The unknown life ~~ one direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 10 jan. 2015
  • Opdateret: 11 jan. 2015
  • Status: Igang
Hvad vil du gøre vil du fandt ud af at du var adopteret, og din rigtige famillie var selveste the Styles? Det ved Cher på 17 alt om. på en hel almindelig dag møder Cher to piger der lige pluselig begynder at stirer på hende hvorfor mon de gør det? og hvordan tager Cher det når hun får det advide?

14Likes
5Kommentarer
929Visninger
AA

3. bcvbsbcnhbvifdbdvbuf

kapitel 3

Så sidder jeg her, i flyet på vej til London, på vej hen til min rigtige familie.
jeg sider og hører noget one direction musik, jeg skal ligesom vende mig til det, det bliver svært, men det skal nok gå... håber jeg.

"flyet lander om 10 minutter" siger en af de der fly damer, jeg kan mærke min hjerte banke.
Flyet var landet så jeg tog mine ting og gik (meget langsomt) ud af flyet.
Okay, ja, så, øm, nårr ja jeg skulle jo ringe.

H= Harry C= Cher

"biib biib"

H= ja, hallo?
C= Hej Harry, det er mig, øm, hvor er du?
H= Oh, hej Cher, du skal bare følge skrigene piger så finder du det rum jeg sidder i, okay?
C= Ja, okay, vi ses 
H= Ses!

jeg havde fåret mine ting nu og skulle til at følge alle skrigene.
jeg kunne høre og se en hel masse menesker stå ved en dør, hvordan skulle jeg komme ind.
jeg gik bare direkte hen mod døren, uden at kigge på alle de der menesker inklusiv vagterne.
"Undskyld frue, du kan ikke komme ind" sagde en af vagterne "jeg har en aftale med Harry" sagde jeg som svar.
"Det er du ikke den eneste som har sagt, smut så med dig" oh gud, hvad skal jeg gøre nu.
"Men..men, skal jeg ringe til ham for dig?" spurgte jeg ham om, "jaja, det gør du bare" sagde han lidt sarkastisk.
"Fint..... Harry, manden ved døren vil ikke lukke mig ind, kommer du lige ud og henter mig?" spurgte jeg Harry og lavede mærkelige ansigter til manden, "jo jeg kommer nu, hvor mange menesker er der der ude?" "der er okay mange" sagde jeg "okay jeg kommer nu"

"Så, nu kommer han" sagde jeg til vagten "ja, lad os nu se" jdsvfwbasuifdvdjabsiwoifvws hvor er han irriterende, jeg kunne hdfbeviwvsviesbduyde.
Jeg så døren åbnede, og det var i det sekund mit hjerte stoppede.
"Cher, cher che.. der er du" sagde han og hev mig ind i det der rum.

Da vi kom ind i rummet stod vi bare og stirrede på hinanden, han begynde lige så stille at få tåre i øjnene. Jeg kunne ikke klare at se ham græde, så jeg skynde mig at trække ham ind i et kram, og han krammede selvfølgelig med, hvis man kan sige det..
Jeg prøvede virkelig at holde mine tåre inde, men det var svært.
"Jeg..jeg.. det er dejligt at se dig igen, jeg her sådan savet dig" sagde han, jeg kan ik' nu kommer de, mine tåre. 
"Søde.. du.. må.. ikke.. græde.. ha, og det skulle komme fra mig" fik han sagt imellem alle hulkene, et grin udslap vores læber.

Jeg træk mig fra krammet og vi gik hen i sofaen, "nårr... hvordan hvad turen så?" spurgte han lidt akavet, "den var hel fin, men er lidt træt fordi jeg var tidligt oppe" "ja, okay, lad os så komme hjem, så du kan få hilst på resten af familien" da han sagde ordet familie blev jeg hel glad, men så alligevel nervøs.

hey peps!

jeg ved godt det er et pisse kort kapitel men ja...næste kapitel kommer til at hedde mødet, mere siger jeg ikke! <3 husk at like og alt det der!

love you!!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...