Christmas Plans

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 30 nov. 2014
  • Opdateret: 31 dec. 2014
  • Status: Færdig
Victoria, Malou, Loui og Katrine er fire teenager, som alle ønsker sig væk til jul. Væk fra familie, fjender og hospitaler. De har aldrig mødt hinanden ansigt til ansigt, men alligevel aftaler de over en chat at stikke af. I år bliver en jul uden bekymringer.

4Likes
4Kommentarer
481Visninger
AA

2. Malou West (#2 advent)

Jeg går ind i huset, og smækker døren efter mig. Skoene sparker jeg af, og jakken smider jeg fra mig. Inde i stuen sidder mor, og snakker med Mike. Han har lige fået en dansk stil tilbage. Han fik selvfølgelig 12. Som altid. Selv fik jeg 4 pil ned. ”Er det dig Malou?” Råber min mor inde fra stuen. ”Ja, hvem ellers?” Råber jeg tilbage, lidt små sur. ”Du skal stoppe med at smække med døren”, råber hun tilbage. Jeg går ind i stuen, hvor hun sider med Mike på den gamle sofa. ”Det må du undskylde. Jeg havde bare lidt travlt med at være ligeglad”, sagde jeg, og lagde armene over kors. ”Kan vi lige få en ortenlig tone på”, svare hun sur, og vender tilbage til Mike.

”Hvad fik du endelig?” Spurgte Mike, som selvfølgelig hentyder til min karakter. Jeg trækker på skulderen. ”Det raver ikke dig”, siger jeg, og smider mig i den grimme grønne lænestol skråt for sofaen. ”Slap af. Jeg spurgte jo bare,” vrisser han. Jeg skal lige til at svare, da mor afbryder. ”Hvad synes du om det juletræ mig og Mike købte, mens du var væk?” Jeg kigger over mod træet. Mike har selvfølgelig fundet det helt perfekte træ. Ikke en gren sidder forkert. ”Det er pisse grimt”, siger jeg, og forsvinder oven på.

Jeg smider mig på min seng med min bærbar, som jeg har brugt tre måneder på at spare op til, fordi min mor nægtede at købe en til mig. Eller hun sagde til mig og Mike, at hvis vi kun få et 12 tal i vores næste dansk stil, så fik vi en. Det gjorde jeg selvfølgelig ikke, men det gjorde Mike. Så jeg måtte arbejdede 3 måneder i et åndsvagt supermarked.

Jeg går ind på hjemmesiden, hvor jeg logger på. Den eneste der er på er LoFo_?. Jeg beslutter mig for at starte en samtale. Selv om han ikke altid er så snaksalig.

M-West!: Hey! Hvordan går det?

LoFo_?: Har vi ikke noget bedre at snakke om, end hvordan jeg har det?

M-West!: Slap nu lidt af. Det var jo bare et spørgsmål.

LoFo_?: Vi har ikke tid til spørgsmål. Vi Har ikke engang halvdelen på plads endnu.

Der dukker en ansøgning om deltagelse op fra Toria147A, som jeg accepter.

Toria147A: Hej, skal vi få det sidste på plads. Vi mangler jo stadig nogle småting.

LoFo_?: Ja. Vi mangler en adresse til den der hytte M-West!

M-West!: Jeg tror ikke rigtig at den har en adresse, men vi kan aftale et sted at mødes.

K/S_me logger på.

K/S_me: Hey.

LoFo_?: Fedt endnu en ting vi ikke har på plads.

M-West_!: Vi kan mødes på den stor plads. Ved springvandet.

K/S_me: Hvilken klok?

Toria147A: Det vil være bedst klokken fire om morgen. Der er der ikke ret mange der er vågne. Specielt ikke når det er jul.

M-West!: Okay det lyder fint, men jeg bliver nød til at smutte nu. Ses.

Jeg skynder mig at logge af og lukke for computeren. I starten var jeg ret vild med ideen. At stikke af juleaften. Vi har alle sammen noget vi gerne vil væk fra, men vi snakker aldrig om det. Hvorfor skulle vi, når det er så meget nemmer at lade vær. Jeg er nu alligevel lidt nysgerrig. Vi skal tros alt være sammen i noget tid, når vi forsvinder.

