Aldrig! ... sige aldrig

Arthur flytter fra Amerika til Singapore den 1. december, hvor han skal gå på en international skole. Han bryder sig ikke om den pludselige omvæltning i hans liv, og især ikke om klasse"kammeraten", Esus, også kaldet 'Esset'. Esus virker lidt for interesseret i Arthur, der så vidt som muligt prøver at undgå den dystre dreng. Men en klassetur får Arthur til at springe ud i Esus' mystiske personlighed, og det kan føre begge veje... Julekalenderen Aldrig... sige aldrig, følger starten af to drenges forhold, i medgang og modgang, til døden dem skiller?

15Likes
38Kommentarer
2462Visninger
AA

9. Ottende december - sandstorm

... at være ked af det. Fortæl mig det nu." Jeg tørrede tårerne væk. Sikken en tøs jeg var! Det var da klart, at Esus troede, at han bare sådan kunne gøre sådan noget mod mig... sådan... Jeg satte mig op og tvang mig selv til at smile.

   "Kamal, det er okay, virkelig. Jeg fik bare hjemve, det er det..." Han nikkede.

   "Sikker? Okay." Jeg tog en dyb indånding.

   "Hør, hvor er André. Den er over midnat." Kamal himlede med øjnene.

   "Han tog på tur ind i junglen med nogle af de andre drenge. De ville have inviteret dig, men du var ikke til at finde. Og der var låst ud til badeværelset, så de gik." Jeg nikkede langsomt.

   "Okay..."

 

Jeg sov over mig og fik ingen morgenmad. Heldigvis var der lidt aftensmad tilbage fra aftenen før, så jeg kunne klare mig til frokost. Dagen stod på badning, sol, lidt mere badning og usund levevis i form af slik, chips og cola. Lærerne gav os nogle opgaver omkring middag, som vi skulle løse sammen, for eksempel tillidsøvelser og skattejagt.

   Ellers var der en lille fodboldturnering, som jeg ikke deltog i, og tur ind i skoven, eller junglen, eller hvad de mange træer nu blev kaldt.

   Jeg var ikke med til meget af det. Jeg havde det dårligt, og lå i sengen det meste af dagen, hvor jeg læste. Jeg tænkte på Esus, og det, han havde gjort og sagt. På den måde, han havde opført sig, og på hans "invitation". Dele af mig havde mere og mere lyst til at sige ja, mens andre stædigt vedholdt, at min familie ville blive rasende, hvis de fandt ud af det.

   Nej, det var jo også latterligt. Det var forbudt på turen, sex, altså. Jeg ville ikke bryde reglerne, hverken mine forældres, min families eller skolens. Sådan var jeg ikke, sådan var Esus måske, men ikke mig, ikke mig, IKKE MIG! Jeg prøvede at overtale mig selv. Men... Det gik ikke så godt...

   Om aftenen blev der fortalt uhyggelige historier rundt om bålet. Jeg lyttede ikke efter. Jeg sad og betragtede Esus, som sad lidt væk fra de andre. Han havde trukket knæene op under brystet og hvilede hovedet på knæskallerne. Så friskere ud, en da vi var i Muara Takus, og så alligevel en smule sygelig.

   Inden i mig rasede konflikten som en storm - en sandstorm, ville Esus sikkert kalde det. Hvorfor tænkte jeg på, hvad Esus ville tænke? Hvorfor ikke på, hvordan jeg havde det? Svaret var jo egentlig indlysende: Fordi jeg godt kunne lide ham.

   Hans berøringer, mine berøringer, at være helt tæt på ham. Jeg kunne godt lide det. Ikke som når man fjollede med vennerne, og tog på hinanden for sjov. Helt seriøst og dybt inde, så længtes jeg efter at komme tilbage på badeværelset. At være i Esus' magt var ikke så slemt bagefter...

   Vi fik øjenkontakt. Han hævede øjenbrynene, spørgende. Jeg fik røde ører og så ned i sandet. Nej, jeg måtte lade være. Være stærk. Have viljestyrke. Nogle ting må man bare undgå.

   Men jeg var nysgerrig. På grund af Esus var jeg så forbandet nysgerrig. Hvis det var så dejligt, når han rørte mig...

   Jeg rystede på hovedet, rejste mig op og stormede tilbage til min hytte. De andre grinede, troede, at jeg var blevet bange for historien. Det var jeg ikke - jeg var bange for Esus.

   Og så alligevel... Jeg lå i hytten og tænkte. Selv efter klokken er blevet elleve. 11:02. 11:11. 11:25. Til sidst besluttede jeg mig. Jeg rejste mig op, listede forbi mine sovende værelseskammerater, og ud i natten, hvor cikader larmede helt sindssygt.

   Jeg fandt 13B, men pludselig lagde nogen en hånd på min skulder. Jeg vendte mig forskrækket om. Det var min geografilærer.

   "Hvad laver du her så sent?" spurgte han strengt.

   "Øhm, toilettet," sagde jeg hurtigt. Han nikkede, slap mig og gik videre. Jeg gik hen mod toilettet, gemte mig bag hytten og ventede, til han var gået. Så gik jeg op til hytten, åbnede døren, undrede mig over, at den ikke var låst, og gik ind. "Okay!" sagde jeg, inden jeg opdagede, at Esus sov. Han gabte og åbnede øjnene, gned dem og så spørgende på mig.

   "Hva'?" spurgte han halvsovende. Jeg sank en klump.

   "Jeg vil gerne finde ud af, om jeg er til drenge eller piger." Mit hjerte begyndte at banke hurtigere og hurtigere. Esus hævede øjenbrynene.

   "Er du seriøs?" Jeg nikkede. "Også selvom det er forbudt?" Nikkede igen. Han smilede og satte sig op. En knude dukkede op i mit bryst, da jeg så ham uden trøje på. Udover det faktum, at han ikke havde den på, så markerede svage skygger også hans ribben. Ikke meget tydeligt, bare sådan lidt... Det var lidt uhyggeligt. "Har du været sammen med en pige?" Jeg så forskrækket på ham. Hvorfor spurgte han mig dog om sådan noget? "Ja, du skal jo have noget at sammenligne med." Jeg nikkede kort.

   "Ja," sagde jeg stille. Han nikkede, rejste sig og gik over mod mig. Han låste døren.

   "Okay. Så begynd at tage dit tøj af." Mit hjerte hamrede med trykluftsbord nede i min mave, da jeg trak min trøje over hovedet. Esus stod i forvejen kun i underbukser og så på mig.

   Esus væltede mig om i sengen, kyssede mig. Jeg er ikke sikker på, om jeg lukkede ned eller hvad der skete, for jeg husker ikke noget i detaljer. Bare Esus. Hans støn og gisp. Mine støn og gisp. Hans svedige krop, der gjorde...

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...