Underneath

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 27 nov. 2014
  • Opdateret: 9 jun. 2015
  • Status: Igang
Celina hader sit liv og lever hver dag i frygt for hvad selveste Adam Lambert vil gøre ved hende. Manden som siges at være til mænd. Men er det en løgn? Og hvad sker der når Celina lige så stille bliver forelsket i Adam?

2Likes
10Kommentarer
777Visninger
AA

2. Kapitel 2.

Jeg vågnede i et lille klamt og lugtende rum. Jeg havde åbenbart søgt ly i et kosteskab. Der stod mobber og koste over i hjørnet sammen med en rød spand med vand i. Den var væltet så jeg var helt gennemblødt. Jeg rejste mig op, og vred min trøje så jeg kunne få det værste vand af. Det væltede ned med vand fra mit trøje. Næsten som et helt vandfald. Suk altså...Det var så typisk. Jeg har altid været en uheldig type.

Jeg åbnede døren og stak hovedet ud. Der var helt stille på gangen, og det var min chance for at slippe væk. Jeg listede ned ad gangen og ind på mit værelse, hvor jeg begyndte at pakke mine ting. Jeg skulle væk nu! Jeg ville ikke udsætte mig selv for det her længere. Jeg ville rejse langt væk hvor ingen kunne finde mig. Australien måske? Lige meget, jeg skulle bare væk.

"Rejser du uden at sige farvel?" Jeg vendte mig forskrækket om og mødte et par smukke brune øjne, som tilhørte Tommy. Jeg rødmede og kiggede akavet på kufferten. Jeg vidste ikke hvad jeg skulle sige. Tænk nu hvis han sagde noget til Adam? Men så alligevel...Han var jo på min side, ikke?

"Slap af. Jeg forstår dig godt. Hvis jeg var dig, havde jeg rejst for længest." Jeg bed mig selv i læben, og fortsatte med at pakke, imens Tommy bare stod og kiggede afslappet på mig.

"Er du egentlig okay? Han gjorde dig ikke noget vel?" Spurgte jeg Tommy og kiggede alvorligt på ham. Der var dog ikke noget at se på ham. Han så ud som han plejede. Bortset fra at hans hår var lidt rodet. Han kiggede ned i gulvet, og tog så fat i min kontorstol og rykkede den hen til sig.

"Jeg har det fint tak." Han smilede et trøstende smil til mig, som jeg hurtigt gengældte. Min kuffert var næsten helt fyldt nu, men jeg kunne lige klemme det sidste tøj ned i den. Jeg tog fast i håndtaget på min kuffert, og stod så ellers bare og kiggede akavet på Tommy. Så snart at det gik op for ham at jeg var klar til at tage afsted, sprang han op ad stolen. 

"Øhm...Hvad med Adam? Hvor er han?" Tommy gik hen til døren og åbnede den for mig.

"Jeg ved det ikke. Jeg fik ham overtalt til at lade være med at følge efter dig, og så gik han ellers bare. Skal jeg følge dig ud?" Jeg nikkede og fulgte efter Tommy. Vi stødte heldigvis ikke ind i Adam på vejen ud. 

"Er det din bil??" Udbrød jeg overrasket. Den var mega fed! Tommy måtte da godt nok have nogle penge. Jeg kiggede over på Tommy, som nikkede med et stort smil på læben. 

"Ja. Er den ikke fed?" Jeg nikkede. Det var den fedeste sorte bil jeg nogensinde havde set. Tommy åbnede bildøren og gav tegn til at jeg skulle sætte mig ind. Jeg gjorde som han bad mig om, og satte mig ind. Inden vi kørte, kiggede jeg tilbage på det store hotel hvor alle mine dårlige minder hørte til.

"Farvel for evigt."

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...