Helt perfekt

En aften til en fest møder Karma en mystisk mand. Alt i hendes liv bliver pludselig vendt 180 grader. Det galante mand Frans vil have Karma som sin nye mage, men er han overhovedet den flinke rare mand, når man rigtigt kommer til at kende ham. Eller er han bare en dreng med for tung en byrde på sine skuldre? Kan Karma elske en mand, som når tiderne bliver svære prøver at glemme alt, og udelukker sig selv fra den magiske omverden? Hvem skal trække denne verden ud af hungersnød og elendighed, når Frans ikke kan. Skal Karma? Det originale billede kan ses her https://pixabay.com/en/wallpaper-background-night-blue-830417/

9Likes
14Kommentarer
1818Visninger
AA

4. kapitel tre En horde af...

Kapitel tre En horde af...

Snes datter reder mit hår, mens jeg sidder og tænker over tingene. Frans er sådan en rar mand, og han er også rig ser det ud til. Alligevel ved jeg ikke, om jeg vil være hans mage, som han kalder det. Jeg kender jo knap nok Frans. Jeg mødte ham bare en aften, og så tog han mig med her til, og han forvandlede mig til en vampyr. Hvad hvis jeg ikke havde ønsket dette, ville jeg så forbande ham for det han har gjort mod mig. Mine tanker bliver afbrudt af lyden af sten mod ruder. Jeg går over til vinduet, og foran slottets porte står en horde af mennesker. Det ser ud som om de demonstrer for et eller andet.

" snes datter hvad laver de folk dernede foran portene?" Jeg prøver at åbne vinduerne, men det kan jeg ikke uden at de vil gå i stykker.

" dem? Dem skal de slet ikke tænke på frøken. De er bare bønder." Hun lægger børsten på bordet og går over til min garderobe. Jeg bliver stående ved vinduet, indtil snes datter kommer tilbage med en natkjole.

" her er deres natkjole frøken, hvis de ønsker at tage væk fra denne verdener stykke tid. Har jeg lov til at gå nu?" Hun ser træt ud, men der er lige en ting mere jeg skal have hende til.

" du kan gå om lidt snes datter, men først skal du lige hjælpe mig ud af denne kjole. Den skal jo nødigt gå i stykker." Jeg smiler til hende, men hendes ansigt bliver blegt.

"undskyld undskyld frøken, det havde jeg glemt." hun sænker hovedet og går hurtigt igang med at få mig ud af kjolen. Da hun bliver færdig nejer hun og går stille ud af mit værelse, og jeg hører en nøgle dreje sig i låsen. Låser hun mig inde? Hvorfor? Døren er ikke stærk nok til at holde mig inde, jeg vil meget nemt kunne knuse døren. Som jeg står der og spekulere, kun i undertøj, lyder et bip, og en beton dør skyder til side. Jeg vender mig mod lyden og tager hurtigt natkjolen op foran mig. I åbningen står Frans med et drillende smil på læben.

"godaften søde, skal du i seng? Du ved godt at du ikke har brug for søvn. Eller viste du ikke det?"

"godaften Frans, jeg tænkte på at lægge mig ind under dynen og spekulere tingene igennnem." Jeg rødmer og holder natkjolen helt tæt ind til mig. Frans rykker nærmere på mig, men jeg bliver stående.

"men kæreste, du skal da ikke være flov. Jeg er kun kommet for at stille dig nogle få spørgsmål." Jeg holder stadig natkjolen helt tæt til kroppe, mens jeg går baglæns over mod sengen.

"hvilke spørgsmål?" jeg prøver på ikke at se bange ud, men det er jeg. Jeg føler mig sårbar som jeg står der kun i undertøj.

"jo du har jo stillet mig spørgsmål, og nu vil jeg mene at det er min tur." Han går over til mig, og vi sætter os på sengen." mit første spørgsmål er. Hvad er dit navn?" Jeg kigger forbløffet op på ham, er det bare hans spørgsmål. Det var jo ikke noget at være nervøs for, men jeg svarer alligevel tøvende.

"mit navn er Karma. Karma Memadra." Hvorfor havde han ikke spurgt mig om det før? Hen forvandlede mig til en vampyr, og tog mig med til sit slot i Frankrig. Før han spurgte mig om mit navn.

"nå kære, så dit navn er karma. Det er et smukt navn." han skubber mig ned at ligge mens han taler." videre til næste spørgsmål. Hvor stor er din familie?" Han lægger sig ved siden af mig og stirrer op i loftet, mens han venter på et svar.

