It Will Never Change, Baby - One Direction.

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 13 dec. 2014
  • Opdateret: 4 jan. 2015
  • Status: Igang
Når man får lige, hvad man peger på, kan det let blive en leg i hovedet. Når man kender det med at blive snotforkælet, er det svært at skelne mellem penge og kærlighedsliv, i hvert fald for Emily på tyve. Hun bor med sin far i USA, hvor han arbejder med kendte mennesker. Emily er vant til at fløjtende rige mennesker suser ind og ud af huset, så da selveste One Direction kommer på besøg, bliver hun ikke spor besat af dem. Men kan One Direction få hende ned på andres niveau? Kan hun blive opdraget som en normal teenager, eller bliver de bare sendt videre som alle andre kendte er blevet gjort? Og hvad med hendes veninde, Julie?

11Likes
11Kommentarer
1223Visninger
AA

6. ∞ 4. Kapitel ∞

Havde jeg virkelig sovet på ham den lyshåret? Og far havde set det? Eller var han så træt og beruset at han ikke havde lagt mærke til det? Jeg håber ikke han så noget. 

Fuck ham den lyshåret altså. 

Jeg trækker for engang skyld gardinet op, og møder solen stråle over skyskraberne. Jeg smiler, og kommer hurtigt til at tro, at det bliver en god dag. Not. Måske kunne jeg tage ud og shoppe i dag? Så slipper jeg da for drengene, for de må ikke gå ud før i over morgen. Det har far skrevet kontrakt på.

Noget godt får man da ud af at være normal. Standard. Ligegyldig. Ikke-kendt. You name it.

Jeg begynder at tage tøj på, lægge min makeup og sætte håret i en lille fletning i siden. Jeg roder lidt i mit blonde hår for at få det til at se nogenlunde ud. Så reder jeg min seng ordentlig igen, og træder tøvende ud. Jeg ved ikke, om jeg bare skal blive ved med at være herinde, for jeg gider seriøst ikke drengene. Men jeg ved også bare, at far vil råbe af mig så snart, han ved, jeg er vågen. 

Jeg møder den krølhåret på gangen ude på gangen som smiler, og nu hvor jeg tænker over det, så er det faktisk kun Louis, ham den anden med et brune hår og Niall der har sat mig i dårligt lys. 

Jeg smiler igen, og skynder mig ud i køkkenet, for ikke at virke akavet. Nu hvor jeg faktisk tænker over det, har jeg overhovedet ikke vist dem rundt. Det er faktisk lidt synd. VENT NEJ! Det er fandme ikke synd! De kan ikke bare komme her og spille flabet. 

"Godmorgen," siger ham den mørke og pæne. 

"Godmorgen," smiler jeg. "Forresten, hvad hed du egentlig? Det var lidt "

"Zayn," smiler han. "Med Z."

"Okay, Zayn med Z."

Han griner og tænder elkedlen. "Hvad skal du have? Te eller kakao?"

"Te. Tag English Breakfast," siger jeg, og tager en tepakke ud af skabet. 

"Laver du æg?"

"Scramble egg," smiler jeg.

Zayn var faktisk okay, Harry også, men de andre er like monsters. Jeg forstår ikke, hvorfor de overhovedet er berømte, for de er jo pisse irriterende, og irriterer bare konstance, selvom jeg ikke har gjort noget. Okay, måske er jeg rimelig irriterende, men i det mindste får jeg dem ikke til at stå i dårligt lys.

"Hvornår skal I spille koncerter?" spørger jeg 

"Den dag vi må komme ud," svarer han småfornærmet.

Jeg nikker og hælder mælken i de fire æg. Far sover stadig, to af drengene gør vist også, men de sover faktisk stadig i stuen. Zayn ser utrolig sød ud når han koncentrerer sig og med sit morgenhår gør det bare endnu sødere.

"Sover drengene stadig?" spørger jeg og hiver håret væk fra ansigtet.

"Ja, inde i stuen," svarer han og smiler. "Hvor skal vi egentlig sove?"

"Kom," svarer jeg, og trækker ham over til døren ved siden af spisebordret. Jeg tænder lyset i gangen, og åbner de første par døre ind til værelserne. De er blevet lavet for et år siden, da vi flyttede til lejligheden, for far skulle bare have værelser nok til at et band og et par kendte kunne bo her.

"Cool, du glemte helt at vise os rundt," smiler han. 

