It Will Never Change, Baby - One Direction.

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 13 dec. 2014
  • Opdateret: 4 jan. 2015
  • Status: Igang
Når man får lige, hvad man peger på, kan det let blive en leg i hovedet. Når man kender det med at blive snotforkælet, er det svært at skelne mellem penge og kærlighedsliv, i hvert fald for Emily på tyve. Hun bor med sin far i USA, hvor han arbejder med kendte mennesker. Emily er vant til at fløjtende rige mennesker suser ind og ud af huset, så da selveste One Direction kommer på besøg, bliver hun ikke spor besat af dem. Men kan One Direction få hende ned på andres niveau? Kan hun blive opdraget som en normal teenager, eller bliver de bare sendt videre som alle andre kendte er blevet gjort? Og hvad med hendes veninde, Julie?

11Likes
11Kommentarer
1230Visninger
AA

4. ∞ 2. Kapitel ∞

"Det er så Harry, Zayn, Liam, Louis og Niall," smiler far, og får dem til at sætte sig ned i sofaen.

Jeg står i åbningen til stuen, lænet op af væggen og kigger på dem. Jeg har intet makeup på, har dog fået noget ordentligt tøj på, men ellers ligner jeg faktisk bogstavelig talt lort. Alle drenge kigger ned undtaget den eneste lyshåret dreng. Jeg ved godt, hvem de er, for pigerne henne i skolen er fuldstændig kugleskøre med dem, og de er allermest vilde med Niall. Jeg ved bare ikke, hvem Niall er endnu. 

"Og det er Emily," smiler min far på den måde, som betyder at jeg skal sige noget.

Jeg gider ikke. Far kan ikke tvinge mig til noget, som jeg ikke har lyst til. Men jeg bliver nødt til det; 90 % af befolkningen mener at de første 20 sekunder afgører alt ved et forhold. Altså ikke et kæresteforhold. Men et forhold til hinanden. Det er de sekunder som man vil kunne huske. Det vil sige at førstehåndsindtrykket er dødsens vigtigt. Bare så du ved det, er jeg en af de 10 % som ikke mener, at det er vigtigt. 

Jeg tager lidt luft ind, for at komme i gang med at sige noget. ​"Ehm… jeg hedder Emily, jeg er 18 år, til hverdag går jeg i High School og så bor jeg jo her," mit hjerte hopper op og ned som en hoppebold, mens jeg siger det, og jeg ved ikke hvorfor, for jeg er skide ligeglad, hvad de synes om mig. De skal jo kun bo her i måned. Måske to. 

Jeg kigger på far, som nikker og smiler tilfreds. Okay, måske kan det betale sig nogle gange at høre efter, men det er godt nok ikke mange gange.

"Har du ikke nogen mor?" spørger en mørkhåret fyr.

Jeg kigger ind i hans totalt flotte øjne. Han ligner lidt en fra de sydlige lande, men han taler perfekt engelsk. Han har meget markeret kindben og store flotte øjne. Forstår ikke, hvorfor han ikke er den mest populære.

"Jeg kender ikke min mor," svarer jeg.

Far bliver lidt stille og genert i det, da den mørke fyr kigger på ham. Alle fyrene er ret flotte, men der er ikke nogen som jeg gider. De er alle sammen snotforkælet. Der er ikke noget værre end fyre der er forkælet. De må gerne have flot og dyrt tøj, men det er så også det. 

Okay, jeg indrømmer det. Måske fortryder jeg lidt, at jeg ikke har gjort mig klar, så jeg ser lidt pænere ud, når de nu sidder og ligner skønheds-finalister. Jeg tager min elastik ud af håret, og får mit hår til at se nogenlunde ud i spejlet overfor mig. 

Jeg kigger på fyrene, der nu sidder og stirrer tomt på mig. Jeg kigger væk, og får dermed også dem til at kigge væk. Min far er åbenbart gået i gang med at snakke, da jeg tog min elastik ud, så ligepludselig rejser drengene sig fra sofaen, mens jeg står i mine egne tanker. 

"Vil du med?" spørger den lyshåret dreng flirtende. 

Jeg rynker brynet, men nikker bare, og følger efter drengene og min far ud af døren. Jeg skynder mig at tage Sofus med ud i en snor. Da drengene er ved at gå ned af trapperne åbner jeg lige døren til vores nabo, for jeg ved at børnene er hjemme på en lørdag formiddag, og de elsker at passe Sofus, når han er alene hjemme.

"Hvad laver du?" spørger drengene nysgerrigt.

Jeg ignorerer dem bare, og går ned af trapperne lige i hælene på dem. 

 

Da vi kommer ned i caféen nedenunder, ved jeg straks, hvad det er vi skal. Gud, hvorfor tænkte jeg ikke på det? 

"Nå, nu går vi lige hurtigt igennem det hele, i udfylder de i skal udfylde, og så kan i gå frit rundt bagefter," siger min far. 

Dræb mig. 

 

Efter to timer i kedsomhed kommer vi endelig op igen, og jeg springer lige ind i seng med Sofus i hælene på mig. Jeg tænder mig computer, og sætter noget musik på. Det er seriøst det bedste på en lortedag. Og især med sådan nogle fladpander som lige er flyttet ind. 

Jeg sætter noget Ed Sheeran på. Han er seriøst den eneste som ikke er snotforkælet og prøver at efterligne andre. Og så synger han som engle i kor.

Jeg sætter så et rigtigt danse nummer på (Shake It Of). Jeg skruer helt op, jeg er fuldstændig ligeglad med, om de kan hører det, de må tro hvad de vil, men jeg begynder i hvertfald at danse. Mit gardin er stadigvæk trukket ned, og jeg har tændt duftelys og der er skide hyggeligt. Lige indtil den lyshåret flødebolle lige træder ind og ødelægger det hele. Jeg ser skidedum ud, når jeg danser, så det må nok havet set skidesjovt ud. Han står i hvertfald og griner højlydt, og jeg har bare lyst til at slå ham. Han har måske aldrig prøvet at danse derhjemme foran spejlet. Nej vent, det kan han jo ikke finde ud af.

"Hahaha!" griner han. 

"SKRID!" skriger jeg. "Hvad vil du?!"

Han trækker armene op, som om jeg er ved at skyde ham. Jeg er lige ved at slå ham, da far kommer frem i døråbningen.

"Hvad fanden sker der her?! Emily!"

Jeg sukker og trækker på skuldrene, og smækker døren i og låser. Kæft et par idioter. Især ham den lyshåret. Gider slet ikke vide, hvad han hedder. 

Jeg kan høre dem gå ind til stuen - grinende -, mens de fortæller de andre, hvad der skete. Sofus ligger i sengen, og putter sig ind til puden. Jeg ligger mig tæt ind til ham. Han er den eneste, der forstår mig. De andre er simpelthen sådan nogle møgidioter.

 

______________________

Heeej læsere!

Tak fordi i læste, og husk at give feedback! Hvad tror i, drengene synes som Emily?

Emily synes i hvert fald de er nogle spader, men hvad tror i? Og tror i det er forskelligt, hvad de synes?

Husk at blive fast læser (favoritliste) og hvis du er ekstra julesød, så enten "følg" "like" eller "kommenter", 

hvis det lyster ;)

- Bellaz. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...