Bad love

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 27 nov. 2014
  • Opdateret: 12 mar. 2016
  • Status: Igang
Den her historie handler om Cassadee Maria Johnson. Cassadee er 16 år gammel, og bor med sin far i et hus i LA. Hendes mor døde i en bil ulykke da hun var 5, og siden det har hendes far næsten ikke lavet andet end at arbejde, cassadee har svært ved at få venner, og bruger det meste af sin tid der hjemme. Men hvad sker der når cassadee skal være alene hjemme og noget uventet sker, hvad vil cassadee gøre når hun bliver taget væk hjemme fra, og vigtigst af alt hvad vil hun gøre når hun bliver forelsket. Følg med for at finde ud af det Der kan være anstødeligt sprogbrug og sener Unskyld på forhånd om dårlig stavning og kommaer

25Likes
32Kommentarer
11278Visninger
AA

14. Er du sikker??

Jeg vågnede stille og roligt i min og Jasons seng, jeg kunne mærke, at der var nogle der holdt om mig, så jeg kiggede mig over skulderen, hvor Jason lå og sov sødt. Jeg fik stille viklet mig ud af hans arme, så jeg kunne kommer ud af sengen jeg listede ind på badeværelset, og gik i bad. Efter at jeg havde været i bad, gik jeg hurtigt hen til mit og Jasons walk in closet, får at få noget tøj på. Jeg lagde mærke til, at Jason ikke lå i vores seng mere. Læg lige mærke til at jeg siger vores. ;) Jeg fik noget tøj på, og gik så neden under. Jeg havde valg et par stramme lyseblå jeans og en baby lyserød croptop, og så havde jeg mit hår op i en høj hestehale. Da jeg kom neden under, sad Ryan, og så tv imens Jason stod og lavede morgenmad. "Hey smukke" sagde Jason, "hey Jay" han grinte stille, over at jeg kaldte ham Jay. Han er nok ikke blevet helt van til det endnu. "Hva så cutie" spurgte Ryan, " ik så meget hvor er de andre drenge" spurgte jeg. Ingen af dem sagde noget, "kom nu hvor er de" spurgte jeg. Jeg vidste, at når ingen af dem svarede. Betød de at de var ude og "arbejde." Hvilket jeg hadet jeg er faktisk blevet ret så tæt med drengene " de burde komme tilbage lige om lidt," sagde Jason. "Hvad har de været ude og lave," "ik noget specielt bare noget arbejde"sagde Jason. "hvorfor vil du så ikke fortælle mig det," spurgte jeg "fordi, det ikke er noget du bekymre dit lille hoved med" sagde Jason. " Du snakker til mig, som om jeg er fem. Jeg kan godt klare det sig det nu bare" sagde jeg. Jeg kunne godt mærke, at jeg blev lidt irriteret. "Er det ikke lidt lige meget, de er jo tilbage lige om lidt." Sagde Jason imens han lagde en hånd om min hofte. Jeg rullede med øjnene, og tog noget af det morgenmad Jason havde lavet. Han havde bland andet lavet pandekager, så jeg tog en og en lille skål med noget frugt. Jeg trak en af stolene ud, og satte mig overfor der hvor Jason stod. Jeg begyndte stille at spise min mad, imens jeg girrede lidt ned, da jeg godt kunne mærkat Jason gik mig lidt på næverne. "Lad nu hver med det der" kom det lige pludselig fra Jason, "hvad mener du?" Spurgte jeg. "med at være sådan der" "jeg gør sku da ikke noget, " sagde jeg højt. jeg kunne ud af min øjenkrog se, at Ryan gik oven på. "lad hver med at hæve stemmen af mig og du sidder, og er pige sur over, at jeg ikke gider at fortælle dig, hvad drengen laver. Men guess what det rager ikke dig" sagde Jason. Imens han selv hævede stemmen, jeg løftede øjenbrynene. "Lad hver med at tale til mig som om du bestemmer over mig, hvis jeg vil hæve stemmen, så hæver jeg stemmen." "Du skal ik" sagde Jason, da jeg afbrudte ham." Og kan du ikke se at jeg kun spørger, fordi jeg er bekymret for dem." "Hvis du er så bekymret, hvorfor er det så ikke dem du er sammen med. "sagde Jason spydigt. "Helt seriøst" sagde jeg, imens jeg kiggede ham i øjnene. "Er det, det alt det her handler om, at du er jaloux over, at jeg også bekymre mig for drengede. Du ved jo ude mærket godt, at det er dig jeg elsker"sagde jeg stille. "Virkelig for det virke ikke sådan, er du nu sikker " sagde Jason. Ok av der gik han over stregen. "Ved du hvad, måske har du ret, måske er jeg ikke sikker" sagde jeg vredt. Og gik ind i værelset, og smækkede døren hårdt. Jeg nåede dov ikke langt, før at jeg begyndte at græde.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...