Lily compares

Det her er 2'eren af "Lily Almighty" Vi foreslår at læse "Lily Almighty" først, men man kan sagtens læse den her uden at have læst den anden. Lily har et meget specielt forhold til drengene fra One direction. Hun mødte Harry Styles i en taxa, og fandt senere ud af at de skulle bo på samme hotel. Hun fik et tæt forhold til alle drengene, og skal nu med dem på tour. Der har før været drama, og desværre vil der ske drama igen. Kan de få løst deres problemer, eller bliver deres forhold ødelagt? Det ser sort ud for Lily, og en spiseforstyrrelse begynder at tage form. Vil hun komme af med den, eller vil det her blive Lilys sidste tid? Læs med og find ud af det! Vi håber du vil synes om den :D Kom gerne med konstruktiv kritik! :D Skrevet af: Pantersvanter! og ThatGirlThough...

17Likes
17Kommentarer
5158Visninger
AA

9. 9-Skrevet af ThatGirlThough...

Lilys synsvinkel:

Det føltes som et isbjerg der væltede ned over mig da kulden ramte min krop, og med det samme slog jeg øjnene op. Det først jeg så, var et par smukke øjne, der kiggede lige ind i mine. Hele hans krop svævede over min (der hvor min dyne skulle have været), og han skiftede fra et stort smil til et mere seriøst udtryk i ansigtet. Hans ansigt bevægede sig langsomt tættere på mit, og vores læber var ikke mere end nogle få centimeter fra hinanden da jeg vendte mit hoved om. Jeg løftede mine arme fra sengen, og skubbede ham forsigtigt væk. "Harry, hvad skete der lige der? Det, det burde ikke have sket, og det skal ALDRIG ske igen!" nærmest råbte jeg ind i hans ansigt. Jeg gik hen mod døren, åbnede den, gik ud i gangen og smækkede døren efter mig.

Jeg løb hen til døren ind til Zayn og Liams værelse, og bankede uafbrudt inden døren gik op, og Zayn stod i døren. "Wowowow Lily, hvad er der sket?" spurgte han overrasket, men jeg løb bare forbi ham og kastede mig i den ene seng, med hovedet begravet i puden, og begyndte at græde.

"God stil Lily, du smed dig i Liams seng og ikke min, så slipper jeg for at sove med sort sengetøj!" sagde Zayn med et strejf af humor i stemmen. Jeg vendte mig langsomt om, og kiggede forvirret på ham. "Sort?" spurgte jeg, endnu mere forvirret. "Ja, din.. din masakra ting" sagde han forsigtigt, og pegede på dynen bag mig, hvor jeg hurtigt fik øje på en stor sort plet. Med et suk, kastede jeg igen hovedet ned i puden, og tænkte på hvor dum jeg havde været - igen! Typisk mig!

Jeg hørte et bank på døren, og Zayn der gik hen og åbnede. "Hvad sker der? Er Lily derinde?!" det var Louis' stemme, han lød bekymret og panikslagen på samme tid. "Rolig Louis, ja Lily er herinde, men det er ikke så godt at du kommer ind lige nu." svarede Zayn. Jeg hørte Louis sukke, inden døren smækkede i. Jeg mærkede et stik af dårlig samvittighed - blandt de 1000 andre.

"Så Lily, så er det fortælletid!" sagde Zayn alvorligt. Jeg satte mig op i sengen, og begyndte at snakke.

"Ja altså, jeg vågnede og så var Harry over mig det var sådan et af de der magiske øjeblikke du ved og vi var tæt på at kysse men så skubbede jeg ham væk for vi skal jo ikke kysse jeg mener vi er jo som søskende og så råbte jeg ad ham hvilket jeg ikke skulle have gjort jeg overreagerede totalt jeg mener der skete jo ikke noget det var bare tæt på at kysse og så gik jeg og smækkede døren og så kom jeg herind og nu har jeg gjort Liams sengetøj sort og Louis tror sikkert vi to har noget kørende og han kan næsten heller ikke undgå at finde ud af hvad der skete mellem mig og Harry!" Jeg sagde det ud i en lang køre, og jeg kunne se på Zayn at han var rimelig overrumplet.

"Så altså, dig og Harry var TÆT på at kysse, og så råbte du lidt ad ham, hvorefter du kom herind, og lavede en lille bitte sort plet på Liams sengetøj, hvorefter Louis var bekymret for dig, og blev ked af ikke at måtte komme ind." Sagde Zayn, for at opsummere. Jeg nikkede forsigtigt, lidt flov over at have gjort så meget ud af det når han kunne få det til at lyde som om det var ingenting. Men så alligevel når jeg tænkte over det var det ret slemt...

"Ja, men du får det til at lyde som om det er ingenting, og i virkeligheden er det fantastisk slemt!" "Fantastisk?" spurgte han forvirret. "Ja, min klasselærer  i 7., 8. og 9. klasse gik meget højt op i at fantastisk ikke betyder at noget er godt, men at det betyder at noget ikke kan ske på jorden!" forklarede jeg, med et smil på læben. "Men, det kan jo godt ske på jorden, det er jo sket.." sagde han endnu mere forvirret. "DET KUNNE LIGE SÅ GODT VÆRE UMULIGT, BARE FAT DET!" råbte jeg, og begyndte derefter at grine.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...