Merry Freaking Christmas

Joanna hader julen, mere end hun hader sardiner; og det er meget! Hun har hadet juletiden, siden hun som 7-årig ikke fik sit eneste ønske til 'julemanden' opfyldt - at få sin far tilbage til jul. Folk forstår hende ikke og især ikke hendes mor og storebror, der begge to elsker julen. Til alles overraskelse får Joanna et job i centeret som 'hjælpenisse', hvor hun skal stå og være sød imod små børn og ønske alle folk en glædelig jul. Her møder hun optimistiske Christoph, der i løbet af december vender op og ned på Joannas liv.

12Likes
0Kommentarer
360Visninger

1. 1. December

Vi befinder os i New York i starten af december måned. Byen er som altid fuld af liv og luften er fyldt med blandede følelser. Nogen stresser over julegaveindkøb, imens andre nyder julemåneden og de mange julelys, der synes at have en effekt, som gør folk forelskede.  Der er også de grinch -lignende mennesker, der sidder hjemme og forbander julen, imens de isolerer sig og prøver at holde sig varme i sengene.
De varme Starbucks ryger konstant over disken, imens der hurtigere og hurtigere bliver solgt ud af varme huer, sokker, vanter og halstørklæder, samt garn til gør-det-selv personerne.
Midt i alle striktrøjerne og under de mange misteltene er der også folk, der knokler hårdt, så alle kan få det bedst mulige ud af julen.
Jeg er Joanna. En af de folk, der bare ikke kan lide julen.
Hvorfor skulle jeg? Den gør alligevel intet godt. Og julemanden? Pf, ikke magi overhovedet.
Da jeg var 7 tog min far afsted med millitæret og mit eneste ønske til julemanden var at få ham tilbage inden jul. Jeg tror, julemanden misforstod mit ønske; vi fik godt nok min far tilbage.
Men han lå i en kiste.
Død.
Ligeså død som min juleglæde.
Jeg tror, min juleglæde gik med far under jorden. Han elskede julen som resten af vores familie. Kun jeg blev Scrooge efter hans død.  De andre nyder stadig julen. Jeg forstår dem ligeså lidt, som de forstår mig.
Min mor og min storebror, Will, er nogen af de folk, jeg virkelig skal tage mig sammen for ikke at råbe af i december..
For en uge siden opfordrede de mig til at få et job, så jeg gik direkte ned i centeret og spurgte i alle de butikker, der var. Der er næsten 50 butikker der og selvfølgelig var det en af de sidste butikker, der sagde ja til mig. Gæt hvad mit job blev?
Nissepige.
Jep, that’s right.
Jeg skal – hele december – bære et nissepigekostume og gå rundt i centeret og se glad ud, dele gaver ud til små børn og ønske folk en glædelig jul.
En glædelig freaking jul!
Og min første arbejdsdag er i dag.
Jeg har taget en stor jakke på for at skjule kostumet for Will og mor. De bliver bare alt for glade og for at være ærlig magter jeg ikke rigtig deres glæde lige nu..
Nu når vi snakker om glæde..
”GLÆDELIG JUL, JOANNA!” råber Will og rækker en slikstok hen imod mig, da jeg kommer ned i køkkenet.
Jeg fnyser, skubber slikstokken på gulvet og kan ikke lade være med at fryde mig lidt, da jeg kan høre, at den går i stykker. ”Nej tak, Will.”
Will kigger på den knuste slikstok og peger på mig. ”Du er et ondt menneske, Jojo. En rigtig grinch, er du..”
Jeg trækker på skuldrene og hiver et julehjerte ned fra væggen. ”Jeg smutter!”
”Hvor skal du hen?” spørger mor og kigger på mig. ”Skal du ikke have morgenmad?”
”Er der bacon?” spørger jeg. Skal bare lige være sikker, jo…
”Nej..?”
”Godt, så skal jeg ikke have morgenmad!” Jeg smiler til dem. ”Vi ses engang i aften!”
”Joanna, hvor skal du hen?” spørger Will, hænger julehjertet på plads og stiller sig hen foran hoveddøren med armene over kors. ”Fortæl din storebror, hvor du skal hen. Ellers fortæller jeg mor, det du gjorde i går..”
Jeg himler med øjnene og åbner langsomt min jakke, så Will kan se, hvad jeg har på indenunder; nissepigekostumet. Jeg magter ikke diskutere med ham, så jeg overgiver mig med det samme.
”MENER DU DET?!” Han griner glad og tager fat i mine arme.
”Ikke sig noget til mor!” hvæser jeg. ”Det her var det eneste ledige job i centeret..”
”MOOOR!” råber han. ”KOM OG SE DET HER!”
”Seriøst, Will!” hvisker jeg panisk. ”Jeg ved, hvor du sover! Jeg smadrer dig!”
”ØJEBLIK!” svarer mor.
Will smiler smart. Ugh, jeg kender det smil.. Det betyder, at han ved, han kan få mig til hvad som helst.
”Du skal tage alle mine opvaske i december..” starter han.
Jeg prøver at komme ud af døren, men han holder fast i mine arme. ”Will..” klynker jeg.
”Du skal være min tjener hele december..” Han smiler et irriterende storebroragtigt smil.
”Drøm videre..” siger jeg og sender ham et ’du er en idiot’ blik.
”Haha, nevermind, jeg er din storebror, jeg kan få dig til alt!” Han snurrer mig en halv omgang rundt, river jakken af mig og kaster den ind i køkkenet, hvorefter han tager fat i mine arme og krammer mig bagfra. ”MOR, KOM NU! OG TAG KAMERA MED!”
”Will!” hviner jeg irriteret, sparker bagud og rammer døren.
Mor kommer ud i gangen med sin iPhone og kigger smilende på os. ”Joanna? Hvad er det der?”
”Hun har fået job i centeret! Hun er en af de nissepiger, der skal stå og dele gaver ud og ønske folk en glædelig jul!” Will smiler stort til kameraet, imens jeg himler med øjnene.
”Åh, hvor er det fantastisk!!” griner mor. ”Will, skal vi ikke tage derned og heppe på hende?”
”JO!” svarer Will.
”Seriøst, tag jer sammen..” Jeg river mig væk fra Will, tager min jakke på og stormer ud af døren, ned af trapperne i opgangen og ud i den travle by.
Heldigvis bor vi ikke så langt fra centeret og det tager 10 minutters gåtid højest. 