"Ja, det må i altså undskylde, men jeg synes altså i var nogle ret store idioter på det tidspunkt," smiler jeg. 

 

 Nialls synsvinkel 

 

Jeg vågner. Mærker hvor tung min krop er, og hvor ondt i hovedet jeg har. Det dunker helt. Jeg ligger på en hjørnesofa på Manhattan, rimelig sært sted. Jeg har lidt hold i nakken, da jeg har sovet på en sofa. De er ikke de bedste at sove på. Udover dem der er beregnet til at sove på. 

Louis ligger på gulvet med en masse puder under sig og et tæppe ovenover. Han snorker, hvilket jeg også gør, bare ikke nu. Jeg har ikke noget tæppe over mig, men radiatoren varmer virkelig godt. Jeg kan høre Zayn og Emily snakke ude i køkkenet, Harry der sidder og spiller på mobilen i den anden stue, og Liam der sidder og skyper med sin kæreste. 

Jeg rejser mig og lister ud i køkkenet. Zayn og Emily er lige kommet ud af en dør, og da Emily ser mig sender hun mig ikke et blik, men skrider straks over til en skål med noget æg-halløj, som hun hælder på panden og roder rundt i. Zayn trækker på skuldrene, og går over til noget bacon, der er ved at brænde på. 

Hvis jeg skal være helt ærlig, synes jeg faktisk Emily er ret sød. Den måde hun bliver sur på, den måde hun kigger på og den måde hun virker ligeglad på.

Det er mega sjovt at irritere hende, selvom hun nok synes det er rimelig stressende, at have sådan nogle fem idioter på besøg. Hun er nok især træt af mig, men jeg synes jo bare hun er sød. Selvom hun måske ikke lige har taget imod os, er hun alligevel rimelig sød.

Og så er hun heller ikke helt grim. Hun er jo pæn, selvom hun nok er den som får, hvad hun peger på. Det synes jeg bare ikke hun udstråler særlig meget.

"Du Emily?" spørger Zayn, og hælder bacon på en tallerken.

Hun vender sig mod ham, og skæver i et millisekund på mig, der står i døren. Jeg tøver lidt, og tvivler lidt på hvad jeg ville. Emily smiler til Zayn, som om de er bedste venner. Jeg himler med øjnene, for det er meget tit ham, man kommer til at knytte sig til.

"Vil du ikke lige vise Niall værelserne?"

"Værelser?"

Hun tøver lidt og ignorerer mit spørgsmål. Zayn kigger hende ind i øjnene. Hun nikker så efter 11 sekunder. Ikke fordi at jeg tæller… eller okay, måske tæller jeg.

Hun kigger ikke én gang på mig. Jeg smiler bare af hende, og følger efter hende op af en stige til en dør. Der er mørkt i gangen, og der  dufter af parfume. Hun åbner et par dører ind til nogle rum. Jeg kigger ind. Der er en dobbelt seng, et bord med en stol, en sækkestol og så dufter der himmelsk af krydderier. 

Det er ikke særlig stort, men stort nok til at indeholde tingene. 

"Undskyld, fordi jeg driller dig, men det er altså kun kærligt ment," siger jeg og kigger hende i øjnene.

Hun vender sig om, og kigger bare på mig. Hun er bedøvende ligeglad, men jeg er ikke. 

​Hun går bare udenom mig, og skrider ud af døren til køkkenet. Jeg står tilbage og kigger mig lidt omkring. Værelserne ligner hinanden på en prik, men noget siger mig, at jeg skal sove på værelset i midten. Det virker mest mig. 

 

Jeg går ud i køkkenet efter noget tid, hvor Zayn står tilbage med maden og er ved at dække bord. Han smiler og stiller tallerknerne og bestikket på bordret. Han rusker undskyldende i mig.

"Bare en idé: Du skal altså lade vær med at drille hende, hun er ikke sådan en som kan tage det, og lave pis med det," smiler han.

"I know, men hun stiller altså også mig i dårligt lys," svarer jeg og gnider min hånden igennem mit hår.

"Det vil hun måske lade være med, hvis du også lader vær?"

Jeg trækker på skuldrene. Måske. 

 

 

_____________________

Tak fordi du læste. Er rigtig glad for alle de favorit lister der er på.

Hvis i godt kan lide den, så tryk like eller favoritisere. :)

- Bellaz.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...