Lucy Santa

"Kongen nærmede sig bagfra, og jeg rejste mig langsomt op og lod som om, at jeg ikke havde set ham komme (som man gør det med små børn). I det sekund han havde tænkt sig at ramme mig med sværdet, fik han istedet boret en istap ind i maven. En hvæsende lyd, som når man slipper lidt luft ud af en ballon, undslap hans læber. Det sidste ækle snot løb ned i hans mund, før han blev pulveriseret til sne. Hvad gjorde jeg som det næste? Jeg spænede ned, som en anden tosse, ned mod min gruppe med istappen hævet højt i den ene hånd, og træstaven i den anden. (Jeg følte mig som en del af en dårlig B-film). "

5Likes
9Kommentarer
1335Visninger
AA

4. Kapitel 3

Campen er kæmpemæssig træbygning bygget i gammel lejerskolestil, endda med en pige- og drengefløj, en spise-og-opholdstue med pejs og en kæmpe gårdsplads, hvor vi spiser vi grill-middage om sommeren og udkæmper sneboldskrige om vinteren. Og det er her, vi er samlet nu.

”Hej, mine små børn.” siger Julemanden alias min far som velkomst. De velkendte træborde med bænke er skiftet ud, så der kan være plads til hele den store forsamling. Mig og mine talrige søskende er samlet rundt om min far, der står med armene udbredt, som om han vil kramme os alle sammen. Vi står alle armene over kors og nedstirrer ham. Det er egentligt ikke er hans skyld, at han ikke kan være sit andet hårde jeg nu, og at han ikke råbe af os, som vi foretrækker, men det er også hyldende morsomt at se på. For hans gestus bliver besvaret med næsten en knurren. Hans arme hænger pludseligt slapt ned langs siden, og hans skuldre er trukket op om ørerne, som en hund der blevet slået.

”Øhm, jeg beklager, at jeg er blevet nødt til at kalde jer sammen i jeres ferie måned, men en gruppe cozarer er blevet set fem kilometer herfra.”

 ”Hvad venter vi så på?!” brøler Comag, en af min søde HALV-storebrødre højlydt.  

”Jo, ser du min lille ven, de er ikke, som de cozarer, I har kæmpet mod før.” Jeg måtte holde mig for munden for ikke at bryde ud i grin over Comags ansigtsudtryk. 

”Og jeg kan ikke rigtigt hjælpe jer.” Julemanden og pegede på sig selv; Han havde godt nok militærtøj på, men midt på maven så det ud som om, at der var sket en forskydning af mavehuden, som havde skabt et større bjerg, og på hovedet befandt der sig en lang rød hue. Selv den mindste cozar ville kunne få ramt på ham!

”Det er vigtigt, at I træner lidt først, da disse væsener, som sagt,  ikke er som andre cozarer. Men på med vanten, og så skal det nok. Ho ho.” sagde han og gav militærhonnør, så hans røde strik-vante var ved at ryge af.  Ingen svarede tilbage, og der bliver stirret iskoldt på ham. Nok ikke den ventede reaktion. Børn plejer jo at flokkes omkring ham for at få en tur på hans skød osv. Men han egen horde af hormonfyldte teenagers de hader hinanden… og ham. Vi arbejder kun sammen, hvis vi skal, og er alle solo-kørere af den værste slags!

”I er blevet kaldt sammen her for bekæmpe cozarer!” råber general Cowsmith, som hurtigt tager over. Han stiller sig op på et af bordene langs siden.

”Og som far så venligt gjorde jer opmærksomme på..” Og please lad være med at kommentere på, at jeg er i en form for familie med ham..”er de anderledes end normalt. De er klogere, hurtigere og mere beredte.”

”Er lidt af deres hjerner da tøet op?!” spørger Comag højt, og hans slæng af tumper skraldgriner på kommando.

 ”Beklageligvis ser det ud som om, at din stadig frosset ned!” svarer Cowsmith, og nu griner alle af Comag. Cowsmith stopper dog hurtigt latteren med en enkelt hånd bevægelse.

”Urhm. Cozarene er mere farlige, og tilmed så stærke, at de tør vise sig i december, derfor har vi kaldt de bedste sammen fra de forskellige lejre. Jeres mission er at nedlægge cozarerne, men ikke mindst få udryddet de menneske-cozarer, som de har nået at få skabt.” Alle holder pludseligt vejret…

”Vi troede, de var udryddet for altid, men forgårs blev det bekræftet, i øjeblikket er der 5 menneske-cozarer, vi ved af... Og de går kun efter at skabe flere. Til jer der ikke ved hvad menneske-cozarer er, kan jeg fortælle jer, at det er mennesker, som er blevet frosset ned indefra. I har nok allesammen prøvet at blive frosset af en cozar. Deres is går ind gennem huden, og fryser hele systemet ned, og man dør. En menneske-cozar bliver skabt på en anden måde. De melder sig frivilligt, og de får så proppet is ned gennem deres mund, lige nok is til at deres krop ikke fryser helt, men næsten. Dermed får de de samme evner som cozarene til at fryse, men de beholder også deres egne menneskelige evner. Desuden kan man ikke se forskel på normale mennesker og cozar-mennesker, du ved kun besked, hvis du har set dem fryse noget. Så der kunne stå et cozar-menneske her midt på gårdspladsen, uden vi ville vide det.” Cowsmiths stemme toner ud. Jeg kan mærke gåsehuden krible op på min hud. 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...