Hekseblod

Camille er en af de typer der aldrig rigtigt har brudt sig om alt det som alle andre elsker. Men hvad er det dog der trækker hende væk? Hvad er det, der frister hende væk fra alt det "normale"?

3Likes
3Kommentarer
527Visninger
AA

4. Afledningen

Lyden af en ringende mobil fra hendes taske afbrød drengens svar. Gudsketak og lov for det, tænkte Val. Hun var vist gået lidt for langt over stregen. Imens hun kravlede dovent hen til sin taske der kun ligger to meter fra hende, opdagede hun hans chokerede ansigtsudtryk. Hun forstod hvorfor.

   "Nokia." sagde hun kort, som om det forklarede det hele. Hun tog sin murstensmobil op af tasken, og hun viste ham hende gamle telefon med en fremstrakt arm. Han nikkede forstående. Han havde nok undret sig over hvordan en mobil kunne holde gennem deres svømmetur. Han åbnede let munden for at sige noget, men blev afbrudt af Val der startede en samtale gennem telefonen.

   "Kyle!" udbrød hun lettet, og sukkede. "Nej, der skal du ikke lede efter mig. Gå ned ad bakken og..." Hun farerede sammen i et chok. Drengen stod lige over hende med mobilen i hånden, og lagde hurtigt på. Kort tid efter kylede han den i jorden. Men der skete næsten ikke noget. Hvis ikke situationen havde været så alvorlig, havde Val grinet højt. Af ren frustration tog drengen den op igen, og kastede den så ud i vandet igen. Val gispede, og kravlede ivrigt hen til kanten. Men det var for sent, for mobilen var allerede ude af syne. Af ren vrede formåede hun endelig at rejse sig op. Hvad bildte han sig ind? Med korte og tunge skridt trådte hun nærmere på den fremmede, og tog fat i hans sorte skjorte der var lige så genblødt som hans læderjakke. 

   "Din idiot, lad mig vende tilbage eller jeg slår dig ihjel med mine bare..."

   "Pas på blodtrykket, prinsesse." Han afbrød hende uforskammet, og hev hendes kolde hænder væk fra sig. Men det var så også dråben. Uden så meget som at tænke over hendes handlinger knyttede hun hendes frosne næver og langede ud efter hans ansigt. Men hvad nyttede det? Han havde allerede aflæst hende og havde trådt væk med det samme. En følelse af pinlighed bredte sig i hende, men det varede ikke længe før hun lå fladmast mod gulvet. Et hårdt slag bagfra havde næsten slået hende ud. En meget tung person lå oven på hendes ryg og holdt hende låst fast. Men det var ikke drengen. For han stod bare grinende overfor hende. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...