Olli

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 26 nov. 2014
  • Opdateret: 5 dec. 2014
  • Status: Igang
Da William og Oliver blev et par, havde de aldrig forudset alle de katastrofer de skulle gå igennem sammen. Alt fra familiemiddage med homofobiske forældre til klassefødselsdage med deres hånende klassekammerater tærer på deres håb om en fremtid sammen, men William og Oliver har lovet hinanden at uanset hvad, skal hverken Williams forældre eller de mobbende skolekammerater ødelægge deres forhold. En række endeløse forsøg på at blive sammen på trods af modvinden går igang, men vil de nogensinde kunne være i stand til at redde deres forhold, eller må de bukke under for deres utallige nedture og katastrofer, når der bliver tvivlet på, at deres udødelige kærlighed er stærk nok til at redde dem igennem? 'Olli' er Williams erindringer til og om Oliver, om alt hvad de er gået igennem sammen.

1Likes
6Kommentarer
408Visninger
AA

2. Dengang med Camille og skumgummibolden

Kan du huske den sommer du forandrede dig? Det var efter sommerferien, hvor vi for femte gang blev sat ved siden af hinanden ved et parbord. 
Vores bord var et lillebitte bord, og i starten, før vi begyndte at komme sammen, var det ubehageligt at sidde albue til albue med dig. Mest fordi jeg var skabsbøsse og forelsket i dig, og også fordi jeg vidste at du var lidt vild med Alexandra fra parallelklassen - det fortalte du i hvert fald alle at du var.


Det var efter den sommerferie, du begyndte at blive interesseret i mig.
 Du var anderledes, da du kom tilbage fra ferien. Dit pjuskede, brune hår var blevet klippet, og du satte det omhyggeligt. Du kom heller ikke i skole i træningsbukser og en t-shirt du sikkert havde brugt i tre dage, og selvom det var en af de ting jeg elskede, og stadig elsker ved dig, var jeg positivt overrasket da du kom i skole i stilfuldt tøj. Du var en ny Oliver, og jeg kunne lide ham.





Kan du huske hvordan de første par dage ved bordet var? Du sagde ingenting, og jeg turde ikke sige noget til dig - for tænk, hvis mine kinder blev røde! Det var først da vi blev et makkerpar i fysik, vi begyndte at snakke. Først var det bare simple samtaler. 'Hej' og 'Kan du række mig den dér?' eller 'Tror du vi skal putte det her i?' var det eneste vi sagde til hinanden. Men det ændrede sig dengang med Camille. Husker du det, Olli?

 

Vi sad på gangen med vores matematikbøger, men vi snakkede ikke så meget om matematik som vi burde. Vi var på bedre talefod end først på året, og snakkede egentlig mest om, hvordan det gik med det fodboldhold du var med på, og den kamp I skulle spille i weekenden. Men så kom Camille. Husker du hende stadig? Camille var min bedste veninde, og jeg fortalte hende virkelig alt, ligesom jeg gør med dig nu. Hun kom ned af gangen den dag. Jeg havde selvfølgelig fortalt hende om dig, og om, hvor meget jeg kunne lide dig. Jeg blev vred på hende over hvad hun gjorde på gangen, men måske var det meget godt, for hvad Camille gør, er altid det rigtige. Tror jeg.

Hun kom over til os, og jeg ved ikke om du kunne se det, men jeg kunne tydeligt se i hendes øjne hvad hun ville. Heller ikke da hun trak af sted med dig, eller da hun smilede sukkersødt til mig, havde du mistanke om det. Det sagde du i hvert fald senere at du ikke havde. Hun trak dig med over i et hjørne og fortalte dig noget, jeg ikke kunne høre, men jeg vidste at hun ville fortælle dig det. Og jeg havde ret. Da du kom tilbage var du helt rød i hovedet, og kiggede ikke på mig. Jeg forstod dig egentlig også godt.

 

Du snakkede ikke til mig dagene efter, og jeg snakkede ikke til hverken dig eller Camille. Det tror jeg nu heller ikke at du gjorde, men jeg har ikke spurgt dig. Snakkede du med Camille igen, Olli? Det tror jeg helt ærligt ikke du gjorde. Efter lidt tid snakkede jeg faktisk med Camille igen, og hun indrømmede, at hun havde fortalt dig det. Hun indrømmede det blankt, som om det var en god ting, at hun havde fortalt dig, hvor forelsket jeg var i dig. Hun troede virkelig at hun ville hjælpe mig, kan jeg så sige til hendes forsvar. Det ved jeg ikke om hun gjorde, men det tror jeg, for efter to uger hev du mig til side i idræt.

 

Vi spillede høvdingebold den dag, og det var drengene mod pigerne. Selvfølgelig var jeg den der døde først, for jeg har altid været mere til bøger end til bolde. Ikke på den nørdede måde - jeg brugte foreksempel ikke briller! - men det ved du vel godt, Olli. I de første runder døde du som den sidste, men da klokken var tæt på at være kvart over to og vi skulle i bad, døde du som den første - endda før mig. Da jeg kom ned bag linjen stod du der ved siden af vores holds høvding. Dine muskler var spændte, og du prøvede at smile, men jeg kunne sagtens se at du var nervøs. Dine hænder rystede, da du prikkede mig på skulderen.
"William?" sagde du.
Der gik noget tid før du sagde mere. Du hev mig med hen i et hjørne i dækning af en madras der stod op ad væggen, og tog en dyb indånding før du talte. Din ånde duftede af det stykke pebermyntetyggegummi du lige havde kommet i munden. Det var en rar og afslappende lugt.
"Det er fordi... Æhm..," startede du.
Jeg ventede længe på et svar. Måske var det ikke så længe som jeg tror, men det føltes længere, både fordi jeg håbede du ville fremsige en kærlighedserklæring, men også fordi jeg frygtede et afslag, og at du ville stoppe vores venskab.
"Det er fordi... Æhm... Jeg måske også er lidt forelsket i dig," sagde du næppe hørligt.
Du kiggede ned på dine nye gymnastiksko, som egentlig også var meget pæne. Jeg skulle til at sige noget mere, da du kiggede op. Kan du huske hvad der så skete, Olli? For det kan jeg. Det var nok ikke særlig romantisk, derovre i hjørnet af gymnastiksalen, men i det øjeblik føltes det som det perfekte sted for vores første kys, og hvis ikke Peter havde skudt skumgummibolden i hovedet på mig, tror jeg også det var blevet dér.

Efter det med skumgummibolden trak klassen sig væk fra os. Vi var 'klamme, grimme bøsser', og de ville ikke være sammen med os. Det var dér, vi knyttede os til hinanden. Husker du dengang, Olli?
Det gør jeg.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...