Aldrig! ... sige aldrig

Arthur flytter fra Amerika til Singapore den 1. december, hvor han skal gå på en international skole. Han bryder sig ikke om den pludselige omvæltning i hans liv, og især ikke om klasse"kammeraten", Esus, også kaldet 'Esset'. Esus virker lidt for interesseret i Arthur, der så vidt som muligt prøver at undgå den dystre dreng. Men en klassetur får Arthur til at springe ud i Esus' mystiske personlighed, og det kan føre begge veje... Julekalenderen Aldrig... sige aldrig, følger starten af to drenges forhold, i medgang og modgang, til døden dem skiller?

15Likes
38Kommentarer
2453Visninger
AA

26. Femogtyvende december - epilog

En tåre falder, da kisten bliver lagt i jorden. Jord falder ned over den. Begravet i den kristne tro, selvom han ikke var det. Hvor sært. Begravet helt, i en kiste. På den anden side ville det være latterligt at brænde ham. Han var forbrændt, da han døde på hospitalet i går aftes. Jeg fik ikke en chance for at se ham. Fortælle ham, hvordan jeg havde det med ham.

   En kold vind suser over kirkegården. Han er hverken den sidste eller første, der skal begraves i dag. Jeg betalte for begravelsen. Kunne jeg andet? Han havde trods alt en mindre rolle i mit livs store drejning.

   Mit liv store drejning... Sikke en lam titel på en bog. Jeg tror kun, jeg har lært én ting i Singapore, indtil videre. Ikke gange, minus, plus eller division - det kunne jeg i forvejen. Ikke at stave til diplomat eller astrofysiker på malaysisk. Jeg har ikke lært noget om politik, musik, film, kunst, arkitektur, geografi, biologi eller kemi. Jeg har lært, at jeg aldrig må sige aldrig. Jeg har lært at elske en mand.

   En vigtig del af den mand ligger nu i jorden. Men heldigvis for mig, står den vigtigste del ved siden af mig. Det er ham, der græder. Over hans storebror, der nu bliver lagt til hvile i jorden. En krykke hviler ved hans side, så han ikke skal støtte på det brækkede ben.

   Vi vil tage en taxa hjem. Jeg stopper den, vi sætter os ind. Taxachaufføren undskylder og går ud, han skal lige ordne noget. Esus læner sig ind mod mig.

   "Ihun er død," mumler han monotont. Som en konstatering. Hans sidste familiemedlem er væk. Jeg nikker.

   "Er du meget ked af det?" Han nikker.

   "Ja." Han ser op på mig. "Så når vi kommer hjem, skal du trøste mig." Jeg stryger hans hår og kysser ham på panden. Han skal med mig. Væk fra Singapore. Væk fra Asien. Til et sted, hvor vi kan være sammen, uden at blive dømt eller udvist. Han ved det godt. Og han glæder sig. Jeg kysser ham igen.

   "Glædelig jul."

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...