The mind reader

Jeg går langs muren, efter hende! kan jeg høre en mand lidt længere nede ad vejen tænke. Alice Smith har en hemmelighed som hun aldrig har fortalt nogen, ikke engang hendes mor ved det. Folk har fået øje på hendes mytiske tilstedeværelse, de kender hendes hemmelighed. Hun er i fare!

0Likes
3Kommentarer
163Visninger
AA

1. Kapitel 1

Jeg vågner med sæt ved mit vækkeurs ringen. Mine øjnene stirre på omgivelserne omkring mig. Min reol står hvor den plejer, mit lille bord er det samme sted, min seng har ikke rykket sig en smule, skrivebordet er der heller ikke noget usædvanligt ved. Alt står som det plejer, jeg ånder lettet op. Selvfølgelig ændre det sig ikke i løbet ad natten, men jeg tjekker altid for en sikkerheds skyld. Jeg tror faktisk jeg er ved at blive skør! Jeg trækker på skulderne, "det kan være ligemeget" mumler jeg for mig selv. Jeg sætter mig op i sengen, men falder dovent ned igen på den bløde hovedpude. Årh bare jeg kunne blive ligende. Jeg kigger på mit digital ur der står på mit natbord, klokken er halv syv. aarh jeg kan godt liiiige blive liggende 5 minutter mere. Jeg falder tilbage i sengen. Hvor er jeg træt, Jeg gaber så stort som en søløve. Mine øjne falder i med et klik. 

"Hallo Aliiiiiice, du skal ooooooop!!" råber min lille søster i ind i øret på mig. "Ååårh ikke nu." siger jeg klyngende og trækker dynen op over hovedet. Hun begynder at hoppe oven på mig, "jo nuuuu!" råber hun. "Lad nu være!" siger jeg irretreret. "Men klokken er altså halv otte!" siger hun mærkeligt. Jeg spærre øjnene op, halv otte! Jeg skal være i skole om en halv time. Jeg trækker dynen ad mig og skynder mig hen for at finde noget tøj. Jeg hiver nogle bukser og en trøje ud af skabet. Men nej det passer ikke sammen, jeg prøver at finde noget andet tøj men intet ser godt ud, åårh hvor er det altså bare irreterende. "Moaaaar jeg har ikke noget tøj!" råber jeg. "Det passer altså ikke!" råber hun tilbage fra køkkenet, "jooo" råber jeg irretreret. Efter meget tids søgen finde jeg endelig noget der er okay. "Du skal altså tage at skynde dig Alice" råber min mor. "Ja ja!" råber jeg, jeg spænder ned ad trappen og løber hen til køleskabet og hiver en mælk ud og finder noget havregryn, som jeg altid plejer at spise til morgenmad. "Der er ti minutter til klokken ringer" siger min mor, "ååårh du giver mig stress!" siger jeg irreterret imens jeg hælder noget mælk i en skål. "Ja ja min lille teenager" siger hun. "jeg er ikke teenager" siger jeg surt. "jeg går nu kys, kys" siger hun og sender mig et luftkys. "kys kys" siger jeg men hun er allerede ude af døren. Jeg tager skålen med over til vores sorte træbord, og spiser hver en skefuld uden rigtig at smage på det. Jeg lader skålen stå, for jeg har ikke tid til det. Jeg går ud på toilettet og børster tænder, det bliver ikke lige så grundigt i dag. Jeg tager min skoletaske og trækker over skulderen. Har jeg glemt noget, nej det tror jeg ikke, så kan jeg godt tage af sted. Jeg tager nøglerne der ligger på komoden, og låser døren. Ligeså snart jeg er ude af døren kan jeg mærke hvordan den bidende kulde prøver at trænge igennem alle mine lag. Jeg åbner døren til vores skur, ligger nøglen ned i gummistøvlen vores "hemmelige" gemmested for vores hus nøgle, jeg tror næsten halvdelen af min klasse ved hvor den nøgle ligger. Jeg trækker min cykel ud og skynder mig til skole. Jeg gyser "uhh hvor er det koldt!" siger jeg muggent mens jeg træder i pedalerne. Jeg skynder mig alt hvad jeg kan til skole. Da jeg når til skolens cykelskure kan jeg se at klokken ringede for et kvarter siden. Det er ikke for godt, jeg er lidt kendt for at komme for sent i skole. Jeg løber over den øde skolegård, og hen til den store bygning. Jeg hiver døren op til bygningen og løber hen ad gangen. "Hey du, ikke løbe på gangende" siger en lære strengt mens hun løfter pegefingeren. "undskyld" mumler jeg, men efter hun er gået væk fra gangen løber jeg så stærkt jeg kan. Endelig når jeg mit klasselokale, jeg sætter mit øre til døren jeg kan høre Mr. Johnson tale om geografi. Jeg håber bare at jeg ikke for skældud. Jeg tager en dyb indånding og tager i håndtaget. Alle drejer deres hoveder og stirre på mig, "Nå Alice hvad er din undskyldning denne gang?" spørg Mr. Johnson og kigger afventende på mig. "Øhhh jeg sov over mig" siger jeg og kigger usikkert på ham.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...