Helt perfekt

En aften til en fest møder Karma en mystisk mand. Alt i hendes liv bliver pludselig vendt 180 grader. Det galante mand Frans vil have Karma som sin nye mage, men er han overhovedet den flinke rare mand, når man rigtigt kommer til at kende ham. Eller er han bare en dreng med for tung en byrde på sine skuldre? Kan Karma elske en mand, som når tiderne bliver svære prøver at glemme alt, og udelukker sig selv fra den magiske omverden? Hvem skal trække denne verden ud af hungersnød og elendighed, når Frans ikke kan. Skal Karma? Det originale billede kan ses her https://pixabay.com/en/wallpaper-background-night-blue-830417/

9Likes
14Kommentarer
1810Visninger
AA

2. Kapitel et Et nyt liv

Kapitel et Et nyt liv

Mit hoved gør ondt, og jeg er sulten. Jeg er bare så sulten! Mine øjner åbner sig langsomt, og jeg sætter mig hurtigt op i sengen. Jeg kigger mig omkring. Det er ikke mit værelse, jeg genkender ingen af tingene her inde. Rummet er stilrent, der er en del ting af glas, og koldt beton. Og der er ikke andre farver end hvid, sort, grå, og gennemsigtig. Jeg rejser mig langsomt op. Det er som om mine sanser ikke virker, mit syn er sløret, jeg har ikke nogen smag i munden, jeg er svimmel, jeg hører en konstant summen i mine øre. Hvad er der galt med mig? Blev jeg virkelig så fuld igår? Det eneste jeg kan huske er et par grønne øjne, og nogle hvide smukke tænder.

" godmorgen søde er du vågen? "

Kalder en stemme bag en tonet glasdør. Stemmen tilhører ham, jeg ved det. Jeg tager ikke fejl af hans stemme. Jeg ser de grønne øjne foran mig og svarer.

" ja jeg er vågen, men jeg er så sulten har du ikke noget mad i huset? "

Jeg kan svagt høre at han griner, og går igen. Jeg går over mod døren og forsøger at åbne den, men den er låst, og jeg er så kraftesløs at jeg bare sætter mig i sengen igen. Hvorfor har han låst mig inde, og hvorfor er jeg overhovedet lige hos ham? Mit hoved flyver rundt med tusinde spørgsmål. Jeg kender ham jo knap nok. Jeg ved ikke engang hvad han heder. Jeg falder slapt sammen, det giver et dunk i mit hoved da det rammer puden.

" må jeg komme ind søde, jeg har mad med "

Han banker blidt på døren. Jeg ser igen de grønne øjne og de hvide tænder skinne foran mig.

" ja kom bare ind "

Jeg lukker øjnene, og før at jeg ved af det sidder han på sengekanten. Han læner sig frem mod mig, og kigger intenst på mig, mens han sender mig et drillende smil. Han kravler op i sengen og lægger sig ved siden af mig, han snuser til mit hår og nulre det.

" jeg har mad med til dig søde "

Han lyder næsten som en spindene kat, bortset fra at lyden mangler. Mine sanser synes at svinde endnu mere, og min hals bliver tør, men jeg før dog fremstammet.

" mad, årh vil du ikke nok give mig det!"

Han griner, men jeg får alligevel stukket et krus i hånden.

" drik, det vil hjælpe "

Jeg gør som han siger, og da jeg har drukket det begynder mine sanser langsomt at vende tilbage. Jeg føler mig fuld af energi nu, mine sanser virker til at være meget bedre end igår. Jeg har bare løst til at have sjov, feste, drikke, og danse, danse til min død. Indtil jeg kigger ned på det krus jeg holder i hånden. Det er et papkrus, men resterne af det jeg har drukket ligger på bunden, og rundt om kanten. Det er rødt, rødt som blod. BLOD! Jeg kaster forskrækket kruset over i den anden ende af rummet. Det flyver så stærkt gennem rummet, at jeg ikke ville tro muligt, men mit øje opfanger vær en lille detalje.

" hvem er du, hvad er du, hvor er jeg, og hvorfor er jeg her!!"

