Rules Are Made To Break. Harry fanfiction

Claire på 19 år er kæmpe Directioner. Hun arbejder på et stort, kendt hotel, og da hun en dag får at vide, at One Direction skal bo på netop det hotel, slår hun til. Selvom det er strengt forbudt, fordi hun er fan. Hun må slet ikke på nogen måde vise, at hun er fan, men kan hun holde denne facade oppe? Det bliver svært, det ved hun. Men hun vil gøre alt for at komme tæt på drengene. Hvad sker der, når hun lige pludselig kommer lidt for tæt på især en af drengene? Og hvor lang tid kan det stå på før hun bliver opdaget?

3Likes
5Kommentarer
184Visninger
AA

2. Oops.

Oops

kapitel 2

 

 

Jeg lynede min kuffert, og gik ud til hoveddøren med den. Jeg var klar til det her. Jeg tog en dyb indånding. Jeg var så overdrevet spændt. 

  Jeg tog min vinterjakke (da det var så fandens koldt) og mine sko på. Derefter kiggede jeg igen lige hurtigt ind i stuen, for at tjekke om alt stod som det skulle, hvorefter jeg åbnede døren og gik ud af den.   

 

Da jeg var på hotellet gik jeg over mod elevatoren. Da jeg nåede elevatoren trykkede jeg på 30 (som selvfølgelig stod for 30. Etage). Dørene gik i, og elevatoren kørte opad. Jeg havde allerede fået udleveret nøglen, da jeg selv valgte om jeg ville kommer idag eller igår.   

 

Et pling lød som tegn på, at vi var nået 30. etage. Jeg gik ud af elevatoren med kufferten trillende bag mig. Jeg trak en krøllet seddel op af lommen, og foldede den ud. På sedlen stod der værelse 237. Nu skulle jeg bare finde det.    232....233....234....235....236....237. Dér.   

 

Jeg satte nøglen ind i låsen og drejede rundt. Et klik lød, og jeg kunne åbne døren.   

 

Wow.  

 

Der lugtede af rengøringsmiddel og her var lyst. Det første rum man kom ind i, var en stue. Har var lyst og masser af plads. Sofaer, tv og bare perfekt. Ved siden af stuen var der et køkken. Og på den anden side af stuen var der soveværelse og et badeværelse. Her var nok plads til mange personer, selvom jeg var den eneste, der skulle bo her.   

 

Der var også en altan, hvilket var virkelig lækkert.   

 

Jeg skyndte mig at lægge mig tøj i klædeskabet, og pakke det hele ud. Jeg fandt mit arbejdstøj frem, og skyndte mig at tage det på.   

 

Jeg skulle starte klokken 12:30 idag og klokken var kvart over, så jeg valgte bare at gå ned nu.  

 

Det første jeg skulle, var at gøre klar på drengenes hotelværelse.   

 

Da jeg kom ind på værelset, var jeg målløs. Hotelværelset var mindst 3 gange så stort som mit. Holy moly. Aldrig i mit liv havde jeg set så stort et hotelværelse.   

 

Men ellers lignede det lidt mit, bare 3 gange så stort. Jeg skulle egentlig ikke rigtig lave så meget. Der var gjort rent, så jeg skulle bare fylde køleskabet op, redde sengene og bare gøre klar til, at drengene kom.   

 

Da dagen endelig var ovre, gik jeg nedenunder og fik et glas sodavand. (De havde hverken flasker eller dåser her, fordi de ikke ville reklamere), jeg gik ud af elevatoren med sodavanden i hånden og gik helt i mine egne tanker. Jeg havde ikke set drengene idag, og jeg vidste, at de var her. Jeg ville så gerne se dem, det var helt vildt. Jeg ville gøre alt bare for, at få et glimt af- og der var der en der gik ind i mig. Pis også, hvorfor gik jeg også bar helt væk. Sodavanden var røget ud over personen.   

 

"Ej det må du virkelig undskylde!" Skyndte jeg mig at sige. Jeg kiggede stadig ned, jeg turde ikke kigge personen i øjnene det her var simpelthen for pinligt. "Det gør da ikke noget. Det er bare?" Sagde han spørgene.   

 

Fuck. Den. Stemme. Kendte. Jeg. Omfg. Harry. Harry Styles. Jeg kiggede op, ganske rigtigt, det var Harry. Omfg. Okay slap af, dyb indånding. Ikke her, ikke nu.    "Øhm sodavand" skyndte jeg mig at sige. "Arbejder du her?" Spurgte han. "Ja, men jeg har lige fået fri, og jeg var på vej over til mit værelse" sagde jeg og pegede over mod mit væresle. "Nå, men vi ses vel" sagde han og kiggede på mit navneskilt på mit arbejdstøj. "Claire" afsluttede han sin sætning. Og så gik han ellers videre.   

