Underneath

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 27 nov. 2014
  • Opdateret: 9 jun. 2015
  • Status: Igang
Celina hader sit liv og lever hver dag i frygt for hvad selveste Adam Lambert vil gøre ved hende. Manden som siges at være til mænd. Men er det en løgn? Og hvad sker der når Celina lige så stille bliver forelsket i Adam?

2Likes
10Kommentarer
789Visninger
AA

1. Kapitel 1.

 

Jeg gjorde mig klar, til det frygtelige der skulle til at ske lige om lidt. Jeg havde virkelig ikke lyst, men hvis jeg ikke gjorde det ville jeg blive slået ihjel. Det lyder voldsomt ja, men det er det de gør. Mit virkelig klamme og frække tøj lå og ventede på mig i hjørnet. Jeg hadede det her. Jeg følte mig virkelig blottet hver gang jeg tog det på.

”Celina, det er din tur!” Jeg sukkede, og kunne mærke en tåre falde ned af min kind. Hvorfor lige mig? Hvorfor valgte han mig ud af så mange? Jeg er godt klar over at han reddede mit liv, men jeg vil hellere dø end det her.

 

 

Jeg gik ud af mit værelse og ned ad gangen. Jeg var stadig ikke så vant til at gå i stiletter, så jeg skvattede ret meget i dem. De andre piger stod og fniste af mig, men jeg var ligeglad. Jeg ville bare have det her overstået.

Jeg løftede tøvende hånden mod hans dør, og stod sådan i lidt tid, inden jeg tog mod til mig og bankede på. Døren gik op, og der stod han med et skævt smil på munden. Han så ikke grim ud det er slet ikke det. Han var faktisk meget lækker, men hans personlighed kunne jeg slet ikke tage. Adam lukkede døren helt op så jeg kunne komme ind. Ja, du hørte rigtig. Selveste Adam Lambert. Han brugte piger på den her måde. Du har nok hørt at han var til mænd, men det passede slet ikke. Det var bare for at beskytte sit ry. Berømmelsen var bare steget ham til hovedet, ligesom alle mulige andre kendte.

”Hvor ser du godt ud. ”Han lagde sine arme om livet på mig, og så direkte ind i mine øjne. Han flyttede forsigtigt noget af mit hår fra mit ansigt.

”Du har virkelig smukke øjne.” Jeg svarede ham ikke på noget af det han sagde til mig. Jeg måtte slet ikke tale med ham. Jeg skulle bare gøre som han sagde, og hvis jeg ikke gjorde, så ja… Så var det slut.

Han trak mig med hen til sin store dobbeltseng, hvor alle mulige andre piger også har ligget med Adam. Det gav mig kvalme at tænke på. Jeg var faktisk den eneste pige her, som ikke kunne lide at være her. Alle de andre piger så virkelig op til Adam, og ville med glæde gøre som han sagde. Så var der mig, som godt kunne finde på at gøre lidt modstand, men det syntes Adam faktisk bare var sjovt.

”Ved du godt at du er min yndlingspige? Du er den smukkeste her af alle pigerne.” Jeg rullede med øjnene.

”Nå så det mener du ikke. Det synes jeg nu at du er.” Han satte sig på sengen, og trak mig med ned. Han lagde mig helt ned, og kravlede ind over mig. Jeg kunne pludselig mærke at jeg begyndte at ryste lidt. Nu begyndte mit mareridt.

Hans læber havnede oven på mine, og han kyssede mig heftigt. Jeg kyssede ham selvfølgelig tilbage, ellers ville der komme konsekvenser. Han åbnede munden, og lod sin tunge komme ind til min. Det her var møg ubehageligt, men jeg havde intet valg.

”Adam please…” Han stoppede og kiggede på mig. Hans øjne var helt blå. Jeg måtte indrømme at de var virkelig smukke.

”Du må ikke tale, husk det!” Jeg begyndte at græde. Jeg kunne ikke holde alle hulkene inde længere. Inden jeg havde nået at se mig om, var jeg kravlet over i hjørnet og gav mig til at hulke. Adam sukkede højlydt. Jeg turde ikke kigge på ham, i frygt for han ville gøre mig ondt.

”Celina… Hold nu op” Jeg hulkede endnu højere, og jeg rystede voldsomt. Jeg ville tilbage til livet på gaden. Hellere det end det her.

Til min overraskelse kunne jeg mærke et par stærke arme om mig. Krammede Adam mig? Den følelseskolde mand krammede mig? Jeg gav mig til at kigge, og ja, det var rigtigt nok. Adam krammede mig.

”Please lad vær med at græde… Please.” Jeg stoppede, og kiggede Adam direkte ind i øjnene. De var fyldt med medfølelse, men kun i et stykke tid. De blev fulde af had og foragt igen.

”Oh god… Hvad har jeg gang i? Ud med dig!” Jeg rejste mig, og skyndte mig ud. Jeg kunne ikke komme hurtigt nok ud. Nu hvor jeg egentlig tænkte mig om, så nåede vi slet ikke at gøre noget. Kun kysse.

Jeg sukkede lettet, da jeg lukkede døren i, ind til mit værelse. God, hvad havde jeg dog rodet mig ind i? Jeg gav mig til at græde igen. Dog var det lydløst denne gang. Sådan noget her skete bare altid for mig. Det er så typisk alt sammen.

Jeg gik hen og tog mit afslapningstøj. Jeg skulle bare have den her tingest af. Den er så møg klam. Fy føj.

