Aldrig! ... sige aldrig

Arthur flytter fra Amerika til Singapore den 1. december, hvor han skal gå på en international skole. Han bryder sig ikke om den pludselige omvæltning i hans liv, og især ikke om klasse"kammeraten", Esus, også kaldet 'Esset'. Esus virker lidt for interesseret i Arthur, der så vidt som muligt prøver at undgå den dystre dreng. Men en klassetur får Arthur til at springe ud i Esus' mystiske personlighed, og det kan føre begge veje... Julekalenderen Aldrig... sige aldrig, følger starten af to drenges forhold, i medgang og modgang, til døden dem skiller?

15Likes
38Kommentarer
2445Visninger
AA

6. Femte december - på farten igen

Jeg fik seddelen med fra mormor, der kyssede mig farvel og satte mig på en taxa til skolen. Derfra tog hele min årgang bussen ud til lufthavnen. En lærer i hver bus talte alle de larmende elever. Jeg sad alene på det bagerste sæde, den nye dreng, der ikke rigtig kendte nogen endnu. Esus kom ind.

   "Nåh, hr. Alw, dejligt at du ville komme." Esus sukkede og pustede til sit pandehår. Han havde fået sidecut, den lilla strib var stadig i det lange hår, som ellers var blevet farvet svagt grålilla. Han gik ned mellem sæderne, og stillede sig ved siden af mit sæde. Jeg så spørgende på ham. Han så afventende på mig. Læreren talte videre, og ignorerede den konflikt, der tydeligvis var ved at opstå.

   "Hvad?" spurgte jeg.

   "Flyt dig," sagde han, som om det var åbenlyst.

   "Hvorfor?"

   "Fordi," sagde han irriteret, "jeg vil sidde ved vinduet." Jeg fnøs, rejste mig op og lod ham sætte sig ind. Fint nok, ingen grund til at skabe en konflikt dér. Jeg satte mig ved siden ad ham, satte min taske ved mine fødder. Esus gav sig til at kigge ud ad vinduet.

   Bussen satte i gang, og efter to timer var vi i lufthavnen. Klassen kom på et lille fly, og ved aftenstid ville vi ankomme til Riau Island. I flyet sad jeg ved siden af Lili, en indisk pige, meget sød, men hun havde så meget parfume på, at jeg flere gange måtte snuse til mig trøje, for ikke at blive kvalt.

   Vi var taget ad sted med bussen klokken 9:00 AM, og klokken 19:32 PM landede vi med flyet på øen. Vi tog en bus hen til de hytter vi skulle sove i. Jeg blev behagelig overrasket.

   Det var trepersoners hytte, drengene sov med drenge, pigerne med piger. Hytterne var hyggelige og rustikke, bygget af tykke rør fra bambus og sådan. Sengene var ikke de mest behagelige, men det gik an. Jeg skulle sove i hytte med André, franskmand, og Kamal, indiske forældre. Jeg kendte dem ikke rigtig, men vi kom godt ud af det med hinanden.

   Der var fællesspisning på den strand, hytterne lå på, hvor reglerne endnu engang blev opfrisket for de, der ikke havde læst seddelen - eller i mit tilfælde, fået den fra deres mormor.

   Ingen druk, sex, rygning eller indtagning af skadelige stoffer. Lyset skulle slukkes klokken 11:00 PM, og vi skulle op klokken 7:00 AM hver morgen. Aftensmaden varierede fra dag til dag, der ville komme en seddel op med det. Badning i havet var mellem 2- og 17:00 PM, og måtte kun foregå flere ad gangen, helst under opsyn af en voksen.

   Dem fra min hytte børstede tænder på det store fællesbadeværelse, som lå i en isoleret hytte. På vej ud stødte jeg ind i Esus, der smilede skævt til mig. Forvirret stoppede jeg op, sagde til mine hyttekammerater, at jeg ville komme om et øjeblik. Så gik jeg hen til Esus, der var begyndt at børste tænder.

   "Hvorfor smiler du sådan til mig?" spurgte jeg. Esus fnøs.

   "Jeg kan da også knurre af dig, hvis du bedre kan lide det?"

   "Nej, jeg mener..."

   "Jeg ved godt, hvad du mener." Han spyttede ud og skyllede tandbørsten. Så på mig. "Du er interessant. Du er anderledes. Det kan jeg godt lide." Han begyndte at gå. Jeg så på ham.

   "Vent, hvad? Godt lide? Hvordan?" Han vendte sig om i døren og så mig an.

   "Du er ligesom mig. Passer ikke rigtig ind. Ved mere, end du tør afsløre." Han tøvede. "Kan mere, end du ved." Han gik. Jeg så undrende på døren, der lukkedes efter ham. Lavede han fis med mig? Troede han, at han var med i en eller anden CIA Tv-serie? Han var ikke rigtig klog... Men sidecut klædte ham nu godt.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...