A secret relationship (Larry)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 30 nov. 2014
  • Opdateret: 29 nov. 2014
  • Status: Igang
(Det skal lige siges at jeg faktisk er lidt Larry shipper, men at jeg også elsker Eleanor. Det er KUN en historie!) De 2 drenge fra det verdens kendte band one direction, har længe haft følelserne for hinanden, de er blevet fanget i af fans at de har haft et anderledes forhold ind til de andre. Men den dag de bliver grebet i at havet lavet andet ind bare at nusse, går alt amok. Pressen bliver rettet mod dem og de skal skilles efter værd show for det ikke går ud over de andre drengene. Men Harry og Louis ses en gang i mellem i smu når de kan, men det er ikke tit og deres verden går i uriner. De planlægger at gå i døden sammen så alle problemer forsvinder men de bliver reddet af drengene i sidste øjeblik. De for dem over talt af de andre drenge til at de skal stå frem, så de tager modet til dem og står frem. Og pludselig for alle et helt andet syn på dem efter de ord der blev sagt for dem..

4Likes
1Kommentarer
250Visninger

1. A Secret


Harrys P.O.V

Jeg sad ind i vores fælles stue, jeg hørte skridt hen i mod mig og en hånd blev lagt på min skulder. Jeg kiggede op, det var Louis, han smilede til mig. 

"Hej" sagde han stille, han satte sig ved min side, og lå armen om mig "du er blevet meget stille på det sidste" sagde han og tog og flettede sin hånd ind i min "er der noget galt?" Jeg så ham ind i øjnene, de øjne.. Enlig bare ham kunne altid redde min dag, jeg var lykkelig for at han lå mærke til mig

"Nej, jeg har bare været lidt travl.. Du ved nok.." Jeg hold en lille pause imens jeg tænkte over hvordan jeg lige skulle formulere den næste sætning "du ved nok, det har krævet meget energi at skjule nogle af de ting der er sket" han nikkede 

"Ja.. Men det skal du ikke tænke på, vel? Vi er kun blevet set holde i hånd og hygge. Der er ikke nogen der falder mistanke Harry" han kyssede mig stille på kinden "det er kun drengene der ved det" jeg lavede et skævt smil

"Men jeg er bange.. Lou, jeg er bange for det lige præcis går ud over dem hvis det her blevet opdaget" han nikkede forstående og kiggede væk, der gik lidt tid inden han sagde noget igen

"Vi skal nok klare det, nu har vi været sammen i så lang tid. Så jeg tror også godt vi kan holde den videre.." Han så spørgende på mig, jeg tror han ville vide om jeg var enig, hvilket jeg enlig ikke vidste om jeg var. Altså godt nok har vi kørt det her spil i lang tid, men der bliver hele tiden fundet mere på os. Folk har luret at vi havde et andet forhold til hinanden, jeg nikkede bare og prøvede at forsikre ham at vi kunne spille det her længere. Han smilede til mig "det skal nok gå"

"Jeg håber det Lou, jeg har et virkelig inderlig håb om det" jeg lå hoved på hans skulder "men du ved.." Jeg sank hurtigt "uanset hvad, så elsker jeg dig" Louis nikkede og gled hånden ned af min kind 

"Og jeg ved at du ved at jeg elsker dig" han gav mig et forsigtigt kys i håret, man kunne vel ikke gøre for at man havde de her følelser for hinanden. Altså jeg kunne jo ikke gøre for det, jeg vidste allerede at vi var blevet shippet af mange "Larry" som vi jo bliver kaldt. Men der er jo så også de andre der nok har lidt imod det her.. Hvorfor kunne folk ikke bare respektere at selv om man var det samme køn så kunne man godt have følelser for hinanden. Jeg elskede Louis, og det kunne bare ikke ændres. 
Døren ud til blev åbnet. Og Niall kom ind i stuen, han satte to poser inden for døren før han så at vi var her

"Hey, når sidder i her?" Han smilede venligt til os, jeg nikkede og smilede igen. Niall var nok en af de drenge der har taget bedst imod det her, ikke fordi de andre ikke har. Men Niall havde været en rigtig stor støtte 