Da jeg kommer ned i centeret, skynder jeg mig ind i den nærmeste build-a-bear butik, hvor jeg bliver mødt af en mørkhåret dreng med store, brune øjne og et perfekt smil. 
"Hej, velkommen til build-a-bear! Jeg hedder Christoph, hvad kan jeg hjælpe dig med?" Han smiler stort. 
Jeg tager jakken af og rækker ham den hurtigt. "Vil du tage den? Tak! Jeg har brug for en kurv, så jeg kan gå rundt i centeret og prøve at smile til små børn, der stadig tror, at 'julemanden', den spade, faktisk opfylder ønsker!" 
Christoph tager min jakke og griner lidt overrasket. "Uhm.. jaa.." Han giver mig elevatorblikket, slikker sig hurtigt om munden og tørrer noget væk, der godt kunne ligne savl. "Uh.. akavet.. eller.. Ja, nu skal du se!" Han lægger forsigtigt sin hånd på min bare skulder og fører mig hen til kassen. 
Hans hånd føles så varm og kærlig og dejlig og.. åh! 
Han smider jakken ned bag kassen og trækker en kurv frem. Den er proppet til randen med gaver og julekager. 
"Øv med mig!" siger han og giver mig kurven. "Kan du sige 'glædelig jul!'?" 
"Nej." svarer jeg, tager imod kurven og går lidt væk. 
"Hey! Hvad hedder du?" spørger han. 
"Er det ikke ligemeget?" griner jeg. "Men Joanna." 
"Joanna.." Han siger navnet et par gange og lægger igen sin hånd på min skulder. "Du skal stå i midten af centeret. Der er en slags platform, hvor folk kan komme og hilse på julemanden osv.! Jeg kommer derhen om 5 minutter cirka. Skal lige skifte til mit alfekostume." 
"Det er en joke, ikk?" Jeg spærrer øjnene op. "Skal jeg stå med julemanden?!" 
Han griner. "Ja? Hvis du er bange for julemanden, kan du bare vente på mig! Jeg skal nok holde dig i hånden, Joanna." 
Jeg smiler skævt og nikker. "Jeg venter på dig." 

.. hvem havde troet, at jeg skulle stå og samarbejde med 'julemanden' - og at mit 'frivillige' arbejde med Christoph skulle være starten på en helt ny start.. ? 
 I hvert fald ikke jeg! 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...