The mind reader

Jeg går langs muren, efter hende! kan jeg høre en mand lidt længere nede ad vejen tænke. Alice Smith har en hemmelighed som hun aldrig har fortalt nogen, ikke engang hendes mor ved det. Folk har fået øje på hendes mytiske tilstedeværelse, de kender hendes hemmelighed. Hun er i fare!

0Likes
3Kommentarer
165Visninger
AA

3. kapitel 3

Jeg slår øjnene op, er lige ved at blive kvalt i min egen vejrtrækning, af bare. Jeg tager om mine knæ og vugger mig selv frem og tilbage. Det var bare en drøm, rolig det var bare en drøm berolige jeg mig selv med. Men den virkede så ægte, som om at det var virkelighed. Jeg kigger på mit ur der står ved mit natbord, klokken er halv tre om natten. Ej jeg burde sove, men jeg ved at jeg ikke kan. Istedet går jeg hen til min computer, og surfer lidt rundt på internettet. Efter shoppeturen i går har jeg ikke kunne høre nogen stemmer inde i mit hoved, men det er virkelig mærkelig for det var så overbevisende. Efter en halv times surfing på internettet bliver jeg enige med mig selv om at jeg skal få sovet. Jeg ved det bliver svært men det er nødvendigt, jeg gider ikke være træt i dag. Men inden jeg sover kigger jeg ud af vinduet, jeg ser en mand under en gade lygte. En gammel mand, han har gråt hår og rynker. Hans tøj det er lidt et underligt valg, han har hvid kittel på. Måske er han en læge der bare er på nattevagt eller noget. Der er intet spændende i den her by! Der var en stemme! Det lød som en mandestemme måske den gamle mands! Men hvordan kan hans stemme kommer ind i mit hoved? Jeg forstår ingen ting. Tanken om at det er forfærdelig, som om at jeg er at lille barn som ikke fatter en skid! Hvorfor skal alting være så svært! Den samme stemme som lige før sniger sig ind i hovedet på mig! Til sidst er der en masse stemmer inde i mit hoved og ikke kun den gamle mands, men jeg tror ikke det er deres stemmer nej det er for personligt til det, det er som om det er deres tanker. Stemmerne fylder hele mit hoved og jeg bryder skrigende sammen, men skrigene er lydløse. Jeg holder mig for ørene selvom jeg ved at det ikke kommer udefra. Jeg begynder at svede, ryster over hele kroppen. Jeg vugger lidt til den ene side og den anden, imens jeg nynner for mig selv. En sang min mor sang for mig da jeg var lille.

Når det er mørk skal du vide at jeg altid er her for dig. Når du er bange skal du vide, du altid kan finde trøst hos mig. Når jeg ikke er hos dig skal du vide at jeg altid vi være i dit hjerte.

Ingen skal føle sig alene, alle fortjener en at holde af. Du skal vide at jeg vil elske dig ligemeget hvad du gør. Alle er anderledes, ingen er ens.

Jeg grubler over den sidste sætning, alle er anderledes, ingen er ens. I næsten en halv time ligge jeg bare og stirre op i loftet, med alle tankerne kørene i hovedet. Til sidst tager jeg mig sammen og går hen til computeren. Efter evighedens venten på at den starter, kan jeg enlig bruge den. Jeg skriver "tankelæser" i søgefeltet, men jeg trykker ikke enter "jeg er blevet skør!" mumler jeg for mig selv. What ever det er der intet at gøre ved nu, også trykker jeg enter. Først kommer der bare en lang række historier, film og myter frem om det, men sidst helt nede i bunden er der noget der ser lovende ud. Der står "sådan er tankelæsere i virkeligheden" så trykker jeg på linket og jeg bliver ført ind på siden. Tankelæsere er mennesker der er født forkert, mennesker der kan høre folks tanker i hovedet. Og så står der meget mere. Efter jeg har læst det hele er jeg blevet lidt klogere på det. Men er det virkelig det jeg er?

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...