Lucy Santa

"Kongen nærmede sig bagfra, og jeg rejste mig langsomt op og lod som om, at jeg ikke havde set ham komme (som man gør det med små børn). I det sekund han havde tænkt sig at ramme mig med sværdet, fik han istedet boret en istap ind i maven. En hvæsende lyd, som når man slipper lidt luft ud af en ballon, undslap hans læber. Det sidste ækle snot løb ned i hans mund, før han blev pulveriseret til sne. Hvad gjorde jeg som det næste? Jeg spænede ned, som en anden tosse, ned mod min gruppe med istappen hævet højt i den ene hånd, og træstaven i den anden. (Jeg følte mig som en del af en dårlig B-film). "

5Likes
9Kommentarer
1321Visninger
AA

9. Kapitel 8

”Grupperne for, hvem man skal kæmpe med, er lige kommet!” siger Clay spændt. Jeg smiler og prøver at se så spændt ud som muligt, for jeg er ligeglad (eller næsten, så længe det ikke er med Comag og hans hjernedøde Frankensteins).

”Kom!” siger Clay og vinker mig med ud af vores værelse. Hun begynder straks at løbe ned ad gangen, der er proppet med børn, og jeg følger med lige bag hende. Vi må kæmpe os frem med albuerne i den smalle trægang, hvor der stinker af nelliker. Det er det eneste tegn på nogen form for jul, da alt andet julepynt bliver hærget. Gangen synes uendelig lang, og da vi endelig når fællesrummet, har vi fået flere blå mærker i siderne. Selvom jeg ikke troede, der kunne være flere børn end alle dem, vi så på gangene, er der alligevel endnu et hav af mine søskende i fællesrummet. Stemningen er ophidset og latteren nervøs. Cowsmith kommer ind i rummet få sekunder efter. I et øjeblik runger stilheden. Alle sidder nogenlunde pænt på deres stole, og der er ingen fødder på bordene. Cowsmith starter.  Jeg piller ved mine øreringe.

”Så er grupperne kommet.” Straks begyndte nogen at hviske. Et blik fra Cowsmith, og de to syndere klapper i. Cowsmiths mund flækker i et grin, og han finder et foldet papir frem. Alle strækker hals for at få et glimt af papiret. Nu smiler jeg, de åndsvage giraffer får jo indholdet at vide om lidt. Min mave trækker sig sammen. 

”Første gruppe er….: Slyth, Comag..” Jeg kan mærke hele min krop skrige: ikke den gruppe… ”.. Clay, Maggie og Laika.” Jeg ånder lettet op.

”Anden gruppe er..” Cowsmith forsætter, og jeg slapper helt af nu. ”Femte gruppe er Lucy, Cecil, Kate, Archer og Tower.” råber Cowsmith, for mig synes hans råb højere, end da han annoncerede de andre grupper. Det var vel en OK gruppe..

”I morgen får I at vide, hvor I bliver udsendt, så smut tidligt i seng tak.” siger Cowsmith, og giver tegn til, at vi kan gå. Han sætter sig selv ned i en lænestol ved pejsen med en cigaret men uden miner til beklagelser over grupperne. De fleste er smuttet ud, da jeg rejser mig og skal til at gå.

”Lucy..” lyder det fra Cowsmith, der ellers ser helt optaget af at puste røgringe.  Jeg går over til ham og smider mig lænestolen ved siden af ham.

”Ved du, at din mor er gravid?” spørger han. Jeg rynker panden.

”Hvad?!” spørger jeg ikke helt sikker på, jeg hørte rigtigt.

”Hun er gravid…” siger han, og et billede af min mor dukker frem på min nethinde. Hun havde haft en større mave på det sidste, men det var normalt, at forældrenes maver voksede i juletiden (julefrokoster, for meget alkohol, fedt som værn mod kulden..).

”Hun bad mig fortælle dig det. Det skulle have været din julegave, men nu er det jo ikke sikkert, du er hjemme til jul.” Jeg vidste ikke, hvordan jeg skulle reagere. Jeg skulle være storsøster.. jeg smilede forsigtigt. Jeg begyndte at rejse mig. Jeg havde brug for noget tid for mig selv. Da jeg skulle til at gå, greb Cowsmith om min arm.

”Pas på Lucy” sagde Cowsmith og tog endnu et sug.                                  

”Comag bryder sig ikke om at blive holdt for nar.”

”Og det skulle komme fra dig, der ydmyger ham offentligt?” sagde jeg irriteret. Jeg kan godt klare mig selv. Han grinede.

”Det ikke kun ham, du skal være på vagt for.” Han trak mig nærmere.

”Jeg tror, der er en menneske-cozar blandt os.” hviskede han og løsnede sit greb. Jeg kiggede ham dybt i øjnene, ingen blinken eller trækken til en af siderne, og så var jeg smuttet.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...