Olli

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 26 nov. 2014
  • Opdateret: 5 dec. 2014
  • Status: Igang
Da William og Oliver blev et par, havde de aldrig forudset alle de katastrofer de skulle gå igennem sammen. Alt fra familiemiddage med homofobiske forældre til klassefødselsdage med deres hånende klassekammerater tærer på deres håb om en fremtid sammen, men William og Oliver har lovet hinanden at uanset hvad, skal hverken Williams forældre eller de mobbende skolekammerater ødelægge deres forhold. En række endeløse forsøg på at blive sammen på trods af modvinden går igang, men vil de nogensinde kunne være i stand til at redde deres forhold, eller må de bukke under for deres utallige nedture og katastrofer, når der bliver tvivlet på, at deres udødelige kærlighed er stærk nok til at redde dem igennem? 'Olli' er Williams erindringer til og om Oliver, om alt hvad de er gået igennem sammen.

1Likes
6Kommentarer
405Visninger
AA

4. Dengang med pudekampen

Efter dengang med vingummilarven var alt fryd og gammen. Vi fandt sære måder at være sammen på, præcis som alle andre nyforelskede unge gjorde, men på grund af mine forældre havde vi lidt mere mærkelige måder at se hinanden på end heteroseksuelle unge, for som du husker er de rimelig homofobiske.

Dagen efter dengang med vingummilarven var mine forældre taget til Tyskland for at besøge tante Helena og onkel Tom og ville først komme hjem om søndagen. Altså havde vi godt og vel en uge.
De havde efterladt mig i et rimeligt stort hus med en fryser fuld af frysepizzaer, og en manual til både ovn og mikroovn, som om jeg var en klaphat der ikke kunne finde ud af det selv.


Jeg inviterede dig over. Vi var hjemme fra skole med forkølelse, begge to, så det ville ikke skade eller smitte nogen at vi var sammen. Du fortalte dine forældre ligeud at vi holdt forkølelsesparty, og som de frie mennesker dine forældre nu er, sagde de, at vi bare skulle tage os så lang tid som muligt. Og det gjorde vi - husker du det, Olli?

 

Du kom klokken tolv. Du havde et par store bukser, vintersko, en sweater og tre par strømper på og så ud til at have det rimelig skidt, men du smilede stort da du så mig. Jeg gik rundt i min pyjamas og et par jule-hygge-strømper, og følte mig nu meget tilpas alligevel. Måske undtagen den snottede næse og det faktum at jeg nøs og hostede nonstop.
Da jeg åbnede døren hvinede du højt af glæde, og gav mig et dejligt varmt kram. Om varmen kom fra alle dine mange lag tøj eller om det var den varme af glæde jeg følte over at være sammen med dig, ja, det ved jeg ikke, men jeg gætter nu på den sidste.
Der var ingen kys. Som i virkelig ingen. Ingen af os tog initiativet, så det undlod vi - måske var det fordi at det var en kæresteting, og vi var ikke kærester. I hvert fald ikke dengang.
Da du havde sat dine sko og hængt din jakke op viste jeg dig ind i stuen. Du var lidt genert, da du satte dig ved siden af mig i den mintgrønne sofa, men du følte dig hurtigt til rette. Jeg spurgte dig flere gange om du frøs, og om du ville have et tæppe, men du takkede pænt nej.

Vi brugte dagen på at spille PlayStation og se film. Da vi havde siddet lidt tid begyndte vi at snakke om alt mellem himmel og jord, og det var faktisk rigtig hyggeligt. Du var ligeså sød og nem at snakke med dengang som i dag, og kemien var der også dengang. Men selvfølgelig havde jeg altid vidst det, for hvordan i alverden skulle jeg ellers have kunnet forelske mig i dig uden at have snakket med dig så meget før.

Vi var egentlig fra to forskellige grupper i klassen. Jeg var den nørdede, kloge dreng ingen kunne lide eller ville have, mens du var den populære, lækre fodbolddreng alle pigerne sukkede efter. Derfor kom det rimelig meget bag på dem at du valgte mig. Du havde kunnet få alle - nå ja, måske ikke drengene, men pigerne - og så valgte du at tage den irriterende nørde-kæledægge på første række mod vinduet, som du havde siddet ved siden af i århundreder uden at vise interesse.
For det var rigtigt.
Uanset hvor meget du benægter det, havde du ikke vist nogen interesse for mig - overhovedet. Du havde måske spurgt om du måtte låne mit viskelæder eller om jeg havde en blyant jeg kunne låne dig, for du havde sovet over og glemt dit penalhus, men ellers snakkede vi ikke. Det var nok derfor det kom bag på mig at du også kunne lide mig. Engang spurgte jeg dig faktisk om, hvorfor du forelskede dig i mig, men det kommer jeg til senere.


