Aldrig! ... sige aldrig

Arthur flytter fra Amerika til Singapore den 1. december, hvor han skal gå på en international skole. Han bryder sig ikke om den pludselige omvæltning i hans liv, og især ikke om klasse"kammeraten", Esus, også kaldet 'Esset'. Esus virker lidt for interesseret i Arthur, der så vidt som muligt prøver at undgå den dystre dreng. Men en klassetur får Arthur til at springe ud i Esus' mystiske personlighed, og det kan føre begge veje... Julekalenderen Aldrig... sige aldrig, følger starten af to drenges forhold, i medgang og modgang, til døden dem skiller?

15Likes
38Kommentarer
2464Visninger
AA

14. Trettende december - julemarked

Lørdag tog jeg en taxa ind til bymidten, hvor et europæisk julemarked blev holdt. Jeg købte ikke andet end aftensmad, pengene ville jeg gerne spare på.

   Jeg gik mellem nogle engelske boder, da jeg fik øje på et lille hjerte. It doesn't matter what sex you are. I'll always love you. Min første tanke var, at det da var noget mærkeligt noget. Men det var jo fra England, eller, made in China, men den var bestilt fra England. Jeg betalte damen, der solgte tingene, og tog det med. Det skulle være en gave, til Esus.

   Jeg gik et stykke tid, og kom til nogle franske og belgiske boder. Duft af mad, ost, vin og andre gode sager hang i luften. Jeg fik øje på en velkendt person mellem menneskeflokken - Esus. Jeg stoppede hjertet i lommen, det var ikke meget mere end seks-syv centimeter på dets bredeste sted, så det kunne sagtens være i min lomme.

   Jeg kom hen til Esus, prikkede ham på skulderen og smilede til ham. Han vendte sig mod mig. Han var bleg og så ikke helt rask ud, hans kind var en smule hævet og en anelse blålig.

   "Hej," sagde jeg.

   "Hej," svarede han.

   "Skal vi gå sammen?" Han trak bare på skuldrene. Vi gik hen ad "gaden" mellem boderne, Esus virkede fraværende som altid. Vejret var dejligt, det var lidt mærkeligt, jeg var vant til sne i december, men her gik jeg altså, i skjorte og cowboyjakke.

   Da vi havde gået i et stykke tid, stoppede Esus pludselig op. Han pustede lidt.

   "Kan vi holde en pause?" spurgte han. Hvad, var det ribbenene? Jeg nikkede. Vi satte os på en bænk, langt nok fra hinanden. En dejlig duft nåede mig. Jeg smilede og rejste mig op.

   "Øjeblik," sagde jeg, og gik over til en belgisk bod på den anden side af "gaden". Mhm, chokolade! Nougat, marcipan, karamel, alle dem, jeg godt kunne lide, og mere til. Esus kom hen ved siden af mig. Jeg så på ham. "Hvilken er din yndlings?" spurgte jeg ham. Han trak på skuldrene.

   "Jeg får ikke chokolade så ofte." Han gik videre. Jeg så længselsfuldt på chokoladen og fulgte efter ham. Det overraskede mig ikke. Jeg mener, han boede ikke ligefrem et sted, der udstrålede "jeg har masser af penge!"

   "Du, Esus?" sagde jeg. Han så på mig. "Min mormor er taget på ferie, jeg har huset for mig selv. Kunne du ikke tænke dig, at komme med hjem og spise? Det ligger tættere på end dit hjem, og jeg har desuden for meget mad end til bare én." Esus tøvede. Så rystede han på hovedet.

   "Nej. Jeg skal selv hjem og lave aftensmad, til Ihun." Jeg nikkede, selvom jeg ikke kunne forstå det. Broderkærlighed? Tja, det var ikke noget, jeg kendte noget til.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...