Lucy Santa

"Kongen nærmede sig bagfra, og jeg rejste mig langsomt op og lod som om, at jeg ikke havde set ham komme (som man gør det med små børn). I det sekund han havde tænkt sig at ramme mig med sværdet, fik han istedet boret en istap ind i maven. En hvæsende lyd, som når man slipper lidt luft ud af en ballon, undslap hans læber. Det sidste ækle snot løb ned i hans mund, før han blev pulveriseret til sne. Hvad gjorde jeg som det næste? Jeg spænede ned, som en anden tosse, ned mod min gruppe med istappen hævet højt i den ene hånd, og træstaven i den anden. (Jeg følte mig som en del af en dårlig B-film). "

5Likes
9Kommentarer
1309Visninger
AA

17. Kapitel 16

Jeg tumler gennem sneen, der synes meget dyb. De andre går hurtigere end mig, selvom de har fået ekstra oppakning, eftersom jeg ikke kan bære noget( pga. mit prutte haleben). Himlen over os er overskyet og vidner kun om flere mængder sne. Sne er fedt, når man sidder derhjemme inde foran en pejs eller leger sneboldskamp. Men at skulle slæbe sig flere km igennem det, jah det er festligt, nej. Hyggeligt, nej. Noget at råbe hurra for, nej. Dødsygt, JA!

”Er det ikke ham den dødsyge dreng, der prøvede at overlade dig til dig selv på træningsdagen, hans hytte vi skal hen til?” spørger Archer, der går ved siden af mig. Han slæber mere end nogen af de andre, da han påstod det ikke var noget problem. Han har desuden taget sin hvide hue af, så man nu kun se hans uglede brune hår.

”Du mener Comag. Jo det har du ret i.” Jeg sukker højlydt, en detalje jeg ikke havde tænkt på (måske skulle vi alligevel blive og hygge os med cozarene).

”Jeg har ikke noget mod Cecil eller Kate, men dine andre søskende fra din lejr, hvordan kan du holde dem ud?” spørger han.

”Hmm, de er ikke så slemme.. det er bare, hvis der er andre i nærheden, så bliver de lidt overildnede.”

”Det siger du ikke.. Men så fortæl mig din historie, så vil jeg måske bryde mig om dem. Fortæl om noget de er gode til ud over at larme, opføre sig dumt og dræbe.” siger han. Jeg tænker mig om. Det er ikke fordi, jeg elsker mine søskende højt, men jeg hader dem ikke.

”De har deres egen charme…” han kigger hovedrystende på mig.

”Hver morgen skal man fx være tidligt oppe, for som du nok har bemærket bruger mine søstre temmeligt meget sminke. Masser af mascara, eyeliner og mørke læbestifter. Så man skal tidligt op for at kunne være der i nogenlunde fred for at blive sminket til. Derfor står jeg altid op tidligt, går på toilettet, vasker mig og smutter så i seng igen.”

”Jeg sagde noget godt om dem…” afbryder han.

”Det kommer. Hvad de så er fænomenalt gode til, er Halloween-make-overs. Jeg er den eneste, der dukker op med mit lagen over hovedet. De dukker altid op med de vildeste ansigter, selv drengene. Og jeg tror næsten de vil skræmme normale børn væk med den sminke. Men hele Halloween aftenen opfører de sig som engle i frygt for, at Cowsmith vil bruge deres opførsel som argument for, at de ikke vil vinde.” Archer smiler.

”Så, fordi de ville kunne give mig den vildeste Halloween make-over, skal jeg holde af dem?”

”Jep” svarer jeg..

”De gav engang også Cowsmith sminke på… det var.. absurd grinagtigt.” 

 ”Der gad jeg godt havde været der.” svarer Archer. Himlen virker pludselig stjerneklar.

*

”Hvem dér?” råber en eller anden inden fra hytten, da vi banker på. Den ligner vores egen hytte på en prik. Næsten så meget, at jeg næsten tror, vi er gået i ring.

”Det er cozarerne, der her lige så flinkt banker på jeres dør” mumler jeg lavmælt. Cecil svarer mere moderat.

”Det er gruppe 5.” Døren bliver skudt op, og vi bliver mødt af truende istapper.

”Nårhh, det er Jer.” mumler Comag skuffet, mens han står med sin istap længst fremme.

”I har vel lov til at komme ind” siger han, som om han var en konge, der bestemte. Vi traver ind i midten af hytten, som er proppet med halv-søskende. De 3 køjesenge er stadig her i deres hytte, men der ligger samtidig adskillige soveposer udover det hele. Henne fra kaminen er der gang i ilden, og luften er tung. Alle render rundt i det sorte uldne undertøj, vi har på under vores hvide flyverdragter. Vi smider også hurtigt vores dragter.

”Velkommen til min hytte” siger Comag.

”Hvad bringer jer hid?” Cecil, Kate og Tower beskriver sammen, hvad der skete med vores hytte, og de efterfølgende menneske-cozarfodspor vi fandt, mens alle andre lytter måbende på.

”Vi har også set et blondt menneske gå sammen med en cozar!” bryder Maggie ud. Hun sidder i en sovepose på gulvet. Var hun ikke i gruppe 1 og burde derfor havde en seng? Først dér går det op for mig, at det er alle i sengene er fra Metal-cozar-klanen, mens dem fra Minions sidder klemt sammen på gulvet. Comag ser også ud til at fryde sig, og bag ham sidder Slyth og Jue som hans to livgarder. Hierarkiet i hytten er vist allerede sat, og jeg er ikke en del af kransekagetoppen.     

”Hvorfor sidder du så sjovt på gulvet” spørger Comag ondskabsfuld, da han ser min stilling.

”Jeg har slået halebenet”

”Ugghh så du har ligget og ynket dig, mens jeg” han peger kraftigt på sig selv, ”har kæmpet for at rede mine søskendes liv og besejret cozarer på stribe.” fortæller han. Hans livgarder nikker lydigt, og folk begynder på ordre at hviske ondt om mig.

”Hun var den, der reddede os væk fra hytten” bryder Cecil ud.

”Hun fandt på den geniale ide at bruge skorstenen som udgang, og hun klargjorde vejen for os andre, selvom den var lige ved at koste hende livet.” Archer tager pludseligt over.

”Da hun kom udmattet op på taget, var hun endda nødt til at kæmpe mod en cozar, der bare stod og ventede på hende. Da den så var besejret, og i sidste ende fik hende til at skride ned fra taget, var hun ikke villig til at give op, selvom hun var våbenløs.” Det er en lidt en løgn, det han siger, men jeg retter ham ikke, for det forpinte ansigtsudtryk Comag har, er det hele værd. Min søskende bryder med ét ud i en klapsalve, men bliver hurtigt stoppet af Comag, der løfter armen.

”Så dygtig du er Lucy… Jeg er også ked af at meddele, at I ikke kan sove herinde i nat, men må sove udenfor!”

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...