Jeg ligger computeren tilbage i tasken, og finder morgendagens lektier i stedet. Jeg åbner matematik bogen, men lukker den hurtigt igen. Hvorfor bruger jeg overhovet tid på det her. Jeg smider bogen ned på gulvet, sammen med alt mit andet skrammel.

”Jeg smutter!” Råber jeg, og åbner hoveddøren, men når ikke lang, før Mike afbryder mig. ”Hvor skal du hen?” Spørger han, og smiler hans åndsvage smørret smil. ”Ned i byen, men det må jeg måske ikke?” Spørger jeg irriteret, og ligger armene over kors. ”Jo, selvfølgelig må du det… Hvis jeg må komme med?” Siger han, og er allerede i gang med at tag overtøj på.

”Så hvor skal vi hen?” Spørger Mike og ligger armen over skulderen på mig. ”Jeg skal ned i byen med Jenny”, siger jeg, og ryster hans arm af. Vi går lidt i stilhed, men Mike kan ikke holde sin mund i ret lang tid af gangen. ”Jenny, hun er da ret lækker. Er Hun ikke?” Spørger han, og kigger ned på mig. ”Du holder dig væk fra hende. Hvis du så meget som tænker den tanke igen, så vrider jeg dig som en klud, og smider dig ud foran en bil. Er det forstået?”

Nede i byen står Jenny og venter. Hun vinkker voldsomt da hun ser os, og går os i møde. ”Hej Malou, hvem har du taget med?” Spørger hun, og kigger intens på Mike. ”Det er min tvillingbror Mike, som jeg har fortalt dig om”, siger jeg, og sender hende et sigende blik, og hun fjerner blikket fra Mike. ”Nå ser man det. Du har talt om mig”, siger Mike, og ligger armen om mig igen. ”Ja, men ikke noget positivt”, svarer jeg, og ryster hans arm af. Igen.     

”Hvad synes du om den her?” Spørger jeg Jenny, og træder ud af omklædningsrummet med en sort T-shirt, som har et mørke lilla blomsterprint. ”Den er super flot til dig. Den fremhæver dine brune øjne”. Siger hun og smiler til mig. Selv står hun med en bunke tøj, som hun skal ind og prøve. ”Ja, og dit blonde kruset hår, som du ikke har vaskede i tre dage”, kommer det fra Mike, som har stået, og kigget på os over fra en af tøjstativerne. ”Hold din Kæfte”, siger jeg, og går tilbage til omklædningsrummet, hvor jeg tager mit egent tøj på. Jeg efterlader tøjet i prøverummet, og stormer ud af butikken. Lidt efter kommer Mike og Jenny randende efter mig. ”Hey Malou! Slap nu lidt af. Det er jo jul! Kan du ikke tag en joke?” Spørger han, da han er kommet op på siden af mig. ”Kan du ikke bare lade mig være i fred?” Svare jeg, og går videre. ”Hvad siger du til, at vi bare glemmer det, og så tager jeg over og køber noget kakao til os?” Spørger han, og venter tydeligvis ikke på svar, for han er allerede på vej der hen.

Jenny og jeg sidder midt i centeret på en bænk, og venter på at Mike skal komme tilbage. Centeret er pyntet op med alverdens julemænd, julekugler og juletræer. Det er næsten lidt for meget. ”Op med humøret Malou, vi skal nok få en hyggelig dag os to. Selvom Mike er her”. Siger Jenny, og tager smilende min hånd. ”Jeg er slet ikke sur”, siger jeg og krydser mine arme. Jenny griner bare af mig, og tager sin mobil op af lommen, for at spille Candy Crush. Lidt efter kommer Mike tilbage med en lille bakke, med tre kopper kakao.

”Jeg skal på toilet”, siger jeg, og går mod centerets toiletter. Som sædvanligt er der lang kø på pigernes toilet, så jeg står og venter, i hvem ved hvor lang tid, før jeg kan komme på toilettet. Da jeg er færdig, går jeg tilbage til Mike og Jenny, men de står ikke, hvor jeg efterlod dem. Jeg tager min mobil op af lommen. Der er kun gået et kvarter, og det er ikke lang tid, når man tænker på, hvor lang køen var. Hvor er de? Jeg snurrer en omgang om mig selv, men jeg kan ikke se dem, men så går jeg om bag en af de store juletræer, og der står de… Og kysser.

”Bravo Mike”, siger jeg, og klapper i hænderne. ”Du klarede, at holde fingrene fra dig selv i næsten to timer!” Mike og Jenny trækker sig fra hinanden. Jenny kigger ned i jorden, men Mike kigger direkte på mig. ”Lad nu v…” Siger Mike, men jeg afbryder ham. ”Og tillykke Jenny. Du er nu officielt en luder. Var det den tredje dreng i den her uge?” Spøger jeg, og kigger på Jenny, som har løftet blikket fra jorden. ”Malou jeg…” Men mere når hun ikke at sige, for hende afbryder jeg også. ”Ved i hvad? I passer faktisk perfekt sammen. En Luder og en player. Jeg håber at i får et fantastisk liv”, siger jeg, og stormer ud af centeret, så hurtigt jeg kan.

Jeg smækker døren, så hård jeg kan, da jeg kommer hjem. Inde fra stuen råber mor af mig, men jeg ignorer hende, og smider sko og jakke fra mig. Jeg stormer ind på Mikes værelse, hvor der som altid er helt rydeligt. Jeg kigger mig omkring, og ser det billede, der blev taget af Mike og jeg i et heldigt øjeblik sidste jul. Heldigt, fordi vi begge smiler på samme tid. Jeg tager billedet, og smider det ned på gulvet, så der lyder et kæmpe brav, og glasskår ligger over alt. Mor råber noget inde fra stuen men jeg ignorer det, og forsætter. Jeg tager den computer, som mor gav til Mike, og smider den ud af vinduet. På hans bord ligger der en rød tus, som jeg bruger til at skrive en rigtig flot besked, på hans flot malet hvide væg. Sådan forsætter jeg, indtil jeg kan høre hoveddøren gå op. Jeg slipper, alt hvad jeg har i hænderne, og løber ind på mit værelse, og låser døren. Lige før jeg lukker døren, hører jeg Mike råbe: ”Hvorfor ligger min computer ude på jorden?”

Klokken er efterhånden blevet mange. Jeg har ikke forladt mit værelse siden Mike kom hjem. Mor har op til flere gange banket på min dør, for at brokke sig. Det var noget med en ny computer Mike, jeg hørte ikke rigtigt Jeg har efterhånden ikke spist i lang tid, men det er fint, jeg er alligevel ikke sulten. Jeg har ikke hørt fra Mike. Han har sikkert haft travlt, med at lave hans næste 12 tal. Lidt efter lidt falder jeg hen. På tom mave.

Jeg vågner, og hiver efter vejret. Mike sidder ved min seng. Da han ser, at jeg er vågen, slipper grebet om min hals. ”Hvad har du gang i!? Og hvordan kom du ind?” Spørger jeg forskrækket, og tager mig til halsen, hvor jeg stadig kan mærke hans greb. ”Nu skal du høre godt efter!” Siger han, og kigger mig dybt i øjnene. ”Jeg bryder mig ikke om, den måde du opfører dig på. Du må nok kunne forstå, at det er svært for mig, at blive ved med at opføre mig pænt, når du raner rundt, og ødelægger mine ting”, visker han. ”Men det er i virkeligheden ikke det, der er problemet”, siger han, og stryger mig over håret. ”Problemet er, at du bliver ved med at gå mig i mod. Hvordan vil du have, at jeg skal opretholde mit gode ry, når jeg ikke engang kan få min egen søster til, at gøre hvad jeg siger. Derfor synes jeg, at det vil være bedst for alle, hvis du begynder, at gøre hvad jeg siger. Ellers vil du fortryde det. Er det forstået?” Slutter han af med at spørge. Jeg nikker, og han rejser sig, og går. ”Når ja, for resten”, siger han, lige før han går ud af døren. ”Glædelig 2. advent”.

Det to mig lang tid at falde i søvn efter det, men til sidst sov jeg.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...