Aldrig! ... sige aldrig

Arthur flytter fra Amerika til Singapore den 1. december, hvor han skal gå på en international skole. Han bryder sig ikke om den pludselige omvæltning i hans liv, og især ikke om klasse"kammeraten", Esus, også kaldet 'Esset'. Esus virker lidt for interesseret i Arthur, der så vidt som muligt prøver at undgå den dystre dreng. Men en klassetur får Arthur til at springe ud i Esus' mystiske personlighed, og det kan føre begge veje... Julekalenderen Aldrig... sige aldrig, følger starten af to drenges forhold, i medgang og modgang, til døden dem skiller?

15Likes
38Kommentarer
2464Visninger
AA

21. Tyvende december - syg

På den første dag i julen... anden dag i julen... tredje dag i... fjerde dag... femte, sjette, syvende! Da jeg vågnede næste morgen, følte jeg mig syg. Mit hoved dunkede, min mund var tør, og jeg havde en forfærdelig kvalme. Esus kom frem i døråbningen, han så på mig med et bedrevidende smil. Jeg stønnede og trak dynen over mig.

   "Hvordan kom jeg hjem?" spurgte jeg rustent.

   "Jeg bar dig."

   "Hele vejen?"

   "Ja, til og fra taxaen." Han kom hen til mig. "Du ved, det er altså ikke sundt at drikke så meget." Jeg satte mig op, Esus gav mig en pude i ryggen. Jeg tog mig til hovedet.

   "Hvad skete der?" Esus fnøs.

   "En af din vens venner var så venlig at optage det meste af aftenen." Esus tog min mobil fra bordet og viste mig en video, der var blevet sendt til mig. Sammenklip.

   Først kyssede jeg Esus, de andre omkring os hujede. Han prøvede at få mig til at stoppe, men de andre, der alle svajede og var fordrukne, hujede og klappede og råbte og av mit hoved!

   I næste klip havde jeg skubbet Esus' ryg ned på sofabordet, jeg lå næsten helt oven på ham, kyssede ham grådigt. De andre råbte og hujede, sagde mit navn.

   I det sidste klip dansede jeg helt op ad Esus. På uret i baggrunden stod der, at klokken var halv to om natten. Min hånd gled under Esus trøje, jeg prøvede at tage den af ham. Han blev vred, tog fat om mig hånd og trak mig med væk. Jeg fnes og mine ben faldt sammen under mig. Han løftede mig op og bar mig ud.

   Skammelig klynkede jeg og begravede hovedet i min dyne. En hånd fløj for munden, min hånd, min mund. Jeg styrtede ud på badeværelset og kastede op. Esus stod bare og så på mig.

   "Jeg henter noget vand," sukkede han. Han gik ud, vendte sig kort efter mod mig og sagde: "Forresten - jeg elsker dig."

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...