 

Jeg lukkede døren bag mig, på mit værelse og flippede ud. Omfg. Jeg havde lige talt med Harry. Harry Styles fra One Direction.  

 

Derefter ringede jeg til min bedsteveninde Leslie. Vi flippede ud sammen. Fuck man.   

 

Vi aftalte også, at vi skulle ud og spise imorgen.   

 

Næste dag stod jeg op, gik på arbejde og bare det sædvanlige. Og da jeg så havde fri og var på mit hotelværelse igen skulle jeg gøre mig klar til i aften. Leslie kom og hentede mig senere.   

 

Jeg havde slet ikke set noget til drengene i dag. Det ærgrede mig lidt, men de skulle være her langt tid endnu, så jeg skulle nok få chancen.   

 

Jeg fandt en sød top i mit klædeskab og valgte at tage den på, med et par sort, tætsiddende bukser.  

 

Jeg kiggede mig i spejlet, det så fint ud. Og så kom problemet. Mine ar.   

 

Ja, jeg havde cuttet. Da jeg var i en meget dårlig periode i mit liv, og faldt ned i et sort hul. Det er ikke noget jeg er stolt af, og jeg taler aldrig om det. Det var Leslie der hjalp mig videre, og det kan jeg ikke være hende taknemmelig nok for.   

 

Jeg trak en sort cardigan af en bøjle, og tog den på. Så, nu kunne man ikke se arene.   

 

Mine ar fyldte heldigvis ikke så langt et stykke. Jeg havde mest cuttet det samme sted, og nogen gange oveni hinanden.   

 

Jeg blev hente af Leslie, og vi kørte hen til vores yndlings sushi restaurant. Sushi er virkelig min livret, jeg kan spise så meget af det.    Vi havde det rigtig hyggeligt og talte om alt fra himmel til jord. Og så talte vi selvfølgelig også lidt om One Direction koncerten, vi skulle til om et par dage.    

 

Da vi var færdige besluttede vi os for at tage tilbage på hotellet, på mit værelse.   

 

Vi kom derop, og imens jeg sad og talte, trak Leslie alkohol frem. Selvfølgelig, hvad fanden havde jeg regnet med. Jeg grinte bare af hende og sagde "Leslie forhelvede".  

 

Selvom det var hverdag, og jeg skulle arbejde imorgen, drak jeg alligevel. Meget.  

 

Vi drak og drak og drak. Og grinte og drak lidt mere. Det var dumt, men sjovt.   

 

Leslie fik sin søde kæreste til at hente hende, og jeg fulgte hende selvfølgelig ned. Der gik vi. Fulde som bare i helvede og slingrede rundt. Godt der ikke var nogen, da klokken var 2 om natten.   

 

Da jeg havde fulgt hende ned og hun havde sat sig ind i bilen, trådte jeg ind i den velkendte elevator, og trykkede på 30 tallet efter en del fumlen. Jeg lænede mig op af elevator væggen og lukkede øjnene, i håb om at alt ville stoppe med at snurre rundt, når jeg åbnede øjenene igen. Desværre. Lidt efter lød et pling, og dørene åbnede.  

 

Jeg gik slingrende ud af elevatoren og hen af gangen. Da jeg fandt mit værelse, kom jeg i tanke om, at dørene låser af sig selv. Shit. Jeg havde ikke taget min nøgle med. Shit shit shit.   

 

Jeg satte mig bare ned foran døren, og lænede mig op af den.   

 

Jeg grinte. Kunne simpelhen ikke lade være, hvor dum var man lige? Men nu havde jeg selvfølgelig også fået en del at drikke.   

 

Og mens jeg sad der, kom en forvirret Harry Styles gående. Han kiggede med et undrende blik på mig, og gik så over mod mig. Det fik mig til at grine endnu mere.   

 

Da han var helt henne ved mig, stoppede han op og kiggede sjovt på mig.    

 

"Hvorfor sidder du der, for dig selv og griner?" Spurgte han nysgerrigt. "Jeg har låst mig selv ude" svarede jeg, og han nikkede forstående. Han kløede sig i nakken og sagde "du kan godt sove på mit og drengenes værelse i nat" og han fortsatte "skal du have en hånd op og stå?" "Ihhh tak" sagde jeg lidt hvinende. "Omggg Harry. Harry Styles" mine øjne lyste, var jeg sikker på. "Og du er fuld" sagde han grinende.   

