One year in high school

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 26 nov. 2014
  • Opdateret: 25 nov. 2014
  • Status: Igang
Jeg har altid vidst at jeg ville et år i high school efter 9. klasse men tænk at det er lige nu det sker.

0Likes
1Kommentarer
173Visninger
AA

1. Det søde dreng og Londen

Jeg vågnede op ved at min mor råbte på den anden side af min dør at jeg skulle skyde mig op for at pakke min kuffert, da jeg skulle flyve kl. 16.00. Jeg vender mig om på siden mod mit vægge ur og så at klokken var fucking 12.39. Jeg skulle være i lufthavnen senest kl. 14.00. Jeg var lige pludselig meget vågen og løb hen til mit tøjskab for at finde noget passende flyvetøj. Mit outfit: 


Efter jeg havde valgt et passende set tøj satte jeg mit hår op i en rodet knold og lagde en tynd ejeliner streg og et tyndt lag mascara. Jeg kastede bogstavlig talt mit tøj ned i kufferten og nogle sko. Men altså hallo det er London masser shopping. Da jeg havde pakket færdig kiggede jeg på klokken, fuck den var allerede 13.30 og jeg har 20 min i bil hen til lufthavnen. Jeg løb ned at trapperne og faldt over min kuffert. Pinligt. Min mor kom løbende ud til mig og jeg så mig forivret omkring, nårr ja flyveren. Panikken strømmede i gemmen mig. Jeg løb ud til bilen for at se at min søster allerede sad i bilen for at kører mig til lufthavnen. Min mor kom ud og krammede mig farvel.

Det føltes som om vi havde kørt i en evighed, men så stopper bilen og vi er ved lufthavnen. Jeg krammer min søster farvel og skynder mig ind ad døren.

Da jeg kommer ind i lufthavnen farer jeg totalt vild og spøger så en eller anden dreng om han ved hvor man skal tjekke sin kuffert ind. Jeg havde ikke rigtigt kigget på ham for jeg stod bare som en forvirret høne på en ko mark. Kan man ikke sige det ej what ever. Jeg drejede hovedet og så den sødeste dreng i verden så forand mig og pege på en lang menneske kø, de havde alle sammen kufferter i hånden. Det var sygt pinligt for det var lige foran mig sådan like 10 meter væk. Jeg havde seri lyst til at garve mig ned i et hul. Jeg tog mig sammen og sagde pænt "Tak for hjælpen, duuu."  Hvad sker der for mig duu seri Emma? Han grinede lidt af mig og saverede bare "selv tak, men hvor skal du egentlig hen." OMG han spurgte hvor jeg skulle hen det må da betyde noget ik? "Jeg skal til London, hvad med dig." "Jeg skal også til London er du alene." "Øhh, ja det er jeg." jeg lignede sikkert bare et stort spørgsmålstegn for jeg kunne ikke lige finde meningen med det spørgsmål. Jeg tror jeg lavede en eller anden underlig grimasse for han begyndte bare at grine vildt højt af mig. Det endte med at vi skulle følges jeg tror det var meget godt for jeg gik hele tiden forkert UPS. Nå men fuck it altså. Vi fik fikset det sådan at vi kom til at sidde sammen i flyveren. Jeg har aldrig nogensinde grinet så meget på så kort tid det var perfekt, bare surt vi skulle skilles ved lufthavnen. Flyet landede og det var et magisk øjeblik i mit liv for han spurgte om mit nummer, jeg tror jeg døde, altså ikke bogstaveligt. Jeg kom ud af flyet og så min kusine stå og vifte med flag.

 

Det skal lige siges at det her er min første movella.

-Sofi e   

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...