Karma The Killer

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 26 nov. 2014
  • Opdateret: 27 nov. 2014
  • Status: Igang
Da den unge pige, Ava forsvinder sporløst, går hele hendes klasse i chok, og især hendes bedste veninde, Melissa. Det bliver kun værre, da hun begynder at modtage en masse underlige trusselsbreve fra den samme anonyme afsender.

1Likes
0Kommentarer
150Visninger
AA

2. Døden og deprimeret

Jeg var glad for at jeg ikke havde håbet på at hun kom tilbage, for så var jeg ihvertfald blevet meget skuffet. Hun kom ikke tilbage. Ava var blevet fundet med en kniv i hjertet ude i skoven bag parken, og jeg blev virkelig ked af det, da jeg hørte det. Derfor kom jeg ikke i skole de næste par dage, og jeg var sammen med Isabella og Lauren. Men alt var forkert uden Ava. Vi havde det ikke sjovt uden hende. Jeg satte mig ned ved morgenbordet, og spillede et kedeligt kortspil med pigerne.

- Skal vi ikke tage på stranden, og tænke på noget andet?

Isabella kiggede først på mig og derefter på Lauren, og vi nikkede begge to. Vi sad hjemme hos Lauren, og hun boede lidt ude for byen i et kæmpe hus. Hun var ret rig, hvis man kunne sige det.

- I kan låne noget badetøj af mig, smilede Lauren mumlende, og Isabella og jeg fulgte efter hende ned af den lange gang med alle værelserne, og ind i hendes store værelse.

Hun åbnede den nederste skuffe i hendes store kommode med halvdelen af hendes tøj, hvor hun fandt en sød stribet bikini.

- Det kan du låne, smilede hun, og kastede den over til mig.

Jeg kiggede beundrende på den, som var den jeg altid havde lånt, når jeg var sammen med Lauren. Sidste gang vi brugte den var på en fed tur i svømmehallen med Lauren og Ava. Ava. Jeg kunne ikke stoppe med at tænke på hende, selvom jeg prøvede hele tiden. Tanken om hende sad fast i min hjerne, og den ville bare ikke væk. Politiet vidste ikke endnu om det var selvmord eller et mord, men jeg måtte vide det. Jeg kunne ikke bare gå rundt og lade som ingenting, jeg måtte vide hvad der skete med Ava.

- Undskyld, piger, men jeg tror jeg tager hjem, jeg har det ikke så godt, smilede jeg stille, og lagde den søde bikini på Laurens seng. Isabella og Lauren vekslede nogle forvirrede blikke, men jeg sagde bare farvel, hvorefter jeg gik hurtigt ud af døren, og ud til min bil. Eller min mors bil, som jeg havde lånt. Jeg tog nøglen ind i bilen, og bakkede ud af indkørslen. Derefter havde jeg tændt for min radio, men der kom ikke noget musik. Jeg kiggede irriteret på radioen, hvorefter jeg kørte ud af . Det eneste den spillede var den samme mærkelige sætning.

- Du ved det allerede, du ved det allerede.

Det løb koldt ned af ryggen på mig, da den mørke stemme fyldte den tomme stilhed i den lille bil. Jeg tog hurtigt disken ud og så på forsiden af disken. Jeg rettede rettet på bilen, så den drejede ned af den store motorvej hen mod mit hus. På disken var der skrevet noget med en rød læbestift:

Ava er død, og det er din skyld.

Jeg smed disken fra mig, og kom uheldigvis til at træde hårdt ned på pedalen i bilen, så bilen farrede af sted og direkte ud af banen, og ned i en meget smal grøft. Jeg kunne ikke huske mere, andet end at alt pludseligt blev helt sort for mig.

 

Jeg håber I kunne lide dette kapitel, som igen ikke er forfærdeligt langt, men jeg prøvede at få en masse spænding ind i historien. Skriv hvad I synes om historien indtil videre i kommentaren, og like gerne, hvis jeg skal skrive videre.

Knus, Stacia R.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...