"Hvor har du været" spurgte jeg, han bar de to poser han havde slæbt med ind ud i køkkenet og begynde at pakke ud


"I markedet, jeg kunne se vi manglede mad." Han satte tingene ind på plads og stoppede der ham var halvvejs med at putte ind i køleskabet. Han kiggede hen på os  "hvad har i så lavet?" Jeg lå benene op på Louis skød, så min nakke ikke skulle drejes helt om når jeg skulle snakke med ham. Louis gled armen af mig og lå ned på mit lår, han nussede stille med fingere spidserne, og smilede til mig

"Vi har vist bare hygget, det var enlig dejligt at få lidt tid for os selv" han så på mig med et mærkeligt blik, og et løftet øjnebryn. Jeg rystede på hoved "Niall, ikke på den måde. Vi har bare lagt har og nusset" han grinede 

"Jeg ved det godt, jeg driller jer bare.." Louis rystede på hoved, Niall stod med ryggen til os ude i køkkenet, og blev færdig med at få de sidste ting på plads. Han stoppede hurtigt op efter at have taget den sidste ting ind i køleskabet. Han lænede sig op af bordet og så hen på os, Louis fingerspidser kørte op og ned at mit ben. Niall smilede "sig mig hvornår siger i det?" Jeg kiggede ned

"Vi siger det ikke, det er en hemmelighed." Han lænede hoved lidt på skrå med et spørge blik, jeg sukkede. Han skulle lige til at åbne munden før jeg svarede på hans spørgsmål "Niall.. Er du klar over hvad den her hemmelighed vil gøre ved One Direction? Forstil dig mere presse, flere haters. Det vil også gå meget ud over os. Folk har altså meget imod det her, jeg tror vi mister en del på det"  han nikkede forstående 

"Jeg ved det godt, men vil i virkelig holde det skjult forevigt?" Jeg så over på Louis, som svarede for mig.

"Ja, Niall det hele kommer til at gå amok og vi skal bruge så meget tid på at kæmpe os gennem det hele. Både med fans, presse og alt det der.. Det bliver et stort rod, og vi kan ikke overskue at have så meget drama på grund af det her. Hvad tror du ikke folk vil tænke" Niall lå armene over kors

"Hvorfor bekymre i jer lige pludselig om hvad andre folk tænker? Det er jeres liv" han gik hen og maste ind ved siden af Louis "hør.. I kan bære frie, en sten vil lettes fra jeres hjerter. Der er ingen hemmelighed.. Kunne det ikke være rart?" Louis gav ham et vredt blik

"Hvem's liv er det? Ja lige præcis det er vores, så vi skal nok selv finde ud af det. Det er sødt af dig du vil hjælpe, men hemmeligheden for bliver en hemmelighed." Niall lå en hånd på Louis ben men tog den væk igen, jeg lå hurtigt min hånd det samme sted. Han skulle da ikke røre min Lou. Han så forbavset på mig med et skræmt blik, inden han rejste sig

"Som i vil" sagde han og gik op af trappen oven på. Jeg så på mit ur klokken var kun 5:00 pm, og det var en dejlig vinter aften, så julelysene lyste alt op. Jeg så over på Louis, det kunne nu være dejligt at komme en tur ud.. Bare ham og mig

"Vil du med ud og gå en tur?" Spurgte jeg imens jeg havde rejst mig fra sofaen. Han nikkede og gik med hen til døren. Jeg trak i et par sko og tog en varm jakke på inden jeg trak huen over ørene, det samme gjorde Louis. Jeg åbnede døren og holde den indtil Louis kom ud

"Tak.." Hviskede han næsten, jeg smilede til ham. Uden for huset kunne vi ikke gøre alt det vi gjorde inden for. Vi måtte bare gå som to bro's i stedet for et kæreste par. Vi gik ned af gaden. Og ned af mod en Starbucks der lå på hjørnet, vi gik der ind. Jeg stillede mig op til kassen og bestilte inden jeg gik ned til Louis og satte mig. Han smilede til mig "du tror ikke nogle falder mistanke vel?" Jeg rystede på hoved og rykkede helt tæt på ham
"Nej" jeg lå en hånd på hans lår, så ingen kunne se det. En dame kom hen med vores kaffe og stillede på bordet. Jeg smilede venligt til hende, og mærkede Louis hånd oven på min, jeg smilede til ham "slap af Lou.." Han tog en tår af så kaffe, jeg så beundrende på ham. Han var nu en dejlig dreng, han kiggede over på mig der han mærkede mit blik falde over ham