 

Da vi kom ind på drengens værelse, var der helt mørkt, så jeg gik ud fra, at resten af drengene var gået i seng. "Hvor vil du sove? Sofaen eller min seng?" Spurgte han mig og gav mig et charmerede smil. Jeg kiggede ind i hans øjne, som knapt nok kunne ses i mørket, men hoppede så ind i hans seng. Han grinede af mig, men nikkede så.   

 

Jeg fik gjort mig klar til at gå i seng. Det jeg nu kunne, da jeg ingen makeupfjerner havde her. Jeg havde lånt en bluse, jeg kunne sove i, af Harry, så venlig den dreng var altså. Jeg var jo vildt fremmed for ham.   

 

Før jeg gik i seng, gik jeg ud til Harry i stuen i mørket. Jeg stillede mig hen foran ham, gik op på tæer og gav ham et hurtigt kys. Han kiggede fjoget på mig, og jeg fniste bare og løb ind i sengen igen. Jeg trak dynen op om mig, og faldt i søvn med det samme.   

 

Jeg vågnede med et dunkende hovede. Fedt, tømmermænd. En kraftig mande duft fyldte mine næsebor, og jeg huskede straks, hvor jeg var. På Harry Styles værelse, i hans seng, på One Direction's hotelværelse. Fuck det var vildt, men stadig en katastrofe.  

 

Og fuck hvad var klokken? Jeg gik forsigtigt ud af sengen, og først der lagde jeg mærke til, at jeg kun havde en T-shirt på.   

 

Det var Harry Styles T-shirt. *hviin*    Jeg gik rundt i hele værelset for at lede efter mit tøj. Til sidst fandt jeg det skubbet lidt ind under sengen, og jeg skyndte mig at få det på.   

 

Et minde poppede frem i mit hovede. Jeg havde kysset Harry igår. Gud, hvor var det pinligt. Gad vide om han havde set mine ar? Det var jo kun en T-shirt, så mine ar havde været frit blottet. Men det havde jo være helt mørkt, så jeg håbede bare på, at han ikke havde set dem.   

 

Hurtigt gik jeg ud på badeværelset, stadig med et dunkende hovede. Jeg kiggede mig i spejlet, og så et dødt æsel.   

 

Wow jeg så slem ud. Noget mascara havde lagt sig under mine øjne. Dog lå der stadig et tungt lag på mine vipper. Da jeg jo intet makeup fjerner havde her, prøvede jeg desparat at fjerne det hele med vand. Det tog alt for lang tid, men til sidst var det meste væk.   

 

Jeg gik ud af badeværelset, og ud i stuen hvor jeg mødte 10 øjne. Altså til 5 drenge. One Direction. Harry, Niall, Liam, Louis og Zayn. Det her var vildt. Harry rejste sig med det samme op, og gik hen imod mig.   

 

"Undskyld men jeg skal virkelig skynde mig på arbejde" sagde jeg undskyldende. "Vil du slet ikke have noget morgenmad inden du går?" Spurgte Harry venligt. "Jeg bliver virkelig nød til at gå" prøvede jeg igen, og vendte mig om for at gå.   

 

"Har du det ikke dårligt?" Kom det fra Harry. "Joo ondt i hovedet, hvorfor?" "Du var rimelig fuld igår" sagde han. Han gav mig tegn til at vendte et øjeblik, og han gik hen imod køkkenet.  

 

Imens vendte jeg mig om mod drengene, og smilte lige til dem, da jeg slet ikke havde hilst på dem på nogen måde. "Claire" sagde jeg. "Jeg arbejder her, jeg gjorde bare noget lidt dumt igår" skyndte jeg mig at tilføje.   

 

Niall og Louis kvalte en grin, (hvilket ikke gik særlig godt) og Liam og Zayn sad bare og smilte. "Hvad?" Spurgte jeg, og rødmen steg op i mine kinder. "Ikke noget" fniste Niall.   

 

Harry kom tilbage med to panodiler, jeg takkede ham og skyndte mig så på arbejde.  

 

Panodilerne virkede ikke synderligt, men det var alligevel rigtig sødt af ham. Nu skulle den her arbejdsdag bare overstås.

 

Hej.

Her er så endnu et kapitel. Jeg har en del problemer med mit movellas her for tiden, og det irritere mig rigtig meget. Jeg håber i kan lide kapitlet, og undskyld for eventuelle fejl.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...