"den er ikke særlig stor. Jeg har en far en mor, og to søstre, og jeg ved ikke så meget om resten af min famile. Vi ser ikke så meget til dem." Frans kigger på mig og rykker tættere på. Jeg er sikker på, at hvis jeg havde været et menneske nu, så havde mit hjerte banket så højt, at det kunne høres to kilometer væk. Jeg stirrer igen ind i de funklende lysegrønne øjne, og for en stund ligger vi bare der og kigger på hinanden. Indtil han rykker tættere på og visker i mit øre.

"du er en helt speciel pige karma. Karma Memadra." jeg nyder duften af ham og rykker tætter på.

" uhmy " mumler jeg og begraver mit ansigt i hans trøje. Jeg putter mig helt ind til ham som en pige, der krammer sin sovebamse. Han slår armene omkring mig, og jeg falder stille og roligt ind i paradis. Tror jeg.

***

En mærkelig tromme lyder, den kommer alle steder fra, og bliver bare højere og højere. Råb og skrig blander sig med tromme lyden, og et uhyggeligt ansigt kommer imod mig. Ansigtet har ingen krop, men det bliver stører og stører, og tilsidst sluger den mig med sin stor mund. Jeg falder ned og ned i en uendelighed, indtil jeg lander på den hårde jord. Jeg rejser mig op, men rundt omkring mig står en horde mærkelige væsner. De hvæser og skubber til mig, indtil jeg falder om i støvet. Som jeg ligger der på jorden afkræftet og hjælpeløs. Kommer en mand gående imod mig, han sætter sig på knæ foran mig og siger nogle mærkelige ord jeg ikke forstår. Han rækker mig sin hånd og hover mig op fra jorden. Han tager sin hånd og tegner noget på min pande, så går han, og alle de andre følger efter ham. I et stykke tid stavre jeg rund i blinde, indtil jeg mærker kolde sten under mine fødder. Så åbner jeg øjnene og alt står klart for mig.

***

"Er du okay. Du var helt urolig mens du sov." Frans kigger på mig med ægte omsorg og nervøsitet i øjnene. Jeg smiler og kigger op på ham.

"ja jeg er okay. Men hvad er klokken. Har jeg sovet længe?" Jeg lukker øjnene igen og prøver at huske hvad jeg drømte.

"nej nej, du sov kun i 7 minutter kære." Jeg kigger op, men han rejser sig uden at kigge på mig igen. " jeg vil sende din kammerpige ind til dig når det er tid til morgenmaden. Hvis du vil mig nået er jeg lige ved siden af." Han laver et lille buk og går.

Tilbage sidder jeg en anelse forvirrer. Jeg har stadig kun undertøj på, og jeg vil ikke sove mere, så jeg går over til min garderobe og lægger min højre hånd på scanneren. Det kilder, og jeg begynder at grine. Beton døren trækkes ind, og jeg kigger ind i et fantastisk rum. Der hænger utallige bøjlestativer fyldt med forskelligt tøj også fra forskellige årtier. Jeg snuser til luften, her lugter også af tøj. Jeg bevæger mig ind i rummet, og døren lukker sig bag mig. Der bliver mørkt, men mine øjne har ikke brug for lys for at se. Jeg går ned gennem rummet, i starten er der kun store ballkjoler, som den jeg havde havde på til middagen i aftes. Men efterhånden som jeg kommer længere ind skifter tøjet langsomt. Efter ballkjolerne kommer en masse andre kjoler, og så en masse små korte kjoler. Jeg finder først det søger, da jeg når enden af rummet. Der er ikke så mange, men jeg finder tilsidst et par jokingbukser, som er præcis som jeg gerne vil have dem. Derefter går jeg på jagt efter en T-shirt. Jeg finder ikke nogen, men jeg finder istedet - efter lang tids søgen - en langærmet bluse, som jeg tager på. Jeg vender mig om, og skal til at gå tilbage af mod udgangen, men opdager så at der faktisk er ret langt. Jeg smiler, ifølge de vampyr fortællinger jeg har hørt, kan vampyrer løbe ekstremt hurtigt. Jeg stiller mig klar til at løbe, og tæller til tre. En... To... Tre... Jeg løbe, men det går bare ikke så hurtigt som jeg havde ventet. Jeg stopper op, jeg er ikke forpustet, men jeg er skuffet. Jeg kan ikke løbe hurtigere end før. Jeg beslutter mig dog for alligevel at løbe over til døren. Langt om længe kommer jeg til hen til døren, og den åbner sig. Jeg går over til vinduet, hvor jeg stadig kan se horden neden for slottet. Det ser ud som om, de står og lytter til nogen, men jeg kan ikke være sikker. Jeg tør ikke åbne vinduet for at lytte, men som jeg står der og betragter dem, bliver de mindre hidsige. Efter ti minutter tid hvor de har diskuteret indbyrdes, går de. Jeg bevæger mig væk fra vinduet. Hvad skal jeg nu lave? Jeg beslutter mig for at gå på opdagelse i værelset. Det tager ikke lang tid, og alt jeg finder er en bogreol med gamle bøger, sminke og børster på sminkebordet, og en computer gemt godt væk under sengen. Jeg ved igen ikke helt hvad jeg skal give mig til, men efter en times kedsomhed går jeg over til bogreolen og trækker en bog ud. Lamia og andre væsner. Står der skrevet med snirklede bogstaver på forsiden af den. Jeg slår op på kapitlet med navnet lamia.