Da jeg havde fået mit tøj på, lagde jeg mig i sengen og lå bare og stirrede op i luftet. Kunne Adam ikke bare have ladet mig være ude på gaden. Så var jeg jo fri for alt det her. Han udnytter jo piger.

*Bank bank*

Jeg rejste mig hurtigt op og gik hen til døren for at åbne. Fyren som stod i min døråbning smilede til mig, og maste sig bare ind.

”Kom da bare ind.” Han grinte af min kommentar, og satte sig på min seng.

”Er det Celina du hedder?” Jeg nikkede og satte mig på min kontorstol.

”Jeg er Tommy. Tommy Joe Ratliff. Altså Adams bass-spiller.” Jeg nikkede. Hvad ville han dog her?

”Ja du undrer dig nok over hvad jeg ville, og det skal jeg sige dig.” Jeg beundrede hans blonde hår. Det var virkelig flot. Og hans brune øjne. Wow

”Hører du overhovedet efter?” Jeg kiggede straks ned i gulvet. Ydmyget over at han opdagede at jeg stirrede på ham.

”Så må jeg jo bare fortælle det igen. Du må seriøst hjælpe mig med Adam. Jeg ved slet ikke hvem han er længere. Og sådan som han udnytter jer piger, det er jo forfærdeligt.” Han sluttede med et langt suk, og kiggede spørgende op på mig.

”Hvordan skal jeg hjælpe ham? Det virker som om at der intet håb er forude.” Han rejste sig straks op.

”Sådan må du seriøst ikke sige… Jeg vil bare have den gamle Adam tilbage.” Jeg kiggede alvorligt på ham og rejste mig op så jeg kunne stå face to face med ham.

”Hvordan var den gamle Adam?” Han sukkede og tog sig til hovedet. Han var frustreret og jeg forstod ham godt.

”Han var medfølende, sød, social, sjov, totalt fyldt med humor… Og jeg kunne blive ved. Han var alt andet end han er nu.” Han kiggede opgivende på mig. Han så virkelig træt ud. Han havde rander under øjnene. Men det var jo forståeligt.

”Det var bare det jeg vil sige.” Han vendte sig om og gik hen mod døren.

”Vent! Jeg vil gerne hjælpe.” Han sendte mig et smil, og lagde en lille seddel på mit bord inden han gik. Tommy Joe Ratliff. Jeg studsede lidt over navnet. Det lød virkelig specielt.

Jeg gik hen til sedlen som han lagde på bordet. Jeg åbnede den og fik øje på hans nummer. Well, nu har jeg Tommy Joe Ratliffs nummer. Men hvad skal vi overhovedet gøre med Adam. Jeg mener at han er da helt lost…

Det blev spisetid og jeg gik ned i baren hvor vi mødtes for at spise sammen os piger. Jeg havde ikke rigtig nogen veninder, men jeg var egentlig også ligeglad. Hvad kan man sige? Jeg havde tabt livsgnisten på grund af Adam. Han tog den fuldstændig fra mig. Selv da jeg boede på gaden havde jeg mere livsgnist end nu.

Da jeg trådte ind i spisesalen gloede alle på mig. Det var ikke på grund af mit tøj, for det havde jeg selvfølgelig skiftet. Måske var det det der skete med Adam. Det måtte det være.

”Celina! Adam vil snakke med dig.” Jeg vendte mig forskrækket om. En af de store fyre som Adam havde hyret, skubbede mig ned ad gangen.

”Afsted!” Jeg skyndte mig ned ad gangen, og prøvede at glemme alle pigernes blikke. Det var ikke venlige blikke. Langt fra.

Igen stod jeg ude foran Adams dør. Det var lige før at jeg bare var vendt om og gået, men det kunne jeg jo ikke. Så ville de udsætte mig for noget virkelig slemt.

Inden jeg nåede at banke på, blev døren flået op.

”Der var du. Jeg skulle lige til selv at hente dig.” Jeg gik ind og satte mig i hans stol. Den stol man skulle sidde i når man snakkede med ham. Jeg turde ikke få øjenkontakt med ham, så jeg kiggede bare ned i gulvet.

"Alt det der skete tidligere... Er ikke sket! Er du med?" Jeg nikkede hurtigt, men blev ved med at kigge ned i gulvet.

"KIG PÅ MIG NÅR JEG TALER TIL DIG!!" Han bankede hånden hårdt ned i bordet. Men jeg blev ved med at kigge ned i gulvet. Jeg ved ikke hvad der gik af mig. Det var som om at jeg var frosset fast og ikke i stand til at røre mig.

”Så det skal være på den måde? Kom her!” Jeg rejste mig hurtigt op og undgik Adam. Jeg løb ud ad døren og ned 

ad gangen til mit værelse. Da jeg rundede hjørnet nede for enden ad gangen, løb jeg ind i en, og landede på gulvet. Personen rejste mig hurtigt op, og gemte mig bag hans ryg. Vent, det var Tommy.

Adam kom styrtende med det mest vrede udtryk jeg nogensinde havde set.

”Adam hold dig væk!” Adam kiggede på Tommy helt rød i hovedet.

”Gu fanden vil jeg ej. Den tøs koster mig ikke andet end besvær! Jeg er træt af hendes pis.” Tommy gav mig et tegn til at fortsætte ned ad gangen, så det gjorde jeg. Adam skulle til at gå efter mig, men Tommy holdte ham tilbage. Jeg kunne høre at Adam begyndte at råbe af Tommy, og det fik mig til at løbe. Jeg var bange for hvad Adam kunne finde på at gøre ved Tommy, men jeg fortsatte. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...