"Hvad er der?.." Grinede han, jeg smilede bare, inden jeg tog den sidste tår kaffe. Jeg rejste mig op "skal du med" han rejste sig og gik med ud af døren, en koldbrise ramte ansigtet og jeg lukkede øjnene. Og trak huen længere ned. Vi gik længere ned af gaden "Lou?" Spurgte jeg han kiggede på mig uden at sige noget, kun et lille mumle "vil du ikke med over på skøjte banen?... Måske imorgen? Eller idag?" Han smilede skævt 

"Det kan vi da godt" han tog og drejede af fortovet ved at hive fast om min hånd og trække mig med over vejen "kom! Der er lignet en skøjtebane op foran London eye, jeg hørte de fra nogle af de andre drenge der var her igår" jeg satte mig over på en bænk med et par skøjter i hånden og tog dem på, Louis kom over med sine og fumlede med at få dem snøret rigtigt. Jeg smilede til ham 

"Skal du have hjælp?" Jeg ventede ikke på et svar og satte mig bare ved hug nedenfor hans fødder. Jeg bandt dem og trak ham op "sådan.." Sagde jeg stille, jeg tråde over kanten til skøjte banen og gav Louis en hånd over, jeg gjorde mig noget kun modig, måske lidt for modig.. Jeg lavede en piruette.. Tja, eller prøvede på. Louis grinede, han var lidt usikker på benene, jeg tog hans hånd "kom.." Han så på mig som om jeg var helt dum

"Jammen Harry vi er jo altså ude ved andre" jeg vende mig om og så mig omkring. Mørket havde trukket sig på og klokken var 6:00 pm så alle meneskerne var taget hjem. Jeg trak i ham 

"Kom nu.. Alle er jo væk, der er ikke andre. Alle er hjemme for at spise og holde aften" ham smilede nevøs til mig og så sig omkring inden han fulgte frivilligt med

Louis P.O.V

Jeg støttede mig op af Harry, jeg var nu godt nok nervøs for om der var folk tilbage, altså vi var jo rimelig kendte der plejer jo at være presse over alt! Harry kiggede på mig

"Slap nu af.." Grinede han, jeg fulgte med ham op i fart, og da svinget kom gled benet under mig selv, og på en måde kom fældede jeg mig selv og faldt ind i Harry, jeg tog mig til hoved. Det var lidt ømt "kom du noget til?" Spurgte Harry fortumlet, jeg rystede på hoved

"Nej det går nok" han gled hen af isen og satte sig op af mig, jeg lå mig ned på isen og kiggede op mod den stjerne rige himmel. Og kiggede mod Harry, jeg ved ikke hvad der skinnede mest, hans smil eller stjernerne. Han tog øjenkontakt med mig og lå sig ved siden af, han hånd listede sig hen over min inden han flettede den ind i min

 

 

"Se.. Der sker ikke noget, vi er de eneste" han nikkede, måske var vi alene. Altså selv presse har vel andet at lave. De må da også have familie og kæreste at skulle hjem til "du skal ikke være så bange Lou, vi holder hemmeligheden og der er i gen der finder ud af det. Jeg lå sig på sinde med albuen på isen, inden han lænede sig frem og kyssede mig blidt på munden, jeg lod hans læber føre an og nød nydelsen af hans nærvær. Han kiggede på mig igen og smilede "der sker jo ikke noget ved det.." Jeg smilede tilbage til ham inden han rejste mig og gav mig en hånd op, ham lå armene omkring mig, jeg så ham dybt i øjnene "jeg elsker dig Louis" jeg kyssede ham nogle små gange på munden med nogle små smil indimellem

"Jeg elsker også dig" jeg gled hånden af ham "skal vi se at komme hjem?"  

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...