Der findes mange sagn om vampyrer, men vi foretrækker at blive kaldt for lamia. Det lyder mere civiliseret, og ordet vampyr er også forbundet med mange modbydelige og grusomme ting. Selvfølgelig er vi på visse måder grusomme, men det er den bedste måde at få mad på. Jeg har gennem tidernes år erfaret mig meget både om min egen race, men også om andre racer. Ikke alle myter og sagn er sande, langt fra faktisk. Men her er lidt om min races historie. Den sande historie. Og historien begynder i det herrens år 1525 mit fødselsår. Jeg blev født som lamia, under halvmånens og stormens tegn. Det betyder stor ære for en lamia. Min moder og fader, som begge var født som lamia, blev ovenud lykkelige. Deres glæde begrundede ikke kun i min fødsel, men også i at deres slægt fremover var sikret. Mange andre gamle slægter er døde, fordi det er så svært at få et fuldblodsfødt lamia barn. Der har varulvene det nemmere, det sker langt oftere for dem at de får flere børn af gangen. Det skyldes nok deres ulveblod, at de kan avle kuld.

Jeg går over og lægger mig på sengen, så varulv eksisterer også. Det kommer ikke bagpå mig. Men hvordan kan andre lamia slægter være døde? Lever vampyrer ikke evigt? jeg skynder mig at læse videre.

Måske har de mange børn også gjort varulvene mindre betydningsfulde med tiden. Ligesom bønderne i skak. Der er mange af dem, men de er vær at ofre. Sådan er det ikke med slægten lamia. En lamia er kongen. Ikke kun i skak, men også i nutidens verden. Lamia hersker, og varulvene er bønder der tjener. Nu skal jeg fortælle jeg jer hvorfor det ser sådan ud.

En banken lyder på min dør, jeg lukker bogen sammen og smider den ind under sengen.

"kom bare ind," råber jeg og hører en nøgle dreje i låsen. Snes datter næsten stormer ind i værelset. "jamen hvad laver du dog her pige? Mit om natten? Du burde sove." Siger jeg bebrejdende til hende.

"Undskyld frøken, undskyld, men vi har så meget vi skal forbedrede, og jeg behøves ikke søvn min frue." Hun nejer og styrter over til mig. "jeg er så glad på dine vegne min frue." Hun nejer igen og opdager så mit tøj. Hun stirrer med vidt åbne øjne men siger dog ingenting.

"Hov hov. Kaldte du mig lige frue, jeg er altså ikke gift endnu." Jeg rejser mig op. Jeg troede ellers at hun kaldte mig frøken, fordi hun ikke vidste, at jeg skal giftes med Frans.

"Undskyld frue jeg mener frøken, men jeg har lige fået at vide at de skal giftes. Jeg fik besked på med det samme at fortælle dem hvornår ceremonien skal finde sted." Jeg går hurtigt over til hende og griber hende.

"Jamen så fortæl mig det dog pige." Jeg rusker hende af bare ophidselse, jeg skal giftes. Bliver det mon snart?

"ja fr...frøken. Vi har travlt. De skal giftes imorgen." Jeg stirrer lamslået på hende og fremstammer.

"I..i...i morgen. Jamen hvorfor dog allerede i morgen?" Jeg sætter mig på sengen, tankerne flyver rundt i mit hoved. Jeg skal giftes i morgen. Det er ikke til at fatte.

"De skal giftes i morgen frøken, fordi traditionen siger at en lamia skal giftes to dage efter en halvmåne, og deres kommende mand vil ikke vendte." Hun smiler stort da hun siger ordene kommende mand, og det gør jeg også.

"Jamen så har vi jo travlt min lille snehvide." Hun smiler til mig over det navn jeg har givet hende, og sammen går vi over til sminkebordet for at udtænke den perfekte frisure. Den absolut perfekte frisure til mit bryllup. Jeg skal giftes. Giftes i morgen. Giftes med en rar mand, en Greve. Men en greve jeg knap nok kender. Jeg får lyst til at græde både af glæde men også af fortvivlelse.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...