Råber jeg snerrerne af ham, og før jeg ved af det har jeg kastet mig over ham. Jeg sætter mig oven på hans mave, og mine hænder planter sig solidt på hans kraveben. Jeg føler mig så stærk at jeg kunne flække vær eneste knogle i hans krop.

" rolig ny søde, jeg skal nok besvare dine spørgsmål, men først må du altså falde lidt ned søde "

Han ruller om så nemt som ingenting, sådan at det nu er mig der er nederst. Jeg snerrer af ham

"skal jeg falde ned nu?"

" slap af søde, jeg skal nok besvare dine spørgsmål "

Han smiler sødt til mig og rejser sig op for at gå over i den anden ende af rummet.

" så besvar mine spørgsmål "

Jeg snerrer men bliver dog siddende stille i sengen.

" okay søde. Hvem jeg er. Jeg er Greve Frans de Lomuvi. "

Jeg kigger mistroisk på ham, så han var Greve, men hvorfor skulle jeg tro ham.

" spørgsmål to springer jeg over søde, og så kommer vi til hvor du er. Du er i mit hjem, i Frankrig søde "

" i Frankrig !! "

Jeg stirrer forvirret på ham, men han forsætter bare.

" og tilsidst hvorfor du er her søde. Du er her fordi du er min nye mage, min nye kone søde"

" hvad snakker du om, vi er ikke sammen, så fuld blev jeg altså ikke igår, og vi er ikke i Frankrig, det kan ikke passe!"

Jeg råber vredt af ham, og det er lige ved at jeg springer på ham, men så begynder han at forklare.

" nej nej søde, du blev ikke fuld igår, men jeg faldt for dig. Jeg tror du er den rette for mig. Du er en stærk kvinde, men ikke så stærk som mig, derfor er du perfekt. Søde."

Jeg kigger måbende på ham i et stykke tid, og mit blik falder på hans grønne øjne, de er bare endnu smukkerer end igår.

" så jeg hænger på dig resten af mit liv eller hvad? "

Spørger jeg ham forvirret. Han bryder næsten sammen af grin inden han svarer.

" nej nej søde du hænger ikke på mig resten af dit liv. Du hænger på mig resten af din død!!"

Mine øjner bliver store, og jeg flyver hurtigt gennem rummet, direkte mod hans strube. Han bevæger sig dog hurtigere end mig, og kommer om bag mig og visker mig i øret.

" nej nej søde, du skal jo tage det roligt"

" jamen jeg er ikke død "

snerrer jeg af ham. Han skal ikke komme og bilde mig ind at jeg er død, at jeg er i Frankrig, og at han er Greve.

" søde du skal nok få alle de svar du ønsker, så stil mig et spørgsmål, men lad være med at betvivle det jeg siger. "

Jeg tænker mig godt om inden jeg stiller mit spørgsmål.

" hvad er du? Er du Greve? Og stop så med at kalde mig søde! "

" haha søde det var jo to spørgsmål, men ja jeg er Greve, og dit første spørgsmål tror jeg faktisk godt du kender på, men hvis du ikke gør skal jeg nok svare... Jeg er en lamia søde ligesom du."

" hvad er en lamia?"

Spørger jeg helt forvirret. Jeg har helt glemt min vrede til ham.

" når ja undskyld søde det ved du jo ikke. Det er latinsk for vampyr, men de fleste vampyrer foretrækker ordet lamia."

Jeg kigger på ham, og nedstirrer ham så meget som muligt.

" ha så du gør grin med mig? Du tror da ikke at jeg vil tro det? "

Han går over og henter det krus jeg drak af, han vender det på hovedet, og en dråbe falder ud og rammer hans håndflade.Det funkler, og lysten sætter sig i mig. Lysten til at dræbe. Jeg ryster mig på hovedet for at koncentrerer mig om hvad han siger.

" er det her ikke bevis nok søde skat, blodet du har drukket, de ting du føler. Har jeg ikke ret i at så straks du drak blodet var det som om sine sanser vågnede "

Jeg stirrer intenst på ham. Kan det virkelig passe? Er alt det her sandt? Og er jeg hans kone?

" indse det nu søde skat. Du er en vampyr!!!"

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...