Christmas Plans

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 30 nov. 2014
  • Opdateret: 31 dec. 2014
  • Status: Færdig
Victoria, Malou, Loui og Katrine er fire teenager, som alle ønsker sig væk til jul. Væk fra familie, fjender og hospitaler. De har aldrig mødt hinanden ansigt til ansigt, men alligevel aftaler de over en chat at stikke af. I år bliver en jul uden bekymringer.

4Likes
4Kommentarer
470Visninger
AA

3. Loui Fogtmann (#3 advent)

Jeg går fra hylde til hylde, og prøver så vidt muligt ikke at vække opsigt. Jeg har efterhånden gjort det her mange gange, men jeg bliver alligevel altid lidt nervøs. Jeg mærker adrenalinen pumpe, da jeg tager en dvd op fra hylden. ”Kan jeg hjælpe med noget?” Spøger en af medarbejderne. Hun er lille med brunt hår, og så er hun cirka på min alder. ”Jeg kigger bare”, siger jeg, og ligger dvd’en på plads. ”Du siger bare til, hvis du har brug for hjælp”, siger hun, og bider sig læben. Hun prøver åbenlyst at flirte med mig. Selvom det ikke går særlig godt for hende. ”Det skal jeg nok”, siger jeg, og venter på at hun går, men det gør hun ikke. Hun står bare, og kigger på mig. Der går lidt tid, men til sidste flytter hun sig. Jeg venter lidt, før jeg tager cd, og smider den ned i tasken. Jeg går hen mod tøjafdelingen, og smider et par andre små ting ned i tasken. Da jeg når der hen, tager jeg en skjorte, og går ind i et omklædningsrum. Jeg hænger skjorten op, og åbner taske. Jeg tager en efter en, de ting jeg har taget op fra tasken, og river prisskilt og scannemærket af, og går ud af butikken.

Da jeg kommer hjem, ligger far på sofaen, og sover branderten ud. Det er begyndt at blive ham en vane, at blive fuld lørdag aften, og sove stort set hele søndag. Jeg går ned på mit værelse, og smider mig i min sofa. Jeg tager min computer frem, som jeg engang stjal fra en eller anden IT-forretning. Det var ikke ligefrem nemt. Jeg logger på hjemmesiden, og ser at jeg som sædvandeligt er den første der logger på. Derfor tænder jeg mit tv, og begynder at se CSI, fordi det er det eneste der er, som bare er nogenlunde spændende. Jeg synes ærligtalt, at nutidens tv og tvserier er noget lort.

Efter tyveminutters tid hører jeg en lille lyd, og ser at M-West! Er på. Det er næsten altid os der kommer på først. Jeg starter en chat, og venter på at hun skriver noget.

M-West!: Hey, er du i bedre humør i dag?

LoFo_?: Det ved man aldrig.

M-West!: Kan du ikke åbne lidt op. Hvad er det værste der kan ske?

LoFo_?: Det finder vi aldrig ud af…

M-West!: Du er lidt irriterende lige nu.

Der går et stykke tid uden at nogle af os skriver noget. Faktisk skriver vi intet før Toria147A logger på og skriver:

Toria147A: Hej, skal vi komme videre?

M-West!: Ja det må vi hellere. 

LoFo_? Vi har fundet ud af, hvor vi skal gemme os, og hvem der tager mad med. Hvad mangler vi?

M-West!: Vi mangler tæpper, en økse og penge.

Toria147A: Hvad skal vi bruge en økse til?

M-West!: Til at hukke brænde, så vi kan holde varmen inde i hytten.

Toria147A: Jeg kan godt medbringe nogle tæpper.

LoFo_?: Jeg har en lille økse, som jeg kan tag.

K/S_me logger på.

K/S_me: Jeg kan skaffe nogle penge.

LoFo_?: Okay fedt.

Toria147A: Jeg skal smutte ses.

M-West!: Det skal jeg også. Hej hej.

Da de har logget af, er der kun mig og K/S_me tilbage. Vi ender normalt altid med, at være de sidste.

K/S_me: Jeg føler altid, at jeg mister stort set hele samtalen.

LoFo_?: Det er måske fordi du kommer senere på end alle os andre.

K/S_me: Jeg vil gerne komme tidligere på, men jeg kan ikke.

LoFo_?: Ja ja. Whatever.

Jeg logger af, og smider computeren ned på gulvet. Tv’et køre stadigt, men CSI er slut. Jeg slukker tv’et, og ligger min computeren over på mit skrivebord. Jeg finder min sportstaske frem, og smider indholdet ud på gulvet. Jeg fik fat på en dvd, et par øl, en cd og nogle få chokoladebarer. Jeg åbner en øl, og bæller den på kort tid. Jeg smider flasken væk, og går oven på, hvor far er begyndt at vågne. Det tager jeg mig dog ikke af, og går ud af hoveddøren.

Jeg tager min fars knallert, og køre hen til Danny, som bord ca. 10 minutters kørsel fra mig. Da jeg når frem. Vader jeg ind i stuen, hvor Danny sidder, og ryger. ”Hey”, siger jeg, og smider mig ved siden af ham. ”Hey! Hvad så? Er du klar på fest i aften?” Spørger han, og smiler skævt til mig. Han er allerede fuld. ”Nej. Jeg skal ordne noget der hjemme”, siger jeg, og rejser mig, for at gå ud i køkkenet, hvor jeg tager en øl fra køleskabet. ”Det var da trist. Du går glip af alt det sjove”, siger han, og går over til mig, for at klappe mig på skulderen. ”Nå så det tror du? Hvor mange regner du med, der kommer en søndag aften?” Spørger jeg ham, men han svarer ikke. Han trækker bare på skulderen. Jeg bliver hos ham et par timer, men til sidst smutter jeg, fordi Danny begynder at finde sine joints frem igen.