Da klokken blev hen ad seks begyndte din mave at knurre mens vi spillede GTA. Uden at sige et ord havde jeg slukket fjernsynet, klappet i hænderne og meddelt at nu lavede vi altså mad.
Måske vil du ikke kalde det lavede mad, når vi bare satte et par frysepizzaer i mikrobølgeovnen, men jeg synes nu at det var meget avanceret.

Vi gik ind til sofabordet igen, med et glas fyldt til randen med cola i den ene hånd, og en tallerken med pizza i den anden. Vi spiste hurtigt, og snakkede om hvad vi skulle lave. Jeg insisterede på at du skulle sove med, og selvom du nok havde regnet rimelig meget med det, lod du som om du var overrasket og spillede ydmyg. Kære Olli, uanset hvor lidt jeg vil fortælle dig det, er du en ufattelig dårlig skuespiller.

Efter at have sat tallerknerne i opvaskemaskinen havde vi egentlig ikke en plan. Vi gad ikke se fjernsyn, for der kom kun dokumentarfilm om biernes natur, og vi var trætte af GTA og Little Big Planet. Det var dér jeg foreslog en pudekamp. Du var straks med på idéen, men så kom du i tanke om at du ikke havde en pyjamas med. Problemet var dog hurtigt løst da du lånte et af mine sæt - det der brune sæt med gulerødder på.

Vi stormede op af trapperne, og du kom selvfølgelig først. Heldigvis anede du ikke hvilken dør du skulle vælge for at komme ind på mit værelse, så jeg styrtede forbi dig og ned af gangen for at smadre døren til mit værelse op. Du var i hælene på mig, men du havde ingen chance når du ikke anede hvor vi skulle hen.
Jeg fik dig til at lukke døren, og mens du stod med ryggen til, valgte jeg min tungeste pude, og netop som du vendte dig om, gav jeg dig et gok i nødden.
Først så du ud som om, du var sur, men du tøede hurtigt op, og kastede dig ud i krigen. Dit våben var en fjerlet pyntepude du fandt på gulvet, og som med det samme du kastede dig op i sengen blev erstattet med en pude magen til min.

 

Kampen var dømt til at blive uafgjort fra starten. Du slog mig, jeg slog dig. Sådan blev det ved, indtil du spændte ben for mig, og jeg faldt. Det var en blød landing, for min seng har altid haft den blødeste madras i huset, og du faldt ovenpå mig. Umiddelbart lyder dét så ikke særlig rart, men det var det. Du havde sluppet din pude, og jeg lå med strakte arme ud til siden, hvor jeg havde et fast greb om min egen, som jeg dog snart gav slip på.

Du vejede ikke så meget. Det var en behagelig vægt, og jeg kunne føle din ånde. Pebermyntetyggegummi. Jeg havde ikke set dig tygge tyggegummi hele dagen, så måske havde du en magisk ånde. Nevermind, du havde i hvert fald magiske øjne. De var strålende og klare, fantastisk smukke. De fangede og fastholdt mit blik, og fik mig til at synke dybere ned i dem. Jeg prøvede virkelig at slide mit blik væk, men det var umuligt. I sidste ende tror jeg faktisk heller ikke jeg overhovedet ville se andet, for uanset hvad det var, ville du altid være tusinde gange smukkere.
"Du slog benene væk under mig," hviskede jeg, og prøvede at trække vejret normalt.
Min vejrtrækning var ustabil, og det var ikke på grund af, at jeg havde femoghalvtreds kilo liggende på mig. Det var fordi de femoghalvtreds kilo havde de smukkeste øjne, og de mest indbydende læber, og fordi jeg ikke bare kunne kysse dem.
"Det ser da sådan ud," du havde hevet mig ud af min drømmeverden med dit lille karakteriske grin.

Jeg havde ikke engang åbnet min mund for at sige noget, før dine nærmest feberhede læber fangede mine. Jeg gispede kort, og glemte helt at lukke øjnene på grund af chokket, men snart havde jeg filtret mine fingre ind i dit brune, krøllede hår, mens dine var låst fast om livet på mig. Grådigt bevægede mine læber sig mod dine, kun med korte pauser for at trække vejret og kigge begærligt i dine øjne.

Vi lå længe i min seng. Kukuret kukkede pludselig tolv, og gav os sådan et chok, at vi satte os op og slog hovedet ind i hinanden. Vi grinede af vores dumhed, og pludselig blev grin til gab, så vi besluttede os hurtigt for at gå i seng.
Først tøvede du, og spurgte om du skulle gå ned i kælderen og se om der var en madras. Jeg foreslog forsigtigt at vi bare kunne sove sammen i min trekvartmandsseng, og du virkede helt lettet og nikkede med et begejstret smil.


Den nat var første nat jeg sov i ske med dig. At kunne føle din ånde i nakken og mærke din kropsvarme var den bedste følelse i hele verden, og jeg føler mig så usigeligt velsignet over at kunne sige at det heller ikke var den sidste.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...