De uadskelige: De først tegn.

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 25 nov. 2014
  • Opdateret: 25 nov. 2014
  • Status: Igang
jeg har altid vist at der var noget mærkeligt over mig, men aldrig hvad. nu prøver jeg samme med min ven Lilly at finde ny venner og løse den hemmeligehed der lægger over vores nye skole, hvor ikke alt er som det skal være...

0Likes
0Kommentarer
86Visninger

1. prolog

Jeg gik rundt i mit hus eller det var ikke mit men mine forældres, men de var der ikke, jeg begynde at løbe fra rum til rum som om det ville hjælpe mig i min søgen efter dem, tårerne begynde at presse sig på mens min mave snørede sig sammen, jeg viste hvad det var der ville ske jeg viste hvor jeg ville ende henne, og som jeg forventede var det sidste sted stuen, der kom lys der fra og en stemme som snakkede, men det var ikke mine forældres nej, den kom fra nyhedsværten.

”Vi bringer nu nyheden om en bilulykke på broen mellem motorvejen og Rosewood by, der er nu ambulancer på vej til stedet og vi stiller om til Stella Wintherstom. ”

Jeg stod stille, som var jeg lammet, jeg viste hvad det var jeg så og viste ikke hvad jeg skulle gøre, men det her var ikke en drøm, det havde det aldrig været, det var et af mine anfald. Mine øjne var limet til skærmen da hende der blev kaldt Stella kom på og begynde at snakke.

”Tak Jon. Ambulancerne er lige ankommet til stedet, det rygtes at to personer er død og at der kun er en overlevende som er i koma og på vej til New York hospitalet. Det er i nu uvist om der er flere tilskadekommen. ”

 Da hun var færdig med at snakke, hørte jeg et skrig der forsvandt i den bidende kold vind som rode mig i håret og jeg vente mig langsomt om får at se hvor den kom fra, det syn jeg så fik mit hjerte til at forsvinde ned i maven på mig, mine ben begynde at ryste, men alligevel bevægede de sig under over den sne dækkede bro. Menes de sorte våde, glatte og is dækkede hjulsporene skindende mig i møde og viste vej til det store hul i siden af broen, jeg ville ikke der hen, jeg ville ikke se det jeg prøvede at kæmpe i mod, men mine ben ville ikke stoppe med at gå før jeg stod tæt ved kanten og så ned på den sølvgrå bil som lå ned på den vej neden under. Den sølvgrå bil så ikke for godt ud, der kom flere og flere biler og mennesker til, en Ambulance var ved at laste en person over i den før den kørte sin vej og alt bliv sort mens jeg faldt og kunne mærke sneen mod min hud som jeg lå der i mørket og kun kunne høre lyden fra Ambulancen i det fjerne…

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...