Jeg forsætter ned i byen på knallerten. Det er egentligt ved at blive sent, men jeg vil ikke hjem. Ikke før jeg er sikker på at far er totalt ædru. Nede i byen finder jeg en lille cafe, hvor jeg bestiller en kop kaffe. Jeg sætter mig nede bagerst i cafeen, og finder min mobil frem. Den næste halve time sidder jeg og glor ned i den lille skærm. Jeg får ikke nået at drikke min kaffe mens den er varm, men det er også lige meget.

Efter en times tid blev jeg smidt ud af cafeen. Det viser sig, at de ikke bryder sig om, at man sidder i deres cafe i over en time, når man kun har købt en kop kaffe. Ikke at det raver mig, for jeg skal alligevel til at komme hjem. Far er helt klart ved at blive ædru nu. Jeg går hen til min fars knallert, og skal til at køre, da jeg bliver afbrudt. ”Hey Loui! Vent lige!” Hører jeg en pigestemme sige. Jeg vender mig om og ser Lana. Lana og jeg havde engang noget kørende, men det blev aldrig til noget, fordi jeg ikke vil have, at det skulle blive til noget. ”Hey”, siger jeg, og kigger på hende. Hun har en kort lilla kjole på. Hun viser meget hud, så hun må fryse helt vildt. ”Skal du til Dannys fest i aften?” Spørger hun, og retter på sin kjole. ”Naa… Jeg skal noget”, svarer jeg. Hun kigger mig i øjnene, og hun ved sikkert godt, at jeg lyver. Hun nikker dog bare, og spørger efter et lift, så jeg kører hende hjem.

Da jeg kommer hjem, er far ude i køkkenet. Han står med et glas vand og en Panodil. ”Hey”, siger jeg, og han svare med nogle små grynt. Jeg har ikke lyst til at starte en samtale, så jeg går ned på mit værelse. Jeg sidder der en times tid, og spiller Fifa. Jeg havde egentligt tænkt mig, at forsætte, men så begyndte min mobil at ringe. Jeg tog den, uden at se hvem der ringet. ”Det er Loui Fogtmann”, siger jeg. Der går flere sekunder, før der kommer et svar. ”Loui! Du tog telefonen. Hvor er jeg glad. Betyder det, at du ikke er sur på mig mere?” Hører jeg en velkendt kvindestemme spørge. Jeg overvejer, om jeg skal ligge på, men beslutter mig for at svare. ”Jeg er stadig sur”, siger jeg koldt. Jeg kan høre et suk i den anden ende af telefonen. ”Jeg som troede, at du var ved at tø lidt op. Kan vi ikke bare ligge det bag os?” Spørger hun trist. ”Ligge det bag os. Du splittede vores familie fuldstændig, og så vil du have, at jeg skal glemme det!” Råber jeg. ”Jeg er træt af, at du altid tror, at undskyld kan rette op på alt ting!” Afslutter jeg, og kaster mobilen over i væggen, så den går i stykker.

Det er begyndt at blive mørkt udenfor. Den sidste halve time, har jeg hørt far åbne en flaske øl efter den anden. Han er sikkert allerede godt fuld. Han plejer ellers ikke at drikke om søndagen. Jeg hører far komme ned af trapperne, og pludselig stå han midt ind på mit værelse. ”Jeq hate helt glemt, at kive dig en AdvenHts gave”, siger han sløret, og vakler over til mig, og giver mig en gave pakket ind i avispapir. Jeg tager i mod den, og far falder om i min sofa. ”Glædelig 3 advent”, mumler han, og falder i søvn.

Jeg åbner gaven og ser, at han har givet mig en ny pung. Jeg ligger den på mit natbord, og går stille ovenpå, så jeg ikke vækker far. Jeg laver noget mad til mig selv, og spiser det inde i stuen, imens jeg ser en kedelig film. Da filmen er ved sin slutning, banker det på døren. Jeg rejser mig, og går ud i gangen, hvor jeg åbner døren, og ser at min mor står der. Jeg prøver at lukke døren i, men hendes fod er i vejen. ”Hvad vil du?” Sukker jeg, og krydser armene. ”Jeg vil bare snakke. Er din far hjemme?” Spørger hun, og prøver at komme ind, men jeg bloker vejen. ”Jeg troede, at jeg gjorde det meget klart, at jeg ikke vil have noget med dig at gøre”, siger jeg. ”Vi må kunne løse det her på en fornuftig måde”, siger hun, med et tikkende blik. ”Jeg ved, at du ikke har det godt her hos din far”, forsætter hun, og prøver igen at mase sig forbi, men jeg bloker stadig vejen. ”Du ved overhoved ikke hvad der er bedst for mig!” Råber jeg. Det kommer tydeligvis bag på hende, for hun går et par skridt tilbage. ”Loui kan du ikke se, at jeg prøver at gøre det godt igen?” Siger hun så roligt, som hun kan, men jeg kan se at hun er lidt urolig. ”Nej. Nej det kan jeg virkelig ikke”, siger jeg. ”Men Loui…”, siger hun, og går hen i mod mig, men det skulle hun ikke have gjort, for jeg smider en knytnæve i hoved på hende. Hun tager hånden op til næsen, som er begyndt at bløde. Hun skal til at sige noget, men jeg smækker døren i hoved på hende, og løber ned på mit værelse, hvor far stadig ligger på sofaen. Jeg smider mig på min seng, og prøver at sove.

Det blev en lang nat.

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...