Lily compares

Det her er 2'eren af "Lily Almighty" Vi foreslår at læse "Lily Almighty" først, men man kan sagtens læse den her uden at have læst den anden. Lily har et meget specielt forhold til drengene fra One direction. Hun mødte Harry Styles i en taxa, og fandt senere ud af at de skulle bo på samme hotel. Hun fik et tæt forhold til alle drengene, og skal nu med dem på tour. Der har før været drama, og desværre vil der ske drama igen. Kan de få løst deres problemer, eller bliver deres forhold ødelagt? Det ser sort ud for Lily, og en spiseforstyrrelse begynder at tage form. Vil hun komme af med den, eller vil det her blive Lilys sidste tid? Læs med og find ud af det! Vi håber du vil synes om den :D Kom gerne med konstruktiv kritik! :D Skrevet af: Pantersvanter! og ThatGirlThough...

17Likes
17Kommentarer
5161Visninger
AA

1. 1-Skrevet af ThatGirlThough...

Lilys synsvinkel:

Min hånd lå trygt i Louis' da vi gik gennem lufthavnen. Der var propfyldt med fans, og det var udelukkende drengenes bodyguards' skyld at vi ikke var blevet mast. 

Vi kom ud af lufthavns dørene, og så med det samme den store sorte limousine der holdt ude foran lufthavnen. Louis trak mig med ind i den store bil, hvorefter de andre drenge også kom ind.

Louis og jeg sad ved siden af hinanden i limousinen, min hånd i hans. Overfor os sad Harry og Niall, i den ene ende sad Laim og Zayn, og i den sidste ende sad ham som jeg tror hedder Paul. Harry og Niall sad og drillede hinanden, Zayn og Liam sad og snakkede og Paul sad med sin mobil.

*****

Vi var kommet til hotellet der lå midt i Paris, og vi skulle finde ud af værelses-fordeling. Der var tre to-mandsværelser, og det var sådan set mig der var afgørende. Jeg skulle bestemme om jeg helst ville dele værelse med Louis eller Harry. Det var en svær beslutning, men jeg endte med at vælge Louis. Harry og Niall delte værelse, og Liam og Zayn.

"Helle for venstre side af sengen!" nærmest råbte Louis og smed sig i sengen. "Helle for højre side af sengen!" råbte jeg, og smed mig i den anden side af sengen. 

Jeg vendte mig om, så jeg lå på siden, og kiggede i Louis' smukke øjne. "Er du godt klar over hvor smukke dine øjne er?" spurgte jeg, og rykkede mig forsigtigt tættere på ham. "Ja, det er jeg godt klar over. Jeg kan jo ikke tænke andet end at mine er flotte når jeg kigger ind i dine!" sagde han med et drillende toneleje i stemmen. "Det sagde du bare ikke det der, Tomlinson!" sagde jeg, og kastede mig over ham.

Nogle minutter senere, lå jeg på ryggen, med mine hænder over hovedet, holdt ned af Louis. "Er vi enige om at jeg vandt den slåskamp?" spurgte han flabet. "Okay, okay! Jeg overgiver mig!" sagde jeg med et suk. "Så..." spurgte han med et smil på læberne. "Så du vandt!" fik jeg modvilligt sagt. "Nu er det tid til min præmie!" sagde han, og lænede sig tæt på mig, så hans læber ramte mine.

Det føltes lige så perfekt som første gang vi havde kysset, måske endda bedre. 

*****

Det var blevet sent på aftenen, og Louis og jeg lå i sengen og skulle til at sove. Jeg greb ud efter min mobil, for at skrive min sædvanlige godnatbesked til Harry.

See you in my dreams xx - Your best friend/sister, Lily Almighty.

Jeg mærkede Louis' arme vikle sig omkring mig. "Hvem skriver du til, skat?" spurgte han, og kyssede mig blidt på kinden. En varm følelse spredte sig i min krop. "Harry" svarede jeg, med et smil på læben. Normalt, ville en dreng nok blive irriteret over at jeg skrev med en anden dreng, men ikke Louis. Han stolede fuldt og fast på at Harry og jeg bare var venner, hvilket var utrolig dejligt.

ZZZzzz already dreaming xx - Sincerely, your best friend/brother, Harry Styles.

Endnu et smil bredte sig på mine læber, og med det lagde jeg mig til at sove.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...