da kom ud mødte jeg en gruppe drenge. Selvom jeg havde været længe væk kunne jeg godt huske dem. Justin, Ryan, Chaz og Cody. Det hele startede med dem.
Men what ever…

Jeg fandt min klasse og alle eleverne i klassen kiggede på mig. Jeg kunne se dem hviske og jeg følte et sug i maven. ”Sophia!” hørte jeg en sige. Jeg kiggede og så Emma. Yes man! Jeg var kommet i klasse med Emma. Jeg gik ned og krammede hende, og hun følte mærkeligt på mig. ”Har d det bedre?” spurgte hun ”Ja nu har jeg” sagde jeg og det passede. Emma fik min verden til at skinne lidt mere. Alle havde en plads og der var kun en plads tilbage. Det var selvfølgelig min plads så jeg satte mig helt nede bagved. Læreren kom ind og hun begyndte at snakke og snakke. Det var nu spisefrikvarter eller noget i den stil, og Emma og jeg gik ned mod kantinen. Selvom jeg ikke skulle have noget gik jeg med alligevel.

”Skal du ikke have noget?” spurgte Emma. ”Nej jeg er ikke sulten” sagde jeg og Emma kiggede mærkeligt på mig. ”Sophia du er altså nødt til at spise noget” sagde hun og smilede. Jeg kiggede lidt på maden og kunne mærke kvalmen stige i mig. ”Du kan i det mindste prøve, ikke?” sagde Emma. Jeg nikkede. Jeg tog en bakke og tog et æble og en sandwich. Vi satte os ved et bord og Emma begyndte at spise. Jeg kiggede på min mad og igen kunne jeg mærke kvalmen. Min hånd rystede helt da jeg prøvede at tage et bid af æblet. Jeg tog et bid af æblet og slugte det. Jeg holdt mig for munden for ikke at kaste op, men jeg kunne ikke holde det ud. ”Jeg kommer lige om lidt” sagde jeg og løb ud på toilettet. Jeg låste mig inde og stak to fingre i halsen. ”Wrahhd!” sagde det. Jeg kastede op, og jeg havde det meget bedre nu. Jeg drak en smule vand for at få bræk smagen væk.

Jeg løb ind i kantinen igen og satte mig ved bordet igen. ”Hvad skulle du?” spurgte Emma så. ”På toilet” sagde jeg. ”Sophia du..” begyndte hun, men jeg afbrød hende. ”Nej, du bestemmer ikke, hvad jeg skal gøre Emma. Jeg prøver så godt jeg kan, okay” sagde jeg. Hun kiggede på mig og smilede. ”Jeg ved det godt, og jeg ved det er svært, men vil du ikke nok prøve at spise noget?” sagde hun. ”Jeg ved det ikke?” sagde jeg smilede. Jeg var næsten ved at give op.

Resten af dagen gik okay, men jeg kunne stadig ikke helt få styr på tingene. Klokken ringede og vi havde fri. Jeg pakkede mine ting sammen, tog min jakke og gik ud på gangen. Jeg tog min mobil frem og skrev til min mor at hun godt måtte hente mig nu. Ja min mor arbejder der hjemme, så hun ville komme og hente mig. Jeg stod ude foran skolen og ventede. ”Hey, du der” hørte jeg nogen sige. Jeg vendte mig om og så drengene igen. Jeg begyndte at gå lidt op af vejen. Jeg kunne se at de fulgte efter mig. Jeg standsede og kunne ikke se dem mere. Jeg blev lidt mere rolig og satte mig på en bænk.
”Hej smukke!” kom det bag fra. Jeg vendte mig om. Justin, fuck! Han har været efter mig næsten hele mit liv. Det var hans skyld alt sammen. Det var ham som var skyld i at jeg så sådan ud.

”Lad mig være” sagde jeg stille. ”Hvorfor? Du skal ikke være bange” sagde de og grinte. Ja som om, det er heller ikke fordi at de har mobbet mig næsten hele mit liv. Jeg har aldrig fortalt mine forældre om at Justin og hans gruppe, var grunden til alt det her lort. Jeg stod nu og håbede at min mor snart ville komme og i dét jeg tænkte på hende, kom hun. Jeg vendte mig om til bilen og hoppede ind. ”Hvem var det?” spurgte min mor da jeg havde sat mig ind i bilen. ”Bare nogle drenge fra skolen” sagde jeg. ”Uhh” sagde hun og grinede. ”Moar! Stop” sagde jeg og vi grinede.

Det var godt at jeg overlevede denne dag… 

♥     ♥     ♥     ♥     ♥     ♥     ♥

Hej håber i kunne lide kapitlet

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...