Nattens Dæmoner

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 28 nov. 2014
  • Opdateret: 2 dec. 2014
  • Status: Igang
Historien handler om en pige der oplever mærkelige ting. Det er mest om natten ved fuldmåne. En dag får hun et usævanligt mareridt, næste dag bliver mareridtet til virkelighed!.

1Likes
0Kommentarer
122Visninger
AA

1. På Flugt

Jeg løb op af trappen og smækkede døren så hårdt i jeg kunne. De fulgte efter mig jeg kunne ikke blive her, de ville komme ind på et eller andet tidspunkt. Jeg skulle væk og det skulle være nu. Jeg løb hen mod vinduet og skubbede hårdt imod det, men det sad fast, det rykkede sig ikke. Jeg grab hurtigt en stol som stod ved siden af og smadrede den imod vinduet. Endelig gik vinduet i stykker. Jeg sprang ud, uden at tænke på at der var 3 meter ned. Efter et par sekunder lå jeg på det fugtige græs, min arm gjorde ondt og jeg skreg i smerte. Tårende væltede ud, men det eneste jeg kunne tænke på var at komme væk. De stod foran mig, jeg vidste der ikke var noget at gøre jeg var færdig!.Jeg vågnede med et sæt, jeg var helt svedig. Var det bare et mareridt, det var så virkeligt?. Klokken var kun 5 om morgnen men jeg besluttede mig for at stå op, Jeg kunne alligevel ikke falde i søvn igen. Jeg gik ud på badeværelset og fandt vægten frem, jeg vejede 43 kilo som altid, men min mor syntes selvfølgelig jeg var undervægtig. Jeg syntes selv at jeg var fin nok af en 14 årig pige at være. Jeg bukkede mig ned for at finde min børste nede i skabet, men den var der ikke?. Jeg rejste mig op og så i spejlet, men det var ikke mig jeg kunne se. Der stod en bleg pige med sort hår og flænset kjole. Mit hjerte bankede som en i helvede, jeg vendte mig hurtigt om, men der var ingen!. Jeg løb hurtigt ud af døren og ind til min mors soveværelse. "MOR MOR DER ER NOGEN" Skreg jeg, min mor så forskrækket på mig, "Hvem er her" Spurgte hun hurtigt. Jeg forklarede alt, ivrigt. Hun gik ned for at se men der var ingenting. "Laver du sjov med mig?" Spurgte hun irriteret, "Nej mor, det gør jeg ikke!" Svarede jeg. "Gå nu bare ind og sov lidt længere" Sagde hun gnaven. Jeg løb grædende ind på mit værelse og smækkede døren i. Hvorfor ville hun ikke tro mig, hun var jo min mor?. Jeg lagde mig i sengen men kunne ikke sove, jeg tænkte bare det hele igennem